En gård bliver til en landsby

Dollerupgård ved Lunderskov

Middelalder, Vikingetid, Gårde, Landsbyer

 

Frauke Witte

 

I år 2004 udgravede arkæologer fra Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev tæt på Dollerupgård ved Lunderskov i det daværende Lunderskov Kommune et ca. 4000 m2 stor areal, der skulle udstykkes til parcelhuse. Udgravningen blev foretaget på vegne af Museet på Koldinghus, der selv tidligere havde foretaget udgravninger i området.

Det er ikke så ofte, man i Syd- og Sønderjylland støder på landsbyer fra vikingetiden (700-1000 e.Kr.) udenfor særlige områder som f. eks. egnene omkring Ribe og Hedeby. Landet synes ikke at have været så tæt bebygget, som det blev i den efterfølgende periode, den tidlige middelalder (1000-1250 e.Kr.). Men i de senere år er der undersøgt flere landsbyer fra vikingetiden i nærheden af Kongeåen. En af disse startede som en gård og blev til en landsby.

Gården

Arkæologerne totalafdækkede i 2004 én gård i en landsby nær Lunderskov. Landsbyen havde været beboet over et længere tidsrum. Der blev nemlig fundet spor efter i alt 14 huse, hvoraf flere havde afløst hinanden, idet de til dels lå ind over hinanden og derfor ikke kan have stået samtidigt. Alle huse havde en øst-vestlig orientering. Af de 14 huse var der seks tre-skibede huse, som var mellem 12 og 24 meter lange og 6–8 meter brede. Fem af disse huse var forsynet med væggrøfter, smalle gravede grøfter, hvori væggenes lodrette brædder havde stået, og to af husene var forbundet til hinanden med en 20 meter lang hegnsgrøft. Desuden fandtes der et midtsulehus, tre rammehuse og to grubehuse. Gården var igennem hele perioden afgrænset af et toftehegn imod øst, hvilket sandsynligvis betyder, at der har ligget endnu en gård i den retning.

Vævehytter

De to grubehuse, er samtidige med de ældste af de treskibede huse. I jorden fra de karakteristiske halvt nedgravede huse blev der fundet vævevægte, dvs. tildannede lerklumper , som er brugt til at tynge trådene i de opretstående væve ned med. Dette mere en antyder, at grubehusene blev anvendt som værkstedshytter, hvor der blev vævet klæde. I det ene grubehus fandtes desuden en fibula af bronze, dekoreret i den såkaldte Borrestil, hvilket daterer smykket, og dermed grubehuset, til perioden 850 til 950 (se billede 1).

Dateringen

De såkaldte rammehuse, dvs.huse hvor det er væggen, der bærer taget, er de yngste huse på gården. De dukker op i 1000-tallet. Det indebærer, at den undersøgte gård må have ligget på det samme sted igennem godt 200 år, fra engang i 800-tallet til engang i 1000-tallet (se billede 2).

Vi bliver klogere

I 1989-90 udgravede Museet på Koldinghus en vikingegård umiddelbart sydvest for den gård, der blev udgravet 2004. Her blev der også undersøgt adskillige huse, der havde afløst hinanden, grubehuse med spor efter vævning, og der blev fundet to fine smykker, et østeuropæisk taskebeslag og en broche udsmykket med en typisk vikingemaske som motiv ( se billede 3-4). Udgraverne tolkede dengang gården som en enligt beliggende gård, placeret for sig selv på et næs ud mod Drabæk Mølleå. I kraft af udgravningerne i 2004 ved vi nu, at det ikke er en enkeltgård, men at det drejer sig om en hel landsby, bestående af mindst tre gårde (se billede 5)

Litteratur

Anna-Elisabeth Jensen: Lokale vikinger. I SKALK, 1991, nr. 6.

 

 

Billeder

1. Brochen fra Dollerup.
Med vikingemaske (øjne, skæg, bred mund med spidse tænder og langt flettet skæg) som motiv. Fra 900-tallet. Foto: Museet på Koldinghus.
2. Oversigtsplan af udgravningsområdet.
Grubehusene er grå. Tegning: Frauke Witte.
3. Fibula i Borrestil.
Fundet i grubehus og dateret til ca. 850.
4. Fibula i borrestil.
Fra et af grubehusene. Dateret til midten af 800-tallet. Foto: Arkæologi Haderslev
5. Rekonstruktion af gården ved Dollerup.
I dag ved vi, at der til højre for gården lå mindst to gårde til. Tegning: J. Kraglund.