En teglovn og en gammel røverhistorie

Søndergård ved Hammelev

Nyere tid, Produktion og erhverv

 

Mette Nissen

 

Omkring 1838 blev gården Søndergård flyttet fra selve Hammelev By til et område øst for Hammelev. Samme år blev et lille teglværk anlagt, som virkede frem til engang efter år 1900. Herefter blev det revet ned. Teglværket forsynede både Søndergård og de nærliggende gårde på egnen. I forbindelse med området udstykning til erhvervsgrunde foretog museet en arkæologisk undersøgelse af teglværket.

Bondeteglværker i 1800-tallet

Behovet for tegl var stort i begyndelsen af 1800-tallet. Den massive udflytning af gårde, der foregik i forbindelse med udskiftningen fra slutningen af 1700-tallet og ind i 1800-tallet medførte, et stort behov for tegl. Udskiftningen betød, at mange bønder fik sine marker samlet et sted i bymarken, og mange flyttede deres gårde ud af landsbyen og ud til deres jord. Over alt blev der anlagt små teglværker, de såkaldte bondeteglværker, der kunne forsyne de mange bønder og deres nye gårde med de nødvendige mursten. At bygge sin gård i bul (store vandrette egeplanker) eller af bindingsværk var gået helt af mode i det forholdsvis velstående hertugdømme. Alene i nabosognet Hoptrup er der registreret op til ti små teglværker i 1800-tallet, og også langs Haderslev Fjord lå de tæt. I nærheden af Søndergård lå f.eks. teglværket ved Fredsted. Typisk eksisterede de længstlevende til omkring 1. Verdenskrig. Da havde den industrielle ringovn vundet indpas på de større teglværker, og de små kunne med deres gammeldags produktionsmetoder ikke længere klare sig.  Også i Hammelev foregik der en vis udskiftning, idet 5-6 gårde flyttede ud af landsbyen (se billede 1). Søndergård har sikkert leveret tegl til de fleste af disse. Til teglværket ved Søndergård knytter der sig en gammel sørøverhistorie, der er fortalt igennem generationer. Det fortælles…

Sørøverskatten

Søndergård ejedes igennem flere generationer af slægten Nissen, og Dücke Nissen (1843-1931), der var opvokset på Søndergård og selv ejede gården Dyringkær, nedskrev en vaskeægte sørøverhistorie, der omhandlede hans tipoldefar Nis Jensen (1724-1811). Tipoldefaderen sejlede som matros på de syv have og var på et tidspunkt i karambolage med en flok sørøvere. Under heftige kampe fik besætningen dog nedkæmpet sørøverne, og som souvenir tog tipoldefaderen en dupsko med fra en af sørøvernes klinger. Mange år senere overtog barnebarnet Hans Nissen (1788-1857), Dücke Nissens morfar, gården, men det gik skidt for ham økonomisk i begyndelsen. Farfaderen sagde da til ham: ”Hans, du skal ikke ængste dig, for det er ikke værre, end når nøden er dig for stor, så kan jeg skaffe dig en ting, hvormed du kan købe halvdelen af Hammelev!” Hans Nissen troede ikke på hans ord, men farfaderen, fortsatte: ”Der er tvivl i dit ansigt, Hans! Men jeg vil sige dig, når du rigtig er i nød, så gå ned til teglværket.

I det nordøstlige hjørne af muren ved brændeovnen sidder der en sten, der er mærket med tre indstukne punkter. Bryd den ud og slå den i stykker. Pas på, der sidder en kærne derinde. Få den fat og se, hvad det er. Så skal det nok se lysere ud for dig!” En del år senere slog Hans Nissen sig på hesteavl og i den forbindelse ansatte han en jockey ved navn Thomsen. Jockeyen skulle hente medicin i Haderslev en dag, men kom aldrig tilbage. Han blev fundet på en kro stærkt fordrukken, men med medicinen i behold. Næste dag blev jockeyen fundet ved murhjørnet, hvor omtalte sten var brudt løs og borte. Han havde taget sig selv af dage med et gevær. Dücke Nissen mener, at dupskoen har indeholdt en diamant, som Thomsen havde solgt til en tarvelig juveler i Haderslev. Jockeyen havde dog ikke fået fuld pris for diamanten, men juvelerforretningen blomstrede op efter erhvervelsen af diamanten…

Teglværket

Ved udgravningen af teglværket ved Søndergård i 2005 fremkom en ottekantet bygning på ca. 30 m i diam. indeholdende en 7 x 6 m stor ovn. Af selve ovnen er de otte fyrsteder delvist bevarede samt gulvlaget og indgangen til ovnen (se billede 2). Yderligere fremkom under udgravningen to tørrelader nord og syd for ovnen på henholdsvis 21 x 6,5 m og 31 x 12, 5 m. Teglværket har to byggefaser, hvor den ottekantede bygning omkring den store ovn enten er blevet erstattet af de to ladebygninger eller omvendt. Det fremgår af oversigtsplanen (se billede  3), at de tre bygninger ikke kan have stået samtidigt, idet de ligger ind over hinanden.

Søndergård

Den dag i dag står der på Søndergård stadig mindst én bygning, der er bygget af mursten af den såkaldte flensborgtype, gulbrændte, smalle mursten, fremstillet på bondeteglværket (se billede  4). Resten af gården er opført omkring 1900. Desuden findes der hos efterkommere af slægten Nissen et maleri af Søndergård, hvor man til højre for selve gården muligvis kan se teglværket. Det store tag kunne være taget over den ottekantede bygning (se billede 5).

 

 

 

Billeder

1. Preussisk kort.
På kortet fra omkring 1880 ses Søndergårds beliggenhed i forhold til Hammelev. Zgl = teglværk.
2. Opmåling af selve teglovnen.
Murstenene var stablet i det store midterrum, og der blev fyret gennem kanalerne. Indgangen er til højre. Røde og brune sten markerer ildpåvirkede sten.
3. Plan over teglværket.
I midten ovnen. Med gult den ottekantede bygning og med rødt de to tørrelader.
4.Bygning på Søndergård.
Opført af mursten fra teglværket. Foto: Mette Nissen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev.
5. Søndergård ca. 1850.
Gården set fra øst af ukendt maler. Bemærk det voldsomme tag over teglovnen til højre for gården. Privateje.

 

Videoklip

Hør fortællingen om teglovnen ved Hammelev. .