En ringborg ved anglernes grænse

Trælbanken ved Højer

Jernalder, Forsvarsværk, Krige

 

Per Ethelberg

 

På en lille sandbanke i kanten af Tøndermarsken ligger et ringformet anlæg (se billede 1). Det har fra gammel tid været kendt under forskellige navne: Trælbanke, Trælborg, Troldeborg og Troldbanke. Trælbanke er det navn, der bliver brugt på nyere kort.

I 1964 fandt den første undersøgelse af Trælbanke sted. Det var dog først med O. Harcks udgravning i 1978, at anlæggets opbygning og datering blev endelig klarlagt (se billede 2). Det består af en vold, som er omgivet af tre voldgrave. Inden for volden findes endnu en voldgrav. De tre voldgrave udenfor har ikke eksisteret samtidig. Voldgravene er trugformede, op til 2,5 m brede og ½-1 m dybe. Ved undersøgelsen fandt man ud af der har været flere byggefaser. Det vidner om et anlæg med en forholdsvis lang brugstid.Volden er omkring 1,5 m høj og har en diameter på 85-90 m. Oprindelig var den noget højere. Omkring 1840 er der således efterretninger om, at man fra anlæggets indre næppe kunne se skorstenene på husene i Kærgård by.

Egetræ og keramik fortæller alderen

Der er foretaget tre 14C-dateringer af egetræ fundet i voldgravene. De peger alle på en datering til førromersk jernalder eller tiden umiddelbart efter Kristi fødsel. Dateringerne stemmer ikke helt overens med den keramik, som er fundet på stedet, som udelukkende er fra ældre romersk jernalder (50 f.Kr. -200 e.Kr.).

Egetræer kan blive meget gamle. De stykker, der er dateret, er dog alle uden splintved eller vækstårringe, hvilket betyder at vi ikke præcist kan vide, hvor på træstammerne de daterede prøver har siddet. Dateringerne viser derfor kun, at anlægget ikke kan være ældre end 1. årh. f. Kr. Lerkarskårene må tillægges den største dateringsmæssige værdi. De viser, at anlægget hører hjemme i 1 årh. e.Kr.

Hvem opførte Trælbanke?

Hvem, der opførte anlægget og med hvilket formål, har været meget omdiskuteret. Harck var af den opfattelse, at Trælbanke er opført af lokalbefolkningen, og at der snarere er tale om et ”fællesskabets samlingssted” end om et militært anlæg. Men måske skal Trælbanke ses i et større perspektiv.

Anledningen til O. Harck’s undersøgelse af Trælbanke var, at han på samme tid udgravede Archsumburg på Sild (se billede 3). Det er et noget lignende, men større anlæg, som har eksisteret samtidig med Trælbanke. Den væsentligste forskel er, at der på Archsumburg er fundet spor efter en bebyggelse af huse, hvor taget var båret af en indre række tagbærende stolper. På denne tid var det ellers normalt, at taget var båret af to indre rækker tagbærende stolper. På Trælbanke er der ikke fundet spor efter huse.

I det 1. årh. anlagde anglerne Olgerdiget mellem Åbenrå Fjord og Vidåen syd for Tinglev (se billede 4-5). Det er et mere end 11 km langt forsvarsværk, som bestod af palisadehegn, voldgrav og vold. Voldgraven var fladbundet ligesom voldgraven omkring Trælbanke.

Trælbanke og Archsumburg er anlagt henholdsvis nord og syd for Vidåens udmunding i Vadehavet. På den måde har de kunnet bidrage til at beskytte indsejlingen til det samme å-system, som Olgerdiget udgik fra. Det er derfor nærliggende at betragte de to borge som militære anlæg, der henholdsvis har tjent som garnison og som tilflugtsborg. En funktion som tilflugtsborg er i god overensstemmelse med, at Trælbanke kun har været brugt lejlighedsvis og er uden en permanent bebyggelse.

Anglernes borg?

Da Henrik Nissen, som bor på Kærgård, i 2010 skulle opføre en ny stald blot 900 m vest for Trælbanke, fandt Museum Sønderjylland en boplads fra ældre romersk jernalder (se billede 6). Skår fra bopladsen viser, at den har eksisteret samtidig med Trælbanke. Det er derfor en nærliggende tanke, at dem, der boede her, var med til at opføre og bruge Trælbanke.

Nogle af de huse, som blev udgravet, er bygget, som det var normalt hos anglerne (se billede 7). Det vil sige treskibede langhuse med tre rum: Beboelse, stald og lade. I beboelsen er de tagbærende stolper sat i to moduler. Hvert modul består af to stolpepar. Mellem de to moduler var ildstedet placeret. Midt i huset lå stalden og mod øst lå laden.

Er Trælbanke, Archsumburg, Vidåen og Olgerdiget udtryk for et og samme anlæg, så har det gået tværs over Jylland på samme måde, som vikingetidens Dannevirke gjorde det længere mod syd (se billede 8). Den samlede længde er tæt på 60 km. Et så stort anlæg, som bl.a. er anlagt ud fra strategiske overvejelser, må være opført af en kongemagt. Er denne tolkning rigtig, så skal den tidligste rigsdannelse i Sydskandinavien rykkes tilbage til tiden omkring Kristi fødsel og tilskrives anglerne.

 

 

Billeder

1. Trælbanke ved randen af Hjerpsted Bakkeø.
Trælbanke er anlagt i Tønder-marsken tæt på sydranden af Hjerpsted Bakkeø.
2. Trælbanke 1978.
Ved de arkæologiske undersøgelser blev datering og opbygning af Trælbanke fastslået.
3. Archsumburg på Sild.
Til venstre ses gavlenden af et toskibet hus, som er anlagt radialt på volden.
4. Rekonstruktion af Olgerdiget.
Tegning: Jørgen Andersen.
5. Olgerdiget er et forsvarsanlæg.
Olgerdiget består af en eller flere palisader, en voldgrav og en vold. Det kan dateres til 1. årh. e.Kr. og udgår fra Vidåen med retning mod Åbenrå Fjord. Diget er lokaliseret over en strækning på mere end 11 km.
6.Trælbanke og Kærgård.
Ved Kærgård på geestranden af Hjerpsted Bakkeø ca. 900 meter vest for Trælbanke lå en stor bebyggelse fra ældre romersk jernalder (50 f.Kr. – 200 e.Kr.). Bebyggelsen eksisterede samtidig med Trælbanke.
7. Eksempler på angler-huse fra Kærgård.
I det blå hus forneden er det tydeligt, at beboelsen lå vest for indgangen, mens stald og lade lå øst for.
8. Olgerdiget placering.
Sammen med Trælbanke, Archsumburg, Kærgård og Vidåen udgør Olgerdiget anglernes nordgrænse mod OverJerstal-kredsen i 1. årh. e.Kr.

 

Videoklip

Hør fortællingen om tilflugtsborgen Trælbanken..