En vikingetidsgravplads i haven

Ketting på Als

Vikingetid, Begravelser

 

Silke Eisenschmidt

 

I Ketting, langs den vestlige side af Smedegade, støde man ved sandgravning mellem 1925 og 1936 på ca. 30 skeletgrave fra den yngre del af vikingetiden (10. årh.). Takket være Jens Raben, daværende leder af Museet på Sønderborg Slot, blev de fleste grave registreret og genstandene sikret af Museet. Ketting gravpladsen er en de få større gravpladser fra vikingetiden vi kender i Sønderjylland.

Gravpladsen bliver opdaget

I museets protokol noterer J. Raben om den første grav: ”Den 10. Januar 1925 meddelte Chr. Clausen i Ketting, at han ved Grusgravningen var stødt paa Oldsager. Der var styrtet Jordmasser ned og han kunde se menneskeknogler og Jernsager i Sandvæggen. En Stigbøjle var styrtet ned.

Jeg bad Clausen om ikke at røre ved Graven og tog Dagen efter til Ketting. Nedskæringen i Sandet saas tydeligt og Benrester var synlige. Den 11. og 12. Januar blev Graven undersøgt.”

Den næste grav Raben fik kendskab til, fremkom i oktober samme år. Som det senere viste sig, var der i mellemtiden fundet flere grave, hvor Raben kun kunne rekonstruere beliggenhed og indhold ud fra Clausens informationer. Den sidste grav blev fundet 31. august 1937. Af de 30 grave undersøgte Raben selv 12 og gennemgik bunkerne fra yderlige fem ødelagte grave. De øvrige 13 fik han kun oplysningerne fra den lokale befolkning.

Gravpladsen i Ketting

Som det fremgår, var udgravningen af gravpladsen langt fra optimal (se billede 1). På baggrund af Rabens notater og skitser er det dog med forbehold muligt, at danne sig et overblik over gravpladsens udseende og gravenes beliggenhed i forhold til hinanden (se billede 2). Gamle beretninger fra slutningen af det 19. årh. samt et kranium, fundet så sent som i 1993 ved bygning af et haveskur, tyder på, at gravpladsen har været betydelig større.

Gravpladsen var anlagt på østsiden af en aflang bakketop. Gravene lå tæt i et nord/syd-gående bælte, som målte 70 x 30 m. Nedgravningerne var aflange, mellem 0,5-1,5 m dybe og øst/vest-orienterede. De døde lå udstrakte og som oftest med hovedet mod vest. Kun en enkelt grav var nord/syd orienteret. Ingen af gravene overlapper hinanden, sikkert fordi de på overfladen fremstod som små, aflange jordbunker. Plankekister var den almindeligste kisteform, oftest samlet med søm. Kun i ganske få grave fandtes gravudstyr, i det fleste tilfælde var det bare en kniv måske suppleret med en hvæssesten, som både mænd og kvinder altid gik rundt med ved bæltet (se billede3). Enkelte kvinder havde fået deres smykker med i graven som f.eks. en lille, værdifuld sølvfibula (se billede 4).

Stormandsbegravelser

Enkelte grave skiller sig ud ved at være usædvanligt rigt udstyrede. Den døde i grav 1 var begravet sammen med en hest, som lå ved fodenden. Han havde fået sit sværd med og var udstyret med sporer. Desuden var der stigbøjler og seletøj til hesten (se billede 5). Sandsynligvis var det hele nedlagt i et lille trækammer. Udstyret kunne også omfatte bronzefad, træspand og brætspil. Pga. af de dårlige fundomstændigheder i Ketting kunne spor af dette dog ikke iagttages.

De fornemme kvinder var ligeledes begravet i kammergrave. Ud over smykker og service omfatter deres udstyr tit kostbare skrin, som det kendes fra Ketting grav 18 (se billede 6-7). Kisten var ofte en vognfading (vognkasse). Det er en 2 m lang og 1 m bred klinkbygget transportkasse holdt sammen med klinknagler og vinkelbeslag (se billede 8).

Disse veludstyrede rytter- og vognfadingsgrave kendes først og fremmest fra Jylland, Fyn og Langeland i perioden ca. 925-975. En del kendes fra Als og Sundeved. De viser, at der her boede slægter med betydelig indflydelse både lokalt og regionalt. Blandt de vigtigste fund kan nævnes Kasmusmølle, Broager, Elstrup og Kettingskov (se billede 9). Desværre er alle disse grave fundet tilfældigt allerede før 2. Verdenskrig og ikke undersøgt med den nødvendige grundighed.

Overgang til middelalderen

Kort efter kristendommens indførelse i Danmark omkring 965 blev de gamle hedenske gravpladser antageligt opgivet og begravelser foregik ved de nye kirker. De første kirker blev sikkert opført af efterkommerne af de stormænd, der blev begravet i de rige kammergrave. Ketting kirke, beliggende på en markant bakketop kun 200 m nordøst for gravpladsen, blev opført omkring 1200, som de fleste stenkirker i Danmark (se billede 10). Formodentlig har stenkirken haft flere forgængere i træ. Det kan ikke udelukkes, at den ældste kirke blev anlagt i forbindelse med slægtsgården til en af stormændene, som er begravet på den gamle gravplads.

Litteratur

H. Lyngstrøm, Ketting – en vikingetidsgravplads med ryttergrave. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1993 (1995), s. 143-179.

 

 

Billeder

1. Sandgrav bag Ketting Bygade (Smedegade).
Grav 16 og 17 ses frilagt i maj 1931. Foto: J. Raben.
2. Beliggenhed af gravene bag Smedegade.
Gravene er i forhold til den nuværende bebyggelse. Med symboler er angivet genstande fra de enkelte grave. Tegning: S. Eisenschmidt.
3. En almindelig kistegrav.
Eneste gravgave var en kniv. Tegning: J. Raben.
4. Lille rund sølvfibula med båndornamentik fra det 10. årh.
Fra grav 12. Foto: Nationalmuseet.
5. Mandsgrav 1 med sværd og rytterudstyr.
Tegning J. Raben.
6. Kvindegrav med jernkniv, hvæssesten, jernnøgle, sølvmønt og skrin.
Som kiste blev brugt en vognfading og forenden af kisten hang torshamre . Tegning J. Raben.
7. Rekonstruktion af kvindegrav 18.
Kirsten er en vognfading, udstyret med torshamre sat på gavlene. Tegning: Jørgen Andersen.
8. Vogn fra den rige skibsgrav i Oseberg ved Oslofjord.
I modsætning til de danske grave, har den døde fået en hel vogn med i graven.
9. Arkæologiske fund fra perioden 700 til 1100 på Als og Sundeved.
Bebyggelsen har koncentreret sig på midten af det vestlige Als og i det sydlige Sundeved.
10. Ketting kirke med det brede tårn fra ca. 1200.
Resten af den romanske kirke blev nedrevet i 1773. Foto: L. S. Madsen.

 

Videoklip

1. En fortælling om hvordan begravelsen af den rige kvinde kunne være foregået.

 

Videoklip

2. Hør om den rige kvindegrav fra Ketting..

 

Videoklip

3. Hør om vikingetidens religion og tro..

 

Videoklip

Hør fortællingen om gravpladsen og udgravningen..