
Her finder foredraget sted
Placér markørFor at kunne få en rutevejledning til en ønsket lokalitet, skal du skrive din position (stednavn eller adresse) og klik på 'Placér markør' - eller blot højreklikke på kortet.
Vælg derefter den ønskede lokalitet og klik 'Find vej hertil'.
Foredrag
Vold, mord og modbydeligheder!
Foredrag
Hvornår? 15. maj 2012 kl. 17:00 (60 min.) - Hvor? Ejsbøl Mose ved Haderslev
Bemærk, at foredraget allerede har fundet sted.
Foredraget ved Ejsbøl Mose den 15. maj begynder kl. 17.00.
Foredraget ved Ejsbøl Mose tæt på Haderslev vil handle om de våbenofringer, der blev foretaget her ved søens bred for mellem 1600 og 2000 år siden. Mosen er udgravet i to kampagner, dels i 1955-1964 og dels i 1997-99, og næsten 3000 genstande er dukket op.
Foredraget vil bestå af en præsentation af fortidsmindet og den udgravning, der har givet os viden om stedet. Man vil få mere at vide fortidsmindets geografiske placering i landskabet, fortidsmindets udseende og ikke mindst dets historiske betydning.
Der vil blive vist billeder fra udgravningen, og er det muligt, vil foredragsholderen fremvise nogle af de genstande, der blev fundet ved udgravningen.
Aftenens foredrag forventes at vare en times tid. Foredragsholder er museumsinspektør og arkæolog Hans Chr. Hvirgel Andersen.
Han skriver om foredraget:
” Igennem mere end 400 år, startende ved Kristi fødsel, har man ved gentagne lejligheder kastet både våben og soldaters personlige udstyr ud i søen ved Ejsbøl. Ofringerne stammer fra slagne hære. Udstyr fra op mod 200 mand er således endt her i søen. Udstyret vidner om at den ældre del af jernalderen var en urolig tid med mange konflikter. Der er ingen spor af de slagne soldater, men samtidige romerske historiefortællere beretter om germanernes grusomme handlinger.”
Mødested: Mød foredragsholderen ud for hestefolden på Ejsbølvej, nord for Ejsbølgård.
Parkeringssted: Parkere i vejsiden af Ejsbølvej.
Husk: Varmt tøj og praktisk fodtøj der passer til årstiden og vejret, der kan være både fugtigt og blæsende på stedet.
Vi ses derude!