De første bønder på Rømø

Bønderne fra Juvre på Rømø

Mittelalter, Nyere tid, Gårde

 

Tenna R. Kristensen

 

Rømø er dannet ud fra en sandbanke, så sent som for nogle tusinde år siden. Øens rygrad er et nord-sydgående sand-og grusbælte, der strækker sig fra Toftum i nord til Sønderby i syd. På østsiden har Vadehavet aflejret et lag af klæg, og på vestsiden er der dannet en sandstrand med klitter. Klitterne har beskyttet stranden bagved, og sandet er efterhånden blevet til en let sandjord, som kan dyrkes, og det er den blevet gennem århundreder. Den bedste landbrugsjord ligger på øens nordlige del ( se billede 1).

Øens middelalderlige ejendomshistorie

På grund af øens unge alder, har den næppe været beboet førend middelalderen. Det ældste kendte Rømø dokument fortæller, at St. Knuds kloster i Odense i 1190 fik skænket jord på øen, der tidligere havde tilhørt klosteret i Sorø. Også Ribe Domkapitel ejede meget jord på Rømø. En af Domkapitlets gårde lå i Juvre.

En tredje stor jordejer på øen var kongen. I Kong Valdemars jordebog fra 1231 bliver Rømø omtalt som kronens ejendom. Senest i 1313 blev Rømø dog en del af hertugdømmet, men i 1407 indgik Dronning Margrete I en handel med Limbekkerne, der da ejede væsentlige del af øen, og købte den sydlige del af Rømø tilbage til kronen. Det blev nu en del af de Sønderjyske Enklaver, og Rømø vedblev med at være delt frem til 1864.

Arkæologiske undersøgelser i Juvre

Museet ønskede i 2000 at få undersøgt, om der kunne påvises fysiske rester af gårde fra middelalderen på Rømø. Valget faldt derfor på landsbyen Juvre, som ligger på Rømøs nordspids i de lavtliggende marskområder (se billede 2). Flere af de eksisterende gårde i landsbyen kan dateres tilbage til første halvdel af 1700-tallet. Men landsbyen er væsentlig ældre, og kan i de skriftlige kilder følges tilbage til middelalderen, hvor den kaldes ”Øri”. I middelalderen lå her to storgårde, hvoraf den ene tilhørte Ribe Domkapitel, den anden hørte til Slesvig. Allerede før reformationen var begge disse gårde blevet delt, så der ved middelalderens slutning var fire gårde. På moderne højdekurve kort ses netop fire forhøjninger i terrænet, hvorpå disse gårde muligvis kan have ligget (se billede 3). To af disse forhøjninger er i dag ubebyggede, og museet foretog derfor arkæologiske undersøgelser netop de to steder, for at efterprøve om der her kunne påvises rester efter middelaldergårde.

Den nordligste forhøjning

Udgravningerne på den nordligste lokalitet viste, at der rent faktisk har ligget bygninger her i middelalderen (se billede 4 og 5). På en lille naturlig sandbanke er den første gård blevet etableret engang i 1200-tallet. Der blev fundet rester efter tørvevægge, ildsted og stolpehuller samt muligvis en brønd eller kælder, hvori der også blev fundet potteskår fra højmiddelalderen. Efter middelalderen er terrænet blevet forhøjet 20-30 cm med et lag af tørv, hvorpå der også er blevet rejst en gård. Der blev dog ikke fundet fundamenter, gulve eller andre bygningsrester efter denne gård, kun lidt spredte teglstensbrokker og potteskår fra 16-1700-tallet.

”Æ Bygsted”

Nogle få 100 meter syd for Juvre ligger i det ellers flade terræn en meget karakteristisk bakke, som kaldes „Æ Bygsted“ (byggestedet). Her valgte museet også at søge efter en middelaldergård.  Selvom der ikke blev fundet helt så meget, som på den nordligste lokalitet, blev der også på ”Æ Bygsted” fundet rester efter bygninger fra middelalderen i form af spredte stolpehuller og tørvevægge. Disse bygninger er også blevet opført på en lille naturlig sandpold, og først i 16-1700-tallet er banken blevet forhøjet med et eller flere lag tørv (billede 6).

De arkæologiske undersøgelser har således bekræftet de skriftlige kilder, og dermed er det lykkedes for museet at finde spor efter de første bønder på Rømø. (se billede 7).

 

Litteratur:

Bert Kelm: Rømø – et vesterhavspræget samfund. Bind 1 og 2, Aabenraa 1999 og 2000.

Tenna R. Kristensen: Arkæologiske udgravninger langs den sønderjyske Vestkyst. Archäologie in Schleswig/Arkæologi i Slesvig. 10/2003, Haderslev 2007, s. 271-282.

 

 

 

Billeder

1. Rømøs geologi.
Tegning: Jørgen Andersen, Arkæologi Haderslev.
2. Moderne højdekurvekort.
De fire forhøjninger og de to undersøgte lokaliteter er markerede. Foto: Tenna R. Kristensen.
3. Reliefkort.
Her ses de fire forhøjninger ganske tydeligt. Foto: Tenna R. Kristensen.
4. Søgegrøft gennem den nordligste lokalitet i Juvre.
I forgrunden ses spor efter ildsted og tørvevægge. Foto: Tenna R. Kristensen.
5. Udgravningsfeltet.
Skråt igennem feltet løber resterne af en væg i et hus fra 1200-tallet. Foto: Tenna R. Kristensen.
6. "Æ Bygsted"
På forhøjningen ses i profilen de forskellige lag, der udgør en kunstig forhøjelse af den naturlige sandbanke i 1600-tallet. Foto: Tenna R. Kristensen.
7. Et hegn af hvalben.
Hegnet står lige overfor den nordlige middelaldergård. Det er sat af en hvalfangerskipper i 1700- eller 1800-tallet. Foto: Tenna R. Kristensen.