En landsby fødes

Østergård vest for Bevtoft

Middelalder, Gårde, Landsbyer

 

Anne Birgitte Sørensen

 

Da udgravningerne på Østergård lige øst for Hyrup i Bevtoft sogn startede i 1994, var vi ikke klar over, at vi her skulle finde spor efter den hidtil største og mest velbevarede landsby fra middelalderen i Sønderjylland (11.-13 årh.). Udgravningerne blev foretaget pga. et skovrejsningsprojekt og varede frem til 2001. 

Landskabet

Udgravningen på ca. 11.000 m2 fandt sted på et meget markant, langstrakt bakkedrag, der er omgivet af lavere, fugtige områder med vandløb (se billede 1). Ved bakkens fod er der flere naturlige kildevæld, der har dannet en lille vældmose. Nærmeste landsby er Hyrup, der ligger ved bakkedragets vestlige ende. Hyrup betyder ”landsbyen ved højene”, og netop på bakken mellem Hyrup og Østergård lå der to gravhøje fra bronzealderen. Endnu i dag omfatter Hyrups ejerlav det område, hvor Østergård ligger, så der er ingen tvivl om, at det nuværende Hyrup og landsbyen ved Østergård er en og samme landsby, der blot har skiftet placering.

Bebyggelsen fra sen vikingetid og middelalder

Bebyggelsen blev grundlagt i den sene vikingetid som en stor enkeltgård. Til denne gård hørte bl.a. en hovedbygning og en økonomibygning, opført som trelleborghuse (se billede 2). Grundlæggergården efterfølges i de to næste byggefaser af store enkeltgårde. I fase 3 blev enkeltgården indhegnet og dækkede da et areal på godt 6 hektar.

Først i fase 4 bliver enkeltgården delt – i to gårde (se billede 3). I løbet af de næste generationer deles disse gårde igen og igen, indtil der i fase 7 er en hel landsby med ti gårde (se billede 4). Alle disse gårddelinger foregår inden for det samme område – nemlig de ca. 6 hektar, som gård 3 dækkede.

Bebyggelsesudvikling – arvedeling

Denne opdeling af gårdene skyldes uden tvivl arvedelinger, idet tofterne nærmest systematik var delt i halvparter eller tredjedele.

I Jyske Lov (se billede 5) beskrives arveforholdet mellem mand og kvinde netop sådan, at: ”… imellem dem skiftes arven, som om de alle var søskende. Kvinde tager en tredjedel og mand to lodder.”(Jyske lov 1. bog, kap. 5 efter Fenger og Janssen 1991:244).

Det vil sige at, hvis en gård deles mellem en mand og en kvinde, så arver kvinden 1/3, mens manden arver 2/3. Det er derfor nærliggende at antage, at det er dette arveforhold, som viste sig på Østergård. Denne arvelov blev indført i Danmark i anden halvdel af 1100-tallet, netop samtidigt med bebyggelsens fase 5, hvor disse delingsforhold optræder første gang.

Sandsynligvis er det denne opsplitning i mindre og mindre tofter, der har været skyld i, at bebyggelsen til sidst blev opgivet. Der var ikke længere plads på de lange smalle tofter, og senest i begyndelsen af 1200-tallet blev landsbyen flyttet derhen, hvor Hyrup ligger i dag.

Det store hus med skattefundet

Et af husene i landsbyen er helt specielt, og har afgivet mange oplysninger om indretning og anvendelse (se billede 6). Huset har været inddelt i fire rum. I vestgavlen var et portrum med en bred port mod syd. Øst for porten var der et lille vindfang, der førte ind til et smalt gangrum. Gangrummet gav adgang til det centrale rum med det åbne ildsted midt i huset. I østgavlen var der et adskilt rum. Måske har det været anvendt til beboelse også. Huset har tjent som hovedbygning i en af de gårde, der fulgte efter gård 3.

Smykket

Ved udgravningen af det midterste stolpehul i husets vestgavl dukkede et unikt skattefund op. Det består af to fibler eller brocher: En oval skivefibel af sølv og en cirkulær bukkelfibel af guld (se billede 7). Begge er af fremragende håndværksmæssig kvalitet, og begge er med en indlagt sleben bjergkrystal. Især guldbrochen er iøjnefaldende med et stort hævet midterparti og 12 cirkulære ”trommer” langs kanten. Trommerne er udsmykket med skiftevis små medaljoner og bukler. Medaljonerne er udsmykket med celleemalje i firpasmønster. Der kendes flere fund af smykker, der er omtrent identiske med sølvsmykket. Guldsmykket er derimod unikt. Disse fibler er fremstillet omkring midten af 1000-tallet af guldsmede, der var tilknyttet det Tysk-Romerske Kejserhof.

Smykkernes helt særlige kvalitet lader formode, at der er tale om en skattenedlæggelse, snarere end om et husoffer. Husets ejer har formentlig i ufredstid gemt sit dyreste eje ved at grave det ned ved husets gavlstolpe – et sted der var nemt at genfinde. Men af en eller anden grund blev skatten ikke gravet op igen.

Vi ved ikke, hvordan smykkerne er kommet til Østergård. På den tid var det almindeligt, at konger og fyrster udvekslede gaver ved højtidlige lejligheder. Det er nok ved en sådan begivenhed, smykket er kommet til Danmark. Fundet af smykkerne tyder på, at ejeren af gården har haft forbindelser til samfundets top.

 

 

Billeder

1. Kort over området.
Med skovrejsningsområder og det udgravede areal markeret.
2. Rekonstruktionstegning af Trelleborghus.
Tegning: Jørgen Andersen.
3. Udviklingsdiagram over landsbyens faser.
Grafik: Nicole Kossmer.
4. Den yngste landsbyfase.
Grafik: Nicole Kossmer.
5. Jyske lov.
Foto: Lennart S. Madsen.
6. Rekonstruktionstegning.
Det fornemme hus havde to etager. Tegning: Jørgen Andersen.
7. Skattefundet.
Foto: Steen Hendriksen.

 

Videoklip

Hør fortællingen om landsbyen ved Bevtoft..