Bispens Borg i Ballum

Brink ved Østerende Ballum

Mittelalter, Borge, Krige

 

Tenna R. Kristensen

 

Det ældste bevarede skriftlige regnskab i Danmark stammer fra ribebispens borg Brink, der lå lige syd for Ballummarsken. Regnskabet er fra 1388-89, og afslører mange detaljer om livet på en borg i slutningen 1300-tallet (se billede 1). Da borgen var forsvundet fra jordens overflade, indgik Haderslev Museum i 1992 et samarbejde med arkivar Bjørn Poulsen om at finde den. Det lykkedes.

Borgen på Morænebakken

Når man står med ryggen til den lille landsby Randerup, og kigger mod vest ud over den flade Ballummarsk, ser man mod syd en morænebakke hæve sig markant op over marsken. På toppen af denne morænebakke – lige overfor den nuværende Brink Møllegård – lå i middelalderen en stor borg, som tilhørte biskoppen i Ribe (se billede 2). I dag er der intet tilbage af middelalderens statelige anlæg, og kun teglstensbrokker i jorden, som kommer frem når der pløjes, afslører hvor borgen har ligget.

En prøvegravning i 1992 og fire udgravningskampagner fra 1999 til 2002, gennemført i samarbejde med kursister på Løgumkloster Højskole, har påvist, at der under pløjelaget heldigvis er noget mere end bare murstensbrokker bevaret efter borgen.

Bispegården Brink

Brink er omtalt flere steder i de middelalderlige skriftlige kilder. Den nævnes første gang i 1379, hvor Harrike Støt, foged på Brink, bevidnede et dokument. Mest berømt er imidlertid et bevaret regnskab, som kan dateres til 1388-89. Det er skrevet, mens Kristian Jacobsen var foged på gården under Johan Mikkelsen, biskop i Ribe 1369-88. Det er det eneste bevarede regnskab fra en 1300-tals gård i Danmark. Af regnskabet, som altså strækker sig over et helt år, fremgår det blandt andet hvem der boede og fik løn på gården, og hvad gårdens beboere spiste uge for uge. Der har i gennemsnit opholdt sig ca. 50 personer på borgen. Det giver os dermed en enestående mulighed for at komme tættere på borgens beboere og deres liv og levned, end det ellers er muligt.

Hovedbygningen

Udgravningerne har påvist resterne af et fornemt teglstensbygget hus (se billede 3). I den udgravede del af bygningen blev der fundet to rum, hvoraf det ene med sikkerhed har været et køkken. I det ene af rummets hjørner fandtes et opmuret ildsted og i det modsatte en bageovn. (se billede 4). Rummet har været overhvælvet, og der er registreret flere gulvlag. Det andet rum, som støder op til køkkenet, har også været overhvælvet. Men hvad dette rum har været brugt til, er ikke helt så tydeligt. Man kan dog gætte på, at det måske har været anvendt til opbevaring af forskellige ting, spisesal eller lignende. På bygningens sydside blev fundamentet til et trappetårn afdækket, hvilket naturligvis må betyde, at bygningen har været i mindst to stokværk (se billede 5). Der er også noget, der tyder på, at bygningen er blevet ombygget og måske udvidet, idet der er fundet rester efter midlertidige mure og vægge. Bygningen har været fornemt udsmykket, bl.a. er der fundet bemalet vinduesglas (se billede 6).

Øvrige fund

Der er også udgravet rester af en ældre og langt mindre bygning med et forsænket og stenbrolagt gulv (se billede 7). Denne bygning lå delvis under det store og yngre hus. Endelig blev det i 1992 konstateret, at borgen har været omgivet af en voldgrav. Der er ved udgravninger fundet udsnit af både den nord-sydgående og den øst-vestgående grav. Disse var 1-2 m dybe, mere end 4 m brede, og trods beliggenheden på et plateau viser de tegn på at have været vandførende (se billede 8).

Dateringen

Borgen forsvandt, da der 1562 blev der givet tilladelse til at borgens bygninger måtte nedrives, men det er straks vanskeligere at sætte årstal på anlæggelsen af det ældste Brink. Den nævnes første gang 1379, men biskoppen i Ribe ejede jord i dette område længe inden. Fundene er ikke endeligt bearbejdede, men der er fundet en del glaserede kandeskår og importeret keramik fra Nordfrankrig, som kunne antyde, at de ældste dele af borgen stammer tilbage fra anden halvdel af 1200-tallet. Sammen med borgen i Møgeltønder udgjorde Brink ribebispens støttepunkter i den sydlige del af hans stift. Med sin placering på kanten af marsken har der fra borgen været god mulighed for at holde opsyn både med bispens kvæg og høhøsten (se billede 9).

 

Litteratur

Poulsen, Bjørn: Bondens Penge. 1990.
Poulsen, B. og Pedersen, F.S.: Regnskabet for Ribebispens gård Brink 1388-89. Danske Magazin, ottende række, sjette binds tredie hæfte, 1993.
Poulsen, B.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. 2003, p. 516-521

http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Arkeologi-Haderslev/01ar-Bispens-borg.html

 

 

Billeder

1. Første side af regnskabet fra Brink.
Rigsarkivet.
2. Udsigten fra Randerup mod vest.
Brink ligger til venstre i billedet under pilen. Foto Tenna Kristensen.
3. Plan over udgravningen.
Lyserød den fornemme bygning med køkken og trappetårn. Til venstre fundament og brolagt gulv til ældre bygning. Tegning Tenna Kristensen.
4. Køkkenet
Køkkenet med en del af murstensgulvet i forgrunden og den cirkulære ovn i baggrunden. Foto Tenna Kristensen.
5. I forgrunden fundamentstenene under trappetårnet.
I baggrunden graves der ned i køkkengulvet. Foto Tenna Kristensen.
6. En lille stump bemalet glas med et blomstermotiv.
Foto Tenna Kristensen.
7. Højskoleelever er ved at frilægge brostensgulvet i den ældre bygning.
Bemærk stenen i forgrunden, der er forgæves er forsøgt kløvet. Foto Tenna Kristensen.
8. Snit igennem voldgraven.
Foto Tenna Kristensen
9. Udsigt fra det ældste hus mod nord ud over den flade marsk.
Foto Tenna Kristensen.

 

Videoklip

Hør fortællingen om ribebispens borg.