De første håndværkere og handelsfolk

Møllestrømmen i Haderslev

Middelalder, Købstæder, Markedspladser

 

Tenna R. Kristensen

 

Bortset fra nogle ganske få byer som Ribe, Slesvig og Århus, der er opstået i den sene del af vikingetiden, så kan langt de fleste danske byer føre deres historie tilbage til den ældre del af middelalderen, 11- og 1200-tallet. Det var først på den tid, at der var skabt et så produktivt landbrug, at mange bønder havde et overskud at handle med, og en større del af befolkningen fik mulighed for at købe nogle daglige fornødenheder hos en håndværker i stedet for at fremstille dem selv. Her gav købstaden en lokal mulighed for, at handlende og håndværkere kunne mødes med bønderne for at udveksle varer. En af disse nye købstæder var Haderslev.

Udgravningen ved Dannevirkestræde

I 1994 skulle der opføres nogle nye ejendomme på nordsiden af Møllestrømmen i Haderslev, vest for byens gamle møllebygning. Ejendomskomplekset fik navnet Dannevirkestræde. Inden byggeriet foretog Haderslev Museum en 444 m² stor udgravning på området, fordelt på flere udgravningsfelter (billede 1). Det viste sig, at de nye ejendomme blev placeret i et område, hvor det ældste Haderslev lå.

Dendrokronologien

Det område, der blev undersøgt, havde i århundreder været meget fugtigt, så der blev i udgravningsfelterne fundet mange velbevarede træstolper, som kunne årringsdateres (dateres ved den dendrokronologiske metode) (billede 2). Det har betydet, at museet ret præcist kan fastslå, at de første håndværkere og handelsfolk slog sig ned i dette område i midten af 1100-tallet. Disse ældste beboere havde efterladt sig spor i form af affald af forskellig slags, men deres huse blev ikke fundet i denne udgravning. De har muligvis boet i telte i den tidligste tid og er efter et kort ophold rejst videre til det næste marked eller deres huse ligger udenfor udgravningsfeltet. Men kort efter blev området mere permanent bebygget. Lige omkring år 1200 fandt der en inddeling i grundstykker sted, og på disse er der fundet rester efter flere værksteder i små og enkelt indrettede bygninger. Husene var opført med stavvægge (lodretstående planker) sat i gravede væggrøfter eller med flettede vægge, og de havde gulve af træ eller hårdtstampet ler (billede 3). Dateringer af årringe i nogle af disse stolper viser, at der er fældet træ til husene f.eks. i årene 1195, 1196 og 1211.

Dæmning og mølle

Bebyggelsen lå placeret ved åen, lige på det sted, hvor den løb ud i bunden af Haderslev Fjord. Placeringen var ideel og herfra udviklede Haderslev sig i de kommende årtier. Omkring midten af 1200-tallet skete der en større ændring. Der blev opført nye, og mere solide bygninger på stedet (billede 4), og man har haft behov for at få den stigende trafik sydfra ført sikkert over Møllestrømmen og ind i den hastigt voksende by. Derfor blev der anlagt en dæmning. Ude i selve Møllestrømmen, omtrent ud for udgravningsområdet, undersøgte Hans Neumann i 1954 sporene efter denne  dæmning under en pumpestation. Som fundament for dæmningen havde man brugt en klinkbygget, fladbundet båd med køl og kølsvin, som var blevet bygget omkring 1200. Det var altså en ældre båd, der var blevet fyldt op med store sten og sænket (billede 5).  Sammen med dæmningen byggede man også en vandmølle, som arkæologerne fandt rester af i 1994.

Haderslev Dam skabes

De næste 150 år skete udviklingen andre steder i Haderslev, men i begyndelsen af 1400-tallet skete der store forandringer i byen, forandringer der fik stor indflydelse på området ved Møllestrømmen.  Man ønskede en ny, stor mølle bygget, og for at skaffe vand til denne, blev der anlagt en ny og større dæmning lidt øst for den gamle. Denne dæmning er Sønderbro, og ved at bygge den skabtes Haderslev Dam, der altså er en mølledam. Denne dam oversvømmede fuldstændigt den gamle stendæmning og byens sydlige indfartsvej, der i stedet blev flyttet til Sønderbro. Vandet steg med op til to meter, og der blev iværksat omfattende bolværksarbejder langs Møllestrømmens nordbred (billede 6). Der blev etableret bolværker ud mod dammen i 1409, 1418, 1437, 1440 og igen omkring 1500 (billede 7). Bebyggelsen på stedet blev samtidig rykket lidt mod nordvest, hvor der er fundet rester efter et 1400-tals træbygget hus i flere faser. I løbet af 14- og 1500 årene rykkede bredden atter langsomt mod syd, og i 1500- tallet blev det igen muligt at bygge i den sydlige del af området, ganske tæt på Møllestrømmen. Bl.a. blev kampestensfundamentet til et hus fra 1500-tallet undersøgt (billede 8).

Genstandene

Bevaringsforholdene ved Møllestrømsudgravningen var usædvanligt gode, og der blev fundet mange fine genstande. Som sædvanlig fylder keramikken, der ikke går til igennem årene, meget, men bevaringsforholdene for træ, metal og lignende var gode, og mange af den slags genstande er bevaret (billede 9-12). Helt usædvanlig var det fine ansigt, snittet i en 40 cm høj træstamme. Det stammer antagelig fra 1200-tallet og kaldes i daglig tale for ”Haderslev-manden” (billede 13). Her på siden kan du se et lille udvalg af tingene, ligesom nogle af genstandene til dagligt er udstillede i Bymuseet i Slotsgade 22.

 

 

 

Billeder

1. Plan over udgravningens fire felter.
Med rødt dateringerne af bolværkerne. Til højre, eksisterende bygninger, der ligger placeret ud mod Møllepladsen.
2. Det midterste udgravningsfelt under udgravning.
Fotografen står med ryggen til Møllestrømmen.
3. Det træbelagte gulv i en af de små værkstedshytter.
Foran den rød-hvide målepind anes den øverste bevarede rest af den flettede væg
4. Indgangspartiet til en bygning fra midten af 1200-tallet.
Dørtrin i træ og forrum med pikstensbelagt gulv. Det fremgår tydeligt, at der var meget velbevaret træ i udgravningen. Forrest ses dele af vandmøllen.
5. Del af båden under dæmningen.
De store sten, udgjorde selve dæmningen. Foto: Hans Neumann 1954.
6. Det vestligste felt med palisaderækkerne.
I baggrunden ses selve Møllestrømmen.
7. Palisaden fra 1437 bestod af kraftige egestolper.
8. Kampestensfundament til en bygning fra 1500-tallet.
(Deutsch) 8. Kampestensfundament.
9. Smykkeplade, mundgige (mundharpe) og nogle andre metalgenstande.
(Deutsch) 9. Metalgenstande.
10. Forskellige kamme i ben.
(Deutsch) 10. Kamme.
11. Et næsten 30 cm langt geddeforfang i messing.
Forfanget bliver placeret yderst på fiskesnoren, når man fanger gedder. Ellers bider de fiskesnoren over.
12. Meget sjældne fund!
En terning og lidt rav, øverst til venstre blommer, nederst i midten en hundelort og nederst til højre en klump bivoks.
13. Haderslevmanden.
(Deutsch) 13. Haderslevmanden.

 

Videoklip

Hør fortællingen om Haderslevs begyndelse som by..