En gemt og glemt skat

Nyere tid, Gårde, Skattefund

 

Anders Hartvig

 

En solskinsdag i efteråret 2013 udgravede Museum Sønderjylland i samarbejde med Sønderjyllands Amatørarkæologer og arkæolog Henning Nielsen resterne af en møntskat fra Napoleonskrigene. Kun én gang tidligere er der fundet en møntskat fra den periode i Danmark. Den bestod af 478 mønter og blev fundet ved Slagelse i 1929-30.

Jagten

I september efter høst i 2013 gik en egentlig udgravning efter skatten i gang. Med en gravemaskine blev der forsigtigt gravet få centimeter muldjord af ad gangen, og løbende blev jordoverfladen undersøgt med detektor af Amy Lewring, Henrik Thietje og forfatteren. Se billede 1.
Efter kort tid kunne et mønster anes. Mønterne lå alle koncentreret indenfor et 10 x 5 m stort om-råde med en mindre koncentration i midten. I midten lå ti mønter indenfor 30 x 30 cm. se billede 2 og 3. Koncentrationen blev tolket, som nedgravningsstedet for selve skatten.

Det blev hurtigt klart, at der ikke ville blive fundet en beholder med mønter. Hovedparten af møn-terne lå nemlig i en lille mørk nedgravning i undergrunden.
Manglen på en beholder kunne tyde på, at skatten var blevet taget op, da det ikke længere var nødvendigt at gemme værdierne eller, at skatten har været gemt i et klæde eller en lille pung, som for længst er rådnet op.

Skatten

I alt blev der fundet 142 mønter fra Danmark, Slesvig-Holsten, Hamborg og Mecklenburg-Schwerin. De fleste mindre skillinger, men også seks Rigsbankdalere, den yngste fra 1813. Den ældste mønt er en toschilling fra Hamborg præget i 1720. Se billede 4 og 5.

Gemt for hæren

For at finde ud af årsagen til, hvorfor skatten er havnet på en mark ved Hejls, skal vi lige omkring Napoleonskrigene.

Danmark var kommet forholdsvist uskadt gennem Napoleonskrigene. Men den 5. april 1812 ind-gik Sverige og Rusland en forbundstraktat, hvor Rusland lovede svenskerne herredømmet over Norge. England accepterede aftalen, så den 3. september erklærede Danmark derfor krig mod Sverige.

Den 26. november 1813 krydsede svenske tropper og russiske kosakker Elben og fortsatte op gennem Holsten. Den 9. december oprettede de hovedkvarter ved Oldesloe. Holsten var nu besat med det formål at presse Frederik VI til at afstå Norge. Det skete ikke. Den 15. december blev der endelig indgået en våbenhvile. Da Frederik VI ved våbenhvilens udløb i januar 1814 stadig ikke havde afstået Norge til Sverige, fortsatte den udenlandske styrke sit indtog i Slesvig.

Den 5. januar blev Slesvig by indtaget, og dagen efter stod tropperne i Flensborg. Fremmarchen fortsatte, indtil styrken den 9. januar stod i Christiansfeld. Endelig bøjede kongen sig, og den 15. januar 1814 blev fredstraktaten underskrevet.
Fremmarchen af de udenlandske tropper må være årsdagen til nedlæggelsen af skatten.

Skattens ejermand

På udskiftningskortet over Hejls ejerlav fra 1787 ses, hvor mønterne blev fundet, en firlænget gård ved navn Bygebjerg. Mønterne lå i haven vest for gården, se billede 6. Gården tilhørte af Jep Jespersen. Vi må derfor formode, at det var ham, der omkring årsskiftet 1813 – 1814 gravede mønterne ned i sin have.

Truslen fra de fremmarcherende soldater var dog stort set drevet over, da Jep gravede sine mønter ned, og han kunne i teorien have gravet dem op igen. Men det gjorde han åbenbart ikke!

Under normale omstændigheder ville man formode, at skattens ejer var blevet forhindret i at hente skatten f.eks. pga. dødsfald. Men da vi ved, at Jep hverken døde, eller gården på anden måde led overlast under den korte besættelse, må forklaringen søges et andet sted.

Samtidige kilder fortæller om et forfærdeligt vintervejr den 5. januar, dagen hvor de fremmede soldater marcherede op gennem Slesvig. Den hårde vinter kan have udskudt muligheden for, at Jep kunne grave sin skat op. Da så chancen endelig bød sig, var skillingerne pga. Statsbankerotten i 1813-14 måske så lidt værd, at det ikke kunne betale sig.

Det forklarer dog ikke fundet af de 6 stadigvæk værdifulde og nye Rigsbankdalere, se billede 5. Måske havde Jep gemt pengene ved et træ i haven? På den måde ville han let kunne finde dem igen, når faren var drevet over. Træet kan være væltet under vinterstormen. Skatten blev spredt over et større område og blev svær eller umulige at genfinde – i hvert fald ikke uden en metaldetektor!

 

 

Billeder

1. Undersøgelsesområdet.
2. Koncentrationen af mønter. Amatørarkæolog Amy Lewring udgraver.
3. Mønterne som de lå i jorden.
4. Fem af de i alt 142 mønter. Her ses skillinger.
5. En af de seks Rigsbankdaler fra 1813.
6. Udskiftningskort fra 1787. Stjernerne viser hvor mønterne blev fundet.