De dødes afkørsel

Møllested Bro ved M8 afkørsel 15

Jernalder, Begravelser, Landsbyer

 

Signe L. Petersen

 

Når du kører ad Sønderborgmotorvejen  M8  og tager afkørsel 15 Søgård i retning mod Kliplev, er der umiddelbart intet, som springer i øjnene. Stedet er dog helt specielt. Lige her, hvor motorvejen og afkørselsrampen ligger i dag, lå der i ældre romersk jernalder en gravplads, som blev udgravet forud for anlæggelsen af motorvejen (se billede 1).

Gravpladsen

Gravpladsen ved Møllested Bro bestod af 40 brandgrave, men gravenes spredning tyder på, at gravpladsen oprindeligt har været større. Derfor er det sandsynligt, at der stadig ligger flere grave udenfor det undersøgte areal (figur 2).

Gravene er primært urnegrave, men enkelte brandpletgrave og urnebrandgruber optræder også (se billede 3-5). Gravene er placeret i fem klynger, hvilket tolkes som et udtryk for familiære relationer mellem de gravlagte.

Der blev foretaget urnenedsættelser på gravpladsen i 50-60 år – i sidste del af første århundrede og lidt ind i andet århundrede efter Kristi – hvilket nogenlunde svarer til midten ældre romersk jernalder. Men hvor længe efter gravpladsen har været brugt til at mindes de døde er uvist.

Hvem var de døde?

På baggrund af urnernes ornamentik – omløbende furer i kombination med forskellige bånd af skraverede trekantmotiver placeret på karrets skulderparti (se billede3 og 5) – er det tydeligt, at de afdøde tilhørte Over Jerstal-kredsen – den fremherskende sønderjyske kulturgruppe dengang.

Analyser af de brændte knogler fra gravene fortæller, at de afdøde var både mænd, kvinder og børn i alle aldersgrupper – fra småbørn til gamle.

Mængden af gravgods i gravene på Møllested Bro var generelt sparsom, hvilket tyder på, at de døde kom fra en helt almindelig sønderjysk landsby i ældre romersk jernalder.

De mest almindelige typer gravgods var den S-svajede jernkniv, dyreknogler og nåle (se billede 6). Disse genstandstyper optræder både i mands- og kvindegrave. Der optræder kun en slags smykkeudstyr i gravene – dragtspænder kaldet fibler. De optræder i otte af gravene enten enkeltvis eller som par se billede 7) og synes at knytte sig til den feminine sfære. Endeligt var der våbenudstyr i syv af mandsgravene. I et enkelt tilfælde var der tale om en fuldbevæbning bestående af sværd, skjold, lanse- og spydspids (se billede 8).

Hvor boede de?

I ældre romersk jernalder lå landsby og tilhørende gravplads ofte i umiddelbar nærhed af hinanden, men ved den arkæologiske udgravning på Møllested Bro blev der kun af afdækket spor efter en yngre bebyggelse. Derfor må man forvente, at markerne omkring afkørsel 15 Søgård gemmer på endnu et fortidsminde – nemlig de dødes landsby.

 

 

Billeder

1. Kort med markering af udgravningens placering.
2. Oversigtsplan over udgravningen med markering af gravene.
3. Urnegrav. Foto: Mette Nissen, Museum Sønderjylland.
4. Brandpletgrav. Foto: Michael Andrikopoulos, Museum Sønderjylland.
5. Urnebrandgrube. Foto: Michael Andrikopoulos, Museum Sønderjylland.
6. Nål af bronze med tilhørende etui af knogle. Foto: Michael Andrikopoulos, Museum Sønderjylland.
7. Sæt af dragtspænder af bronze. Foto: Michael Andrikopoulos, Museum Sønderjylland.
8. Våbengraven
Fuldbevæbningen i bunden af urnen – sværd (grøn), spydspids (blå), lansespids (rød), skjoldbule (pink), beslag fra skjoldhåndtaget (orange) og skjoldrandbeslag (lysblå). Foto/tegning: Anne Marie Juhl, Egil Søbye og Signe L. Pedersen, Museum Sønderjylland.