Da de byggede borg i mosen

Af Lennart S. Madsen

 

Nørrevold  ved Arrild er et Sønderjyllands bedst bevarede *voldsteder fra middelalderen. Det blev anlagt ude i engene ved Fiskbækken ca. 1351 af ridderen Valdemar Sappi (billede 1). Han var en af Sønderjyllands mægtigste mænd, og havde derfor brug for at beskytte sig selv, sin familie og sin gård i de urolige år i 1300-tallets midte. Udgravninger foretaget af Nationalmuseet og Haderslev Museum under ledelse af Hans Stiesdal 1974-80 har givet et enestående indblik i, hvordan en stormandsgård så ud på dette tidspunkt (billede 2). Borgen fik ikke nogen lang levetid, idet den blev brændt af under et holstensk angreb 1368 og derefter opgivet. Under angrebet blev Valdemar Sappi sandsynligvis selv dræbt.

Herremændene rykker ud i moserne

Igennem middelalderens første århundreder boede de fleste herremænd inde i landsbyerne. Deres huse var nok større og flottere end de almindelige bønders, men ellers skilte de sig ikke særligt ud. Dette ændrede sig i 1300-tallet. Mange krige, de holstenske grevers herredømme og Valdemar Atterdags tilbageerobring af landet gjorde det usikkert at være herremand, og det blev nødvendigt for hver enkelt at kunne forsvare sig. Mange flyttede ud af landsbyerne og byggede sig borge på svært tilgængelige steder.

Valdemar Sappi

Valdemar Sappi (billede 3) var en af de personer, der blev nødt til at kunne forsvare sig. Han var søn af den sønderjyske hertug Erik (1312-25) og halvbror til hertug Valdemar (1325-64) samt til kong Valdemar Atterdags dronning, Helvig. Han var før 1351 en af hertugens støtter, og havde da sin gård liggende på voldstedet Søndervold, der endnu er bevaret og ligger på østsiden af Fiskbækken, tre km syd for Nørrevold.  Denne borg blev ødelagt i 1351 af den danske konge Valdemar Atterdag, hvorefter Sappi rykkede nordpå, opførte en ny borg, denne gang på vestsiden af samme bæk, og gik over til kongens parti! Han hørte i 1360’erne til i inderkredsen omkring Valdemar Atterdag og havde betydningsfulde poster forskellige steder i Sønderjylland.

Borgens udseende

Borgen blev anlagt ude i de våde enge. Den bestod af tre banker omgivet af en indre voldgrav, en ydervold og en ydre voldgrav. Adgangen til borgen skete sandsynligvis fra nord ad en træbro. Selve voldstedet er bygget i en naturlig sandbanke i engen. Heri blev der gravet voldgrave, og sandet fra disse blev anvendt til at forhøje bankerne med. Længst mod vest lå tårnbanken. Dens næsten lodrette sider var beskyttet af nedhamrede pæle, og på toppen var der opført et kvadratisk, 7×7 m stort murstenstårn med 1,5 m tykke mure rejste på et kampestensfundament (billede 4). Her kunne de kostbare dokumenter opbevares, og herfra kunne man forsvare sig under et angreb. Øst for tårnet lå den 75×60 m store hovedbanke med sider, der var beskyttet af mure af opstablede tørv. På banken lå adskillige bygninger, bl.a. det Sappis hovedhus, et stort bulhus med munkestensbelagte gulve (billede 5). Mod nord lå endnu en banke, hvor der sandsynligvis har ligget diverse økonomibygninger, stalde og lader. Det hele var som nævnt omgivet af vandfyldte voldgrave og mod syd, øst og vest af en beskyttende ydervold (billede 6).

Genstandene fortæller om dagliglivet

Der blev fundet mange genstande under udgravningen, genstande der alle giver et lille, men begrænset indblik i livet på en borg i 1300-tallets midte. Skønt Sappi tilhørte samfundets absolutte top, er der intet prangende over de fundne genstande. Langt det meste er ganske almindelige hverdagsting, naturligvis med lertøjet som den absolut dominerende gruppe. Det meste er lokalt fremstillet, men der er også en del skår af importerede stentøjskander fra Rhinegnene. Ellers har de gode bevaringsforhold i de fugtige voldgrave gemt masser af trætallerkener, tønder og ikke mindst lædersko (billede 7).  Et plovskær til en *muldfjældsplov samt to plovkæder, der brugtes til at regulere plovens hældning med, er meget sjældne fund (billede 8 og billede 9), på samme måde som to ruller groft stof.

Borgen ødelægges

Endelig blev der fundet flere våben under udgravningen, herunder en del pilespidser fra armbrøstpile. Disse vidner om det dramatiske endeligt, der blev Nørrevold til del. 1367 nævnes Valdemar Sappi sidste gang i de skriftlige kilder, og kort efter 1368 lå hans arvinger i strid om hans gods. Netop 1368 blev Jylland angrebet og erobret af holstenerne, og overalt blev Valdemar Atterdags støtter angrebet. Nørrevold er sandsynligvis blevet angrebet og afbrændt af holstenske tropper dette år, og det er nærliggende at antage, at Sappi blev dræbt på sin borg under dette angreb. Borgen blev opgivet, og voldstedet ligger i dag smukt bevaret i engene ved Fiskbækken (billede 10).

 

Litteratur:

Hans Stiesdal: Nørrevolde. Nordslesvigske Museer, 6, 1979.

Lennart S. Madsen: Dagligliv på Nørrevold – hvad udgravninger og genstande kan berette. Sønderjyske Årbøger 1990.

 

Og i engen ved Fiskbækken, set fra sydvest. Foto: Esben Schlosser Mauritsen.