En landsby i bevægelse

Bramdrup nord for Haderslev

Middelalder, Landsbyer

 

Ca. 8 km nordvest for Haderslev, udenfor landsbyen Bramdrup, lå en hidtil ukendt landsby fra første del af middelalderen (1000-1350). Museet gravede på stedet i 2009-2010 og fandt spor efter en landsby, der mærkede middelalderens op- og nedture – fra byggeboomet i 1000-1200-tallet til nedgangen efter landbrugskrise og Den Sorte Død i 1300-tallet.

Byggeboom i middelalderen

Overalt i Sønderjylland og resten af det middelalderlige Danmark oplevede man i den tidlige middelalder et sandt byggeboom. Nye landsbyer spredte sig som knopskydninger i landskabet. Nogle af landsbyerne blev blomstrende roser, som selv i dag kan genfindes i landskabet, mens andre visnede under højmiddelalderens landbrugskrise og Den Sorte Døds hærgen i midten af 1300-tallet.

Sporene efter en sådan landsby blev udgravet vest for Bramdrup. Udgravningens fund vidner om en tid med fremgang og modgang på landet i Sønderjylland.

En ny landsby skyder frem

Engang i det sene 1000-tal blev den navnløse landsby etableret på den vestligste del af Bramdrups bymark, som en såkaldt torp (*). Det var konsekvensen af gode tider, hvor befolkningen voksede i størrelse. De mange nye mennesker skulle brødfødes, og derfor blev det nødvendigt med mere jord under plov og nye landsbyer til at dyrke jorden.

Hvem der tog initiativet til den nye landsby udenfor Bramdrup vides ikke. Det kan have været den lokale herremand og jordejer, som senere byggede sig voldstedet Krejsel (se billede 1), men hvis navn vi ikke kender. Sikkert er det, at der i løbet af landsbyens levetid blev opført mindst 11 gårde, men nok ikke på én gang.

De 11 gårde er placeret på små naturlige højninger i landskabet med naturlige vandskel og vådområder som tofteafgrænsning (se billede 2). Hver gård bestod typisk af en hovedbygning og en økonomibygning, som har fungeret som stald eller lade.

Sporene viser, at der på nogle gårde har været overskud til at forny gårdens bygninger eller bygge helt nyt. I løbet af landsbyens levetid blev der bygget overalt i landsbyen. Der blev opført nye hovedbygninger, nye stalde, indhegninger til dyr og staklader til opbevaring af det høstede korn. Også store brønde blev gravet. Et arbejde, som har krævet hjælp fra landsbyens fællesskab (se billede 3). Man kan næsten se den livlige byggeaktivitet for sig.

Midt i landsbyen fandtes den største gård (se billede 4). Det er en nærliggende tanke, at det er herremanden fra Krejsel, der har bosat sig her i en tid, hvor det endnu ikke var kutyme, at herremanden boede på et afsidesliggende voldsted (se uge 12 – Nørrevold). Flot har han sikkert boet. Der er tegn på, at den ene af bygningerne måske har været bygget i to etager, og dermed har bygningen raget op over resten af landsbyen.

Pesten kommer!

Efter mange års vækst i landbruget kom krisen i slutningen af 1200-tallet. Den blev stærkt forværret af pestens hærgen i midten af 1300-tallet. Den store dødelighed blandt de pestramte mennesker betød, at der var stor mangel på arbejdskraft i landbruget. Folk døde fra deres gårde og ingen kunne overtage arbejdet. Det betød, at de lokale herremænd og jordejere var nødt til at effektivisere deres jordbrug og eventuelt nedlægge hele landsbyer.

En sådan hændelse synes at være sket i den undersøgte landsby. Der er ingen beviser for, at det lige præcis var pesten, der satte processen i gang, men noget er sket engang i 1300-tallet. Landsbyen blev nedlagt og bygningerne forfaldt. Dette skete mange steder i Danmark og Sønderjylland, specielt på dårlige jorder eller hvor der lå for mange landsbyer indenfor et dyrkningsområde Landbruget var dengang som nu altid i bevægelse.

 

 

Billeder

1. Krejsel voldsted.
Voldstedet består af en stor gårdbanke omgivet af voldgrave og 25x25 meter stor tårnbanke mod nord, ligeledes omgivet af volde og grave. Tegning: Helge Bregnehøj-Olesen.
2. Oversigt over landsbyens gårde.
Blåt er vådområder, der fungerer som skel. Alle bygninger er markeret gråt.
3. En af brøndene.
Brønden var nedgravet ca. 4 meter under muldlaget, så der har været noget af en kraftanstrengelse af grave ned til brøndkassen med træspader, som må have involveret mange beboere.
4. Den største gård.
Gården lå på en tofte på ca. 1 ha. og bestod af to økonomibygninger, et beboelsehus mod syd og et hus i to etager. Sandsynligvis har to-etagehuset afløst beboelseshuset.

 

Videoklip

Hør fortællingen om landsbyen ved Bramdrup..