De ukendte fyrsters grav

Kastrup ved Gram

Jernalder, Begravelser, Gravhøje

 

Mads Leen Jensen

 

Ved en af museets udgravninger fandtes i 1937 tre betydningsfulde begravelser under en nedpløjet gravhøj. To urner og en tredje nedgravning indeholdt udstyret til tre germanske beredne kriger med fuld bevæbning, personligt udstyr, drikkehorn og romerske bronzekar. Tilstedeværelsen af de sjældne importerede bronzekar i de tre begravelser viser, at de døde tilhørte samfundets ledende elite – fyrsterne.

Kastrup fundet

Bag gården Gramfoldgård, midt mellem Kastrup og Gram, udgravede museumsdirektør Hans Neumann i 1937 en betydningsfuld gravhøj. Den stærkt nedpløjede høj viste sig at dække over tre fyrstelige begravelser fra 1. og 2. århundrede e.Kr. De tre begravelser var på flere måder specielle. Hver grav indeholdt udstyret til en fuldt bevæbnet germansk kriger og rytter med sværd, skjold, spyd og lanse, samt sporer og beslag fra sporesko. Udover våben og rideudstyr fandtes der også personligt udstyr (smykker, dragtdele, knive o.s.v., se billede 1) samt mere luksusprægede genstande, som drikkehorn og romersk importerede bronzekar i gravene (se billede 2). Bronzekarrene påkalder sig særlig opmærksomhed. Det er nemlig kun en lille eksklusiv gruppe af grave i det sønderjyske område, som er udstyret med romersk import. Disse luksusprægede genstande kendetegnede det øverste samfundslag i den såkaldte Over Jerstal-kreds (se uge 10) i ældre romersk jernalder (50 f.Kr. – 200 e.Kr.). På baggrund af gravudstyret i Over Jerstal-kredsens mandsgrave kan der nemlig udskilles fem sociale lag (se billede 3): bønder, krigere, landsbyledere, stormænd og fyrster. Fyrsterne havde som de eneste i samfundet, adgang til romersk producerede luksusvarer som glasbægre, samt spande, kander, fade og kopper af bronze.

Gravhøjen

Gravhøjen var som anført stærkt nedpløjet. Det store stentæppe, som oprindeligt havde dækket hele højen, var kun bevaret som en krans langs kanten. Højen var bygget over en stor stenbunke (se billede 4 og 5), og herunder lå resterne af et ligbål. Midt i bålet stod den centrale urne – grundlæggergraven (se billede 6). Højen blev opført omkring år 20 f.Kr. og stod helt tildækket af sten, indtil man omkring 60 år senere, ved en ny begravelsesceremoni, byggede et *dødehus ind i kanten af højen (se billede 5). Dødehuset havde stenbrolagt gulv med en stensat rende tværs igennem det. Flere stolpehuller i kanten af brolægningen tyder på, at bygningen havde tag. Lige bag dødehuset blev den næste urne nedsat i højfylden. Derefter gik der ca. 120 år, inden der igen blev foretaget en begravelse i højen. Denne gang blev gravgaverne ikke puttet i en urne, men lagt i et hul – måske pakket ind i et skind eller lignende.

Alle genstandene i de tre begravelser var inden nedlæggelsen blevet brændt på et bål. I flere tilfælde var genstandene desuden blevet bøjet eller knækket for at kunne være i urnen (se billede 7).

De ukendte fyrster

Det mest specielle ved de tre begravelser var, at der ikke fandtes brændte menneskeknogler i dem. Kun i grundlæggergraven var der nedlagt et enkelt led fra en lillefinger. Dette skyldes ikke dårlige bevaringsforhold, da der også var bevaret mellemfodsknogler fra et får i urnen. Højens opbygning og udvalget af oldsager i de tre begravelser er helt magen til andre tilsvarende rige grave med menneskeknogler. Der er derfor ikke tvivl om, at der er tale om begravelser, også selvom de døde selv synes at mangle. Tomme grave, såkaldte *kenotaf begravelser, er imidlertid ikke ualmindelige på denne tid. En nærliggende tolkning er derfor, at de tre krigere er døde i udlandet, måske i forbindelse med at de udøvede deres hverv som krigere. De er døde i kamp og er blevet begravet på stedet. Herefter er deres våben og personligt udstyr fragtet hjem til en ærefuld og mindeværdig begravelse, der tilkom en stor jernalderkriger for 2000 år siden.

 

 

Billeder

1. Bæltespænde og -beslag af sølv fra grundlæggergraven.
På forsiden sidder tynde guldplader, hvori der er trykket mønstre med runde cirkler. Foto: Mads Leen Jensen.
2. Fyrsten fra Kastrup.
Nederst ses noget af det udstyr, der fandtes i urnen, blandt andet den romerske kasserolle og østlandskedel i bronze. Tegning: Jørgen Andersen
3. Over Jerstal-kredsens socialstruktur i 1.-2. årh. e.Kr.
Under hver social gruppe er oplistet, de gaver som kan forekomme i gravene. Hver gruppe har unikke karakteristika. Fyrsten har som den eneste adgang til romersk import, men kan også være gravlagt med gravgaver fra de andre sociale grupper, som f.eks. våben.
4. Den centrale stenbunke, der dækkede den først anlagte urnegrav.
I højre side ses en lærredssæk, som dækker over den anden urne. Foto: Hans Neumann.
5. Den afdækkede gravhøj.
Højfylden er gravet væk, så den centrale stenbunke under højfylden blev synlig. Forrest ses en stenlægning til en slags dødehus, som blev opført i forbindelse med den anden begravelse. Foto: Hans Neumann.
6. Den centrale urne.
Urnen fra grundlæggergraven. Foto: Hans Neumann.
7. Sværd og beslag til sværdskeden fra den centrale urne.
Sværdet er bøjet sammen for at kunne være i urnen. Foto: Mads Leen Jensen.

 

Videoklip

Smalfilm optaget under udgravningen af Kastrup-fundet i 1937-38..

 

Videoklip

1. En fortælling om hvordan krigerbegravelsen kunne være foregået..

 

Videoklip

Hør fortællingen om de ukendte fyrsters grav .