Død og ødelæggelse

Vedsted

Bondestenalder, Begravelser, Gravhøje

 

Signe Lützau Pedersen

 

Undersøgelserne af storstensgravene ved Vedsted øst for Over Jerstal giver os et enestående indblik i, hvordan bondestenalderens mennesker håndterede døden. Gravanlæggene vidner om stor ingeniørkunst og mange timers hårdt byggearbejde. En stor del af samfundets overskud må være investeret i opbygningen af højene med deres stenkamre. Både inde i kamrene og udenfor højene blev der udført indviklede ritualer, som blandt andet involverede hensættelser af hele, smukt dekorerede lerkar og tusindvis af skår fra smadrede potter. Baggrunden for disse handlinger kan vi kun gisne om. Måske de har bidraget til at opretholde eller for en tid udviske skellet mellem de dødes og de levendes verden.

Gravplads og helligdom i tusind år

Storstensgravene ved Vedsted kaldes lidt misvisende Femhøje. Oprindeligt var der mindst 14 gravhøje på stedet, hvoraf de seks er bevaret i dag (se billede 1).

Alle højene har ikke fungeret samtidigt. De er anlagt over en 3-400-årig periode, som starter cirka 3500 f.Kr. Først bygges langdysserne (se billede 2), herefter rund- og stordyssen (se billede 3) og til sidst jættestuen ”Holmshøj”, som er opkaldt efter den nærliggende gård, Holmshus. I de følgende århundreder genbruges flere af gravkamrene, og hele området tjente som helligdom.

Stordyssen

Stordyssen blev undersøgt af Museum Sønderjylland – dengang Haderslev Museum – i 1960’erne. Det er derfor den, vi ved mest om (se billede 4 og 5). Betegnelsen stordysse henviser ikke til højens størrelse, men til, at en gang fører fra randstenskæden ind til dyssekamret – ligesom ved jættestuerne (se billede 6). Hele højen har været dækket af et lag brændt flint, så den har fremstået hvid og glimtende. I bondestenalderen har man utvivlsomt kunne se den på lang afstand.

Nederst i kamret lå det oprindelige gravleje, som kun var beregnet til en person. Men traditionen ændrede sig, og et nyt gulv bliver anlagt oven på det gamle. Potteskår, flintøkser, ravperler og flintredskaber fundet her fortæller, at gravrummet nu er i brug mange gange gennem flere hundrede år.

Rod, uorden og ituslået keramik

Ved højfoden, hvor gangen starter, lå i tusindvis af lerkarskår oveni hinanden uden synderlig orden. De stammer fra de ritualer, der er foregået ved stordyssen. En nøje gennemgang har vist, at der er skår fra mere end 100 lerkar. En del af dem har været hele kar. De har bl.a. stået ovenpå randstenene på nogle stenfliser (se billede 7). Herfra er de senere faldet ned og gået itu. Det gælder eksempel 15 såkaldte fodskåle, som er fremstillet udelukkende til rituelt brug (se billede 8).

En stor del af potteskårene kunne ikke samles til hele kar. De må derfor være ødelagt inden ritualerne fandt sted eller være en del af disse. Netop dette giver for det moderne menneske et indtryk af rod og tilfældighed, men den gang foregik ritualerne utvivlsomt efter strenge forskrifter. Måske har netop uorden været det resultat, stenalderbonden ønskede?

 

 

Billeder

1. Luftfoto af storstensgravene ved Vedsted.
Højene er markeret. Stordyssen er placeret nederst midtfor og jættestuen længst mod højre.
2. Langhøjene ved Vedsted.
Sådan ses de i landskabet i dag. Foto: Mette Boesen.
3. Stordyssen ved Vedsted.
Foto: Mette Boesen.
4. Udgravning af stordyssen.
Foto: Sydjydsk Pressefoto ved Hans Andersen.
5. Dækstenen fjernes.
6. Udgravning af kammeret.
Gang og randstenskæde er også fritlagt. Foto: Ukendt.
7. Rekonstruktion af indgangen på stordyssen.
Rekonstruktionen kan ses i Arkæologi Haderslevs oldtidsudstillinger i Haderslev.
8. Tegning af en af fodskålene fra dyssen.
Tegning: Henning Ørsnes, efter Ebbesen 1979, planche XXV.

 

Videoklip

1. En fortælling om hvordan begravelserne ved Vedsted kunne være foregået..

 

Videoklip

2. Hør om bondestenalderens gravskik og religion..

 

Videoklip

Hør fortællingen om død og ødelæggelse ved Vedsted..