Danmarks ældste grav

Hammelev ved Vojens

Jægerstenalder, Begravelser

 

Hans Chr. H. Andersen

 

 En 10.000 år gammel begravelse dukkede i 2001 frem i forbindelse med en arkæologisk udgravning i Hammelev. Graven er det hidtil ældste gravfund i Danmark. Den kan dateres til Maglemosekulturen – den del af jægerstenalderen, hvor efteristidens klima begyndte at blive varmere og skovene begyndte at brede sig ud over landet. Fra Maglemosekulturen kender vi blot en snes grave fra hele Nordeuropa.  Graven fra Hammelev er dog uden sammenligning det gravfund, som fortæller mest om disse skovjægeres gravritualer.

 Maglemosejægerne ved Hammelev

Hele vejen fra Vojens, forbi Hammelev, skærer en markant og dyb tunneldal sig igennem landskabet ud til Haderslev fjord. På nordkanten af dalen er der omkring Hammelev mange spor efter Maglemosejægerne. Flere af skovfolkets små karakteristiske kerneøkser af flint er fundet på markerne, ligesom en benharpun er fundet nede i tunneldalen ved Tørning Mølle, syd for Hammelev. Ved forsamlingshuset i Hammelev fandtes et par store runde gruber, som var fyldt pilespidser, flintflækker og en masse flintaffald fra jægernes redskabsfremstilling (Se foto). Her havde en lille gruppe jægere tydeligvis holdt til. Gruberne er de sidste spor efter deres hyttetomter.  Her har de haft en jagtplads, som de er vendt tilbage til med jævne mellemrum. Her på kanten af tunneldalen har været gode betingelser for både jagt og fiskeri.

Værktøjskassen fulgte med i graven

Kun få meter fra hyttetomterne blev graven fundet. Den gjorde ikke meget væsen af sig. Den viste sig blot som en utydelig nedgravning i undergrunden. På bunden af graven lå en kompakt dynge af hvidbrændte knogler. Ca. 15 x 27 cm i tværmål og 5-6 cm tyk. Over og imellem knoglerne var jorden farvet kraftigt rød af rødbrændt okker. Efter 10.000 år er alt organisk materiale forsvundet, men de brændte ben lå i et så kompakt og velafgrænset område, at de oprindeligt må have været pakket ind i en bylt. Imellem de brændte ben, og altså også medgivet i bylten, blev fundet en lille fin kerneøkse af flint. Dertil kom ikke mindre end 16 ubearbejdede flinteflækker af forskellig størrelse. Endelig var der en lille, 7 cm lang nål af ben. Den var tydelig slidt, idet den på et tidspunkt er knækket for ejeren, som derefter har boret et nyt hul lidt længere nede på nålen. Gravgaverne bar således præg af at være den afdødes personlige udstyr. De mange flækker må nærmest betragtes som en slags værktøjskasse, hvorfra man hurtigt har kunnet omdanne de enkelte flækker til de redskaber, man lige stod og manglede: Knive, pilespidser, skrabere eller stikler – datidens stemmejern.

Vildkatten på bålet

De brændte ben viser at den gravlagte var en voksen person. Den relativt spinkle underkæbe antyder at det måske kan have været en kvinde. Meget overraskende blev der mellem benene også fundet dele af to lemmeknogler fra en vildkat. Hvordan de er havnet imellem knoglerne fra den afdøde, ved vi ikke med sikkerhed, men lad os prøve at forestille os gravhandlingen:

Gravritualerne og gravlæggelsen

Et medlem af den lille jægergruppe afgik ved døden. Slægtningene lavede, som traditionen åbenbart bød dem, et ligbål og brændte den døde. De hvidbrændte knogler blev omhyggeligt samlet sammen og lagt på et skind sammen med gravgaverne. Dernæst hentede man okker fra en af de mange bække i området og brændte det over åben ild til farven blev intens rød. Så blev farvepulveret drysset ud over knoglerne på skindet. Til slut byltede man skindet sammen, og anbragte det i gravgruben. Hvorfor der er fundet brændte knogler fra vildkat i graven, er straks vanskeligere at forklare. Vildkatten har uden tvivl været et skattet jagtbytte på grund af dens fine skind. Som føde er den ikke velegnet. Måske har man til ligfærden nedlagt en vildkat, så man kunne bruge skindet til at indhylle de brændte knogler? Af en eller anden årsag har det måske været af vigtighed at resten af katten fulgte den døde på ligbålet. Svaret får vi aldrig.

Maglemosejægernes forestillingsverden

Til gengæld har vi fået svar på rigtig mange andre ting: Vigtigst af alt, har vi fået et lille glimt af de dygtige skovjægeres ritualer, dødeomsorg og forestillingsverden, som tilsyneladende rummer en forestilling om et liv efter døden. Ellers havde den gravlagte næppe fået alle sine redskaber med sig i graven.

 

 

Billeder

1. Udgravning i Hammelev.
8000 år efter maglemosejægernes ligbål, blev der bygget et jernalderhus på stedet.
2. Bjærgning.
Hele graven blev bjærget ind på museet i en kasse.
3. Flintsmedens affald.
Fundet i én af bopladsgruberne. Maglemosetidens pilespidser – de såkaldte mikrolitter - ses i øverste højre hjørne.
4. Gravritualet.
Rester af rød brændt okker som blev drysset over de brændte knogler.
5. Gravgaverne.
Den gravlagtes værktøjskasse i form af økse flækker og nål.
6. Gravgaverne.
En lille bennål, knækket og genopboret.
7. Katteknogler.
Rød markering: De fundne knoglestumper fra en vildkat lå i graven.

 

Videoklip

1. En fortælling om hvordan stenalderbegravelsen kunne være foregået..

 

Videoklip

2. Hør om Danmarks ældste grav..

 

Videoklip

3. Hør om jægerstenalderens gravskik og religion..

 

Videoklip

Hør fortællingen om Danmarks ældste grav..