De hvide munke og deres mølle

Løgumkloster ved kirken

Middelalder, Klostre, Produktion og erhverv

 

Tenna R. Kristensen

 

I Løgumkloster ligger en af Danmarks smukkeste kirkebygninger. I middelalderen var kirken nordfløj i et cistercienserkloster, hvoraf kun kirken og en del af østfløjen er bevaret i dag. Der har været gravet en del ved det store kloster, både i og omkring klostergården, og en af udgravningerne afslørede omfattende spor af munkenes vandmølle. Møllen blev opført kort efter munkene kom til Løgum og eksisterede hele klosterets levetid.

Cistercienserklosteret

Munkene, der kom fra Herrevad Kloster i Skåne, slog sig først ned i Seem ved Ribe, men efter kort tid flyttede de til Løgum og grundlagde her mellem 1171 og 1175 et kloster. Arkæologiske undersøgelser antyder, at de overtog en allerede eksisterende sognekirke. Klosterkirken blev opført i løbet af 12- og 1300-tallet og det gjorde også væsentlige dele af klosterets øvrige fløje. Kort før Reformationen var klosteret fuldt udbygget med øst-, syd- og vestfløj. Omkring dette anlæg lå adskillige andre bygninger, der hørte til et fuldt udbygget klosteranlæg. Klosteret, der var et af landets største, blev officielt lukket ved Reformationen, men først i 1553 forlod den sidste munk klosteret.

Cistercienserne og vandet

Cistercienserklostre var så godt som altid placeret i forbindelse med vandløb, og cistercienserne var kendt for deres kunnen på vandbygningsområdet. Der fandtes sluseanlæg til rindende vand, kanaler til møller, fiskedamme, vandskyllende toiletter, spildevandsledninger m.m. Det er også tilfældet i Løgum, hvor klosteret blev omgivet af vand. Udgravninger i 1990-1993 langs Slotsbækken i den fugtige eng sydvest for klostret har vist, at munkene kort tid efter deres ankomst til Løgum byggede en vandmølle. Muligheden for at male korn til mel, samt de indtægter det kunne bringe, var af afgørende betydning for klosterets succes!

Vandmøllen

I årene 1990-93 udgravede Haderslev Museum, hjulpet af kursister på Løgumkloster Højskoles arkæologikursus, resterne af munkenes vandmølle. Der blev udgravet et stort antal lodretstående stolper. Ligeledes blev der fundet flere spunsvægge og en stor vandretliggende rammekonstruktion, der lå centralt placeret i anlægget. Rammen bestod af to nord-syd orienterede bjælker, hver med et tværsnit på 40×40 cm. Hen over disse to bjælker lå lidt mindre øst-vest orienterede bjælker, hver med et tværsnit på 30×25 cm. Tilsammen dannede de 4 bjælker en rektangulær ramme med de indvendige mål 8,5 x 5 m.

Med rammen som fundament, flankeret af to rækker lodretstående stolper, har møllehjulet snurret ca. midt i rammen. I dette centrale område blev der også fundet dele af møllehjul og de padleblade, som vandet trykkede på for at få hjulet til at dreje rundt.

Øst for rammen var der rester af mindst tre spunsvægge. De har alle indgået i det system, der både skulle lede noget af vandet hen mod møllehjulet, og det overskydende vand uden om møllen i det såkaldte omløb for at forhindre oversvømmelse. At der også har været et stigbord til at regulere vandstanden, er antydet ved fundet af en enkelt stigbordsplade.

Møllehuset

Møllehuset har stået ved siden af hjulet, ind mod klosteret. Her var terrænet kunstigt forhøjet med tørv, hvorpå selve bygningen, der var opført af teglsten, havde stået. Udenfor bygningen lå en stenbrolagt gårdsplads. Her blev der fundet en del fragmenter af møllesten både i form af rhinsk basalt og granatglimmerskifer.

Møllen har hovedsageligt været brugt til at male korn, men en del klumper af det reneste og fineste blåler, også kaldet ”valkeler” antyder, at den også har været brugt til valkning af uldstoffer. I senmiddelalderen omtales både klosterets bagehusmølle og ”valck” mølle, og der er ikke nogen tvivl om, at begge funktioner har været knyttet til møllen ved Slotsbækken. Den blev nedrevet 1574 og flyttet til sin nuværende placering i nordenden af Møllegade.

 

Litteratur:

Tenna R. Kristensen: ”En vandmølle ved cistercienserklosteret i Løgumkloster”, i: Hikuin, nr. 23, 1996.

Niels T. Sterum: Løgum – Kloster, slot og by. ’Pionerer i ødemarken’. Bd. I-II, 2010.

 

 

Billeder

1. Løgumkloster kirkes østgavl, opført ca. 1225.
2. Udgravning i 1914
Her udgraves indgangen til den ene af de to varmeovne (hypocauster), der fandtes under gulvet i østfløjen.
3. Plan over det fuldt udbyggede klosteranlæg.
Ikke alle detaljer er der sikkerhed for. Bemærk vandmøllen nederst tv. Tegning: Jørgen Andersen.
4. Klosterkomplekset i fugleperspektiv.
Bemærk møllen med møllebygning, møllehjul, stigborde og omløbskanal. Tegning. Jørgen Andersen.
5. Udgravning af vandmøllen.
Møllebygningen lå på brinken bag alt tømmeret.
6. Udgravning af Mølledammen.
Set fra vest imod strømretningen. Bemærk i forgrunden th. den ene ende af et af de store stykker tømmer, der udgjorde fundamentsrammen under møllen.
7. Det kraftige tømmer i fundamentsrammen.
8. Nærbillede af tømmer i fundamentsrammen.
9. Et stykke af et møllehjul.
Der blev fundet en del tilbehør til møllen. Her dele af et møllehjul med en fast paddelholder, samt to løse paddelholdere.
10. Ålekiste fra Mølledammen.

 

Videoklip

Hør fortællingen om munkene i Løgumkloster og deres mølle.