En landsby i evig udvikling

Lambjergskovvej i Vollerup øst for Sønderborg

Middelalder, Landsbyer

 

Mette Sørensen

 

Som en moderne forstad ligger landsbyen Vollerup lige øst for Sønderborg på Als. I takt med udstykningen af nye grunde er der siden 1990’erne løbende blevet foretaget arkæologiske undersøgelser i den sydvestlige udkant af landsbyen (se billede 1). Undersøgelserne har givet nye svar på landsbyens opståen og udvikling i den tidlige middelalder (1000-1300 e.Kr.).

Hist hvor vejen slår en bugt

I 2013 gravede museet syd for Lambjergskovvej (se billede 2+3). Her fandt museet det meste af en landsby, som er grundlagt og nedlagt i 1200-tallet. Landsbyen bestod af mindst seks gårde, der lå som perler på en snor. Kigger man gammelt kortmateriale igennem, så ses det, at der på Videnskabernes Selskabs kort fra 1783 går en vej igennem området. Denne nu forsvundne vej er sandsynligvis den samme, som gårdene fra 1200-tallet orienterer sig mod.

De fleste af gårdene ligger med hovedbygningens langside ud mod vejen. Gårdene bestod af en hovedbygning og eventuelt en mindre økonomibygning. De fleste bygninger har været sat med jordgravede stolper, men enkelte kan have stået på et fundament af syldsten. Regelmæssigheden i stolpesættene tyder på, at der er tale om bindingsværkshuse. Eventuelt med vandrette planker – såkaldt bulvæg – som vægbeklædning. ( se billede 4-5)

I affaldsgruber omkring gårdene fandt vi dele af kværnsten til at male korn. Det understreger, at der er tale om et landbrugssamfund. Men vi fandt også beviser på, at man har brugt det nærliggende hav som spisekammer. Under udgravningen fandt vi en såkaldt lystertand af jern, der har været brugt til fiskeri af ål.

En omskiftelig størrelse

Op igennem 1990’erne og 00’erne har museet gravet i Vollerup. Udgravningerne har vist, at der på nordsiden af Lambjergskovvej har befundet sig en bebyggelse bestående af flere gårde fra den tidlige middelalder (1000-tallet). Blandt andet fund af såkaldt Østersøkeramik viser dette. Gårdene i dette område lå spredt og havde ikke præg af at tilhøre en egentlig landsby (se billede 6). Denne bebyggelse flyttede sidenhen syd for Lambjergskovvej, hvor der blev etableret en decideret landsby, hvor gårdene ligger samlet.

Engang i slutningen af 1200-tallet flyttede denne landsby muligvis derhen, hvor Vollerup har ligget siden. Og i dag er landsbyen, som forstad, ved at placere sig ovenpå det oprindelige landsbyområde igen.

Den middelalderlige landsby var en omskiftelig størrelse. Arkæologer har i mange år formodet, at landsbyen fra engang i 10-1100-tallet blev liggende, hvor den nu engang var blevet placeret i løbet af vikingetiden eller var blevet grundlagt som en ny landsby. Herefter var formodningen, at landsbyerne igennem de følgende århundreder blev omdannet til de landsbymiljøer, som vi kender fra tiden før landboreformerne i 1700-tallet. Eller alternativt at de blev nedlagt efter landbrugskrisen og pestens hærgen i 1300-tallet.

Imidlertid synes billedet – efter de seneste par årtiers mange udgravninger i og omkring de kendte landsbyer – at være blevet, at landsbyen placering og udseende langt fra har været stabil før en gang i den sene middelalder eller endnu senere. Hver gang vi graver i nærheden af eller inde i de eksisterende landsbyer, så bliver vi heldigvis klogere.

 

 

Billeder

1. Alle udgravninger nord og syd for Lambjergsskovvej.
Udgravninger 2013 er med rødt.
2. Udgravningen af stolpehuller fra husene.
Foto: Mette Sørensen
3. Landsbyen fra 1200-tallet, lå ved den nu forsvundne vej.
Selve vejforløbet, kendt fra Videnskabernes Selskabs kort fra 1783, er sat ind med en grå streg. Gårdene ligger som perler på en snor med langsiden af hovedbygningen ud mod vejen.
4. Rekonstruktion af middelalderhus
Tegning: Jørgen Andersen Museum Sønderjylland
6. Rekonstruktion af en gård fra middelalderen.
Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland.
5. Tidligere udgravninger med middelalderfund.
De ældste gårde fra 1000-tallet er med blå.