Danish Design

Drengsted syd for Skærbæk

Bondestenalder, Offerfund og ritualer, Produktion og erhverv

 

Tom Holck

 

Med ”Danish Design” tænker vi på møbler, lamper eller måske på sølvkunst og arkitektur. Men allerede for 5000 år siden var vi fremme i skoene med design, f.eks.  flintøksen. Den slebne økse var med til at bane vejen for landbruget, noget der den dag i dag præger Danmark.

De såkaldte tyndnakkede flintøkser er fra begyndelsen af bondestenalderen  og  meget almindelig. De kendes i tusindvis fra markfund rundt i hele Danmark. I dag var det næppe blevet miljøgodkendt at forurene naturen med alle de flintredskaber, man i tidens løb har smidt rundt omkring. Flinten er uforgængelig og forsvinder ikke. Derfor kan vi i dag finde flintøkser, der er så gamle og på den måde få viden om oldtiden og fortidens mennesker (se billede 1 og 2).

Øksen på billedet blev fundet under pløjning af en mark ved Drengsted midt i 1960`erne. Den blev afleveret til museet i 2012. Bonden, der fandt den, har formentlig været fortrolig med at finde flintøkser på sine marker og har kunnet se, at denne økse var lidt ud over det sædvanlige. Der er ikke blot tale om en almindelig arbejdsøkse, men om en offerøkse.

En offerøkse

At det drejer sig om en offerøkse, ses ved at den er stor og ubrugt, samt på farven, med de fine orangebrune nuancer, som kun fremkommer, når flinten har været påvirket af mosejord gennem lang tid. Flint har som udgangspunkt en grålig og mere kedelig farve, og når flint ikke er forarbejdet er den dækket af en hvid skorpe.

Det mest sandsynlige er, at sådanne økser blev nedlagt som offergave, oftest i søer og moser. Økserne kendes fra hele Danmark, dog er de relativt sjældne i de sydvestlige egne, hvorfra denne økse stammer. Den smukt patinerede fuldslebne økse måler 31 cm i længden. For Sønderjylland er det en pæn størrelse. De største, der kendes fra Midtsjælland og Nordjylland, er dog op til 50% længere.

De tyndnakkede økser dateres til ca. 3600 f. Kr. og blev fremstillet gennem 600 år. Man inddeler øksetypen i syv undertyper  ( I- VII).  Øksen fra Drengsted er en af de senere typer, en type VI (se billede3)

Kendetegnet for type VI økser, er at de er de tykkeste af de tyndnakkede øksetyper.  De er dog ikke de længste. De tidlige typer er slankere, mere tilspidsede og med hvælvede bredsider. De har en klar østdansk udbredelse. De største økser, som stammer fra Ålborgegnen er flade og med en trapezoid form. De udgør type IV.

Sådan fremstilles økserne

Flintøkser er hugget fra fire sider af en flintplanke, med finere og finere afslag efterhånden som flintsmeden nærmede sig den rigtige form. Selv i dag har eksperimentelarkæologer svært ved at få øksen hugget rigtig. Den bliver nemt skæv. Efterfølgende er øksen slebet på en slibesten af kvartsit. Selve slibningen har taget op mod 100 timer.

Til rituelt brug eller?

Hvorfor voksede de tyndnakkede økser –  ligesom dinosaurerne –  til monstrøse størrelser, hinsides hvad der er brugbart og hensigtsmæssigt?  Vi må antage, at disse økser har tjent rituelle, åndelige og sociale formål.

Det meste fra den tid, bortset fra flinteøkserne og de spor efter huse og grave arkæologerne finder, er væk, så der er stadig plads for teorier og den enkeltes drømme om, hvad der kan være foregået dengang for 5000 år siden i den tidlige bondestenalder. Vi kan drømme og spekulere over fortiden, ligesom bonden gjorde, da denne smukke økse pludselig kom til syne under markarbejdet for ca. 50 år siden (se billede 4)

Læs mere om flintøksen og dens betydning:

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_Oldtid/Stenalder/Bygd_ved_bygd_i_skoven_4.000-2.800_f.Kr/%C3%98ksen

 

 

Billeder

1. Øksen fra Drengsted.
Øksen var en særlig offerøkse.
2. Tyndnakket økse fra Drengsted.
De orangebrune farver skyldes, at øksen har ligget i mosejorden i lang tid.
3. Oversigt.
Viser de syv typer af tyndnakkede økser.
4. Øksen fra drengsted.
Der er ingen slidmærker, så øksen har aldrig været i brug.