En runesten på rejse

Hærulfstenen ved Hovslund

Vikingetid, Monumenter, Runesten

 

Silke Eisenschmidt

 

Følger man hærvejen fra Immervad Bro mod syd til Hovslund kommer man efter 2 km forbi en opretstående, ca. 1,3 m høj sten med en runeindskrift (billede 1). Runestenen bærer en kort indskrift, et oldnordisk mandsnavn Hærulf (se billede 2-3). Den korte indskrift er typisk for de ældste runesten, som man mener blev rejst i slutning af 800-årene. Runestenen blev første gang nævnt i 1592 og kom i 1864 til Berlin. Først i 1951 blev stenen leveret tilbage og stillet op ved sin formodentlig oprindelige plads.

En af den ældste runesten i Danmark

Runesten er mindesten over en betydelig, afdød person. De findes næsten udelukkende i Skandinavien. Hovedparten blev rejst mellem 900 og 1100 e. Kr. De står ved færdselsveje, hvor de kunne ses af mange mennesker. I Sønderjylland er der kun bevaret syv runesten, hvoraf fem er fra Hedeby-området ved Slesvig. Alene fire af disse sten tilhører de kun 25 danske runesten, som blev rejst før 950. Indskrifterne er som regel ganske korte og stereotype, hyppigst skrevet i lodrette linjer. På de ældste sten, ligesom ved Hærulf-stenen og Erik-stenen ved Starup Kirke, står der tit kun et enkelt navn. Mere udførlig er teksterne på de yngre runesten. Udover der bliver nævnt, hvem der rejste stenen efter hvem, deres familiære eller sociale forhold til hinanden, fortælles der også om den afdødes gerninger.

I Danmark er der bevaret ca. 200 runesten, hvoraf størstedelen ikke længere står på deres oprindelige plads. Hærulf-stenen havde næsten fået den samme skæbne.

Berlin tur-retur

Hærulf-stenen blev siden 1592 jævnlig nævnt og beskrevet i forskellige bøger (se billede 4). Først i 1854 blev stenen fredet og overgik dermed fra enken Cathrine Paulsen eje til kong Frederik VII ejendom. I forbindelse med fredningen havde man flyttet stenen fra sin oprindelige plads ved et (yngre) stendige til en lille plæne i nærheden. Men her fik den kun lov at stå i 10 år. I juli 1864, kort efter erobringen af Als, fik den historisk interesserede Prins Friedrich Karl af Preussen (se billede 5), som havde overkommandoen over de preussiske tropper i Slesvig-Holsten, på en rundrejse gennem det erobrede Sønderjylland øje på stenen. Sammen med mange andre ting som Istedløven og fund fra sine udgravninger i Nydam Mose blev den transporteret til Berlin, hvor den et par år senere blev opstillet ved prinsens nye jagtslot Dreilinden mellem Potsdam og Berlin (se billede 6).

I de efterfølgende mere end 80 år blev der jævnlig gjort krav fra dansk side på en tilbagelevering af runestenen. Først i 1951 lykkedes det at få stenen tilbage, takket være en stor diplomatisk indsats af konrektor Jes Christensen fra Flensborg og den daværende overborgmester fra Berlin, Ernst Reuter, som var født i Aabenraa. Stenen blev transporteret med jernbanen fra Berlin til Hovslund. Det kostede 462,40 DM, som modtageren skulle betale  (se billede 7). Den 12. november 1951 blev stenen igen rejst på sit oprindelige sted i overværelse af flere hundrede mennesker (se billede 8). Den er nu ikke kun en mindesmærke over en for os ukendt stormand, som har levet for mere end 1000 år siden, men vidner også over Europas bevægede historie i 1800- og 1900-årene.

 

Litteratur

Jacobsen, L. & Moltke, E. 1942, Danmarks Runeindskrifter 1-2. København, s. 40-42.

Laur, W. 2006, Runendenkmäler in Schleswig-Holstein und in Nordschleswig. Schleswig, s. 37.

Nehls, H. 1992, Prins Carl Friedrich af Preussens danske „souvenirs“. Slesvigland 1992, 1, s. 7-11.

Nielsen, I. (red.) 1987, Bevar din arv. Danmarks fortidsminder 1937-1987. Viborg, s. 125-127.

 

 

 

Billeder

1. Hærulfstenen.
Stenen står ved hærvejen nord for Hovslund. Foto: Tenna Kristensen.
2. I ny belysning.
Fotograferet med speciel belysning, hvor de dybe runer træder fint frem. Foto: Nationalmuseet.
3. Runer.
Indskrift i runer og latinske bogstaver samt oversættelse. Tegning: Silke Eisenschmidt.
4. Hærulfstenen.
Med landskabet ved hærvejen afbildet på Johann Daniel Majors håndtegning fra 1692. Foto: Karsten Kristiansen (efter Det Kongelige Bibliotek).
5. Prins Friedrich Karl af Preussen (1828-1885).
Fra bronzerelief i Berlin. Foto: Silke Eisenschmidt.
6. Jagtslottet Dreilinden.
Bygget 1869, nedrevet 1954, med runestenen midt på en rund plæne. Anonym tegning fra 1880 (efter Nehls 1992).
7. Fragtbrev.
Som fulgte Hærulfstenen fra Berlin-Lichterfelde til Hovslund med ankomst 24. oktober 1951. Foto: Museum Sønderjylland-Kulturhistorie Aabenraa.
8. Fra indvielsen den 12. november 1951.
Foto: Senius Tiedemann.

 

Videoklip

Hør fortællingen om Hærulf-stenen ved Hærvejen..