Et næsten hensmuldret lig

Dyrhave på Løjt Land

Bondestenalder, Bronzealder, Begravelser, Gravhøje, Offerfund og ritualer

 

Lilian Matthes

 

Gårdejeren ude i Løjt havde længe været noget generet af den store sten på sin mark, der tydeligt nok var ”fra gamle dage”.  Den lå midt på marken og var i vejen, når han skulle pløje og høste. Man kunne se over dusinvis små fordybninger på den, og der lod til at være flere sten under den.  Der måtte ske noget. Året var 1921, og gårdejeren kontaktede det daværende ” Aabenraa Amtsmuseum”, der lovede at komme og fjerne stenen (se billede 2).

Men sagen blev mere omfattende end som så, for da man skulle til at grave stenen op og transportere den til Aabenraa viste den sig at være meget større end man havde regnet med. Og det viste sig, at der var et gravanlæg ved foden af stenen. Det indeholdt resterne af en mand, der havde ligget i en stammekiste. Han havde haft et bronzesværd med sig. Det blev muligvis solgt til en privat samler, for det findes ikke mere.

Selv udgravningen forløb uden større dokumentation, og desværre bjærgede man ikke fundet, men koncentrerede sig vidt muligt om skålstenen.

Det var heller ikke stenen, der var sat ved graven, men graven var blevet anlagt ved stenen! Stenen var altså ældre end graven fra bronzealderen, der var kommet til (se billede 3).

Undersøgelsen

Selve udgravningen blev i 1921 foretaget af Købmand Michelsen fra Aabenraa med nogle hjælpere. Da man i København hørte, at udgravningen var foregået uden, at Nationalmuseet havde været indblandet, gik det ikke stille af sig.

Den dansksprogede avis ”Hejmdal”, der dengang udkom i Aabenraa, havde nemlig skrevet om sagen, og den 7. september 1921 kunne man læse følgende:

”Vi har i Anledning af vor Notits forleden, om at det ville være af interesse ved Fund fra Oldtiden at der ved afdækningen var Sagkyndige fra Nationalmuseet til stede, modtaget en skrivelse fra Nationalmuseet hvori det hedder: Tak for den gode hjælp, Redaktionen derved yder Museet. Vi beder Dem om i det hele at benytte lejligheden når den byder sig, at indskærpe vore Landsmænd, at de ved at foretage disse Arbejder på egen hånd altid mod deres vilje vil formindske Fundets betydning og dermed vor Viden om Fortiden. –Vi lader denne oplysning fra museet gå videre til læserne”!

Efter den alligevel veloverståede udgravning vedtog man at frede stenen, der hvor den lå og lave en lille sti op fra vejen. Der kan den besøges i dag.

Stenen er 1,47 m høj og måler forneden 1,7 x 1,39 m. den har ca. 95 skålformede fordybninger. Den danner hjørnesten i en stensat kiste, hvis dæksten, østende og noget af sydsiden mangler ( se billede 3).

Sol og skåltegn

Almindeligvis opfattes skåltegn, som et symbol for solen. Der er dog også andre fortolkninger af tegnet, som f.eks.  det er en offerskål eller et mærke efter fremstilling af ”stenmel” eller lign.

Man kunne tænke sig, at den store sten fra Løjt Dyrehave har haft en central funktion som et slags alter, der i stenalderen er blevet besøgt gentagne gange i forbindelse med solhvervsritualer. Ved hvert besøg har man så lavet et nyt tegn på stenen. Senere blev stenen og dens beliggenhed oppe på en lille høj brugt i forbindelse med gravlægningen af manden, der i bronzealderen nok har været en anset person.

Når man besøger stedet og stiller sig op på højen, kan man tydeligt fornemme, at det må have været et særligt sted engang. Ved godt vejr kan man ane vandet mod syd.

 

 

Billeder

1. Sådan ser gravhøjen ud i dag .
Den ligger med en flot udsigt til vandet.
2. Stenen fritlægges.
Michelsen og hans hjælpere ved udgravningen af stenen i 1921.
3. En speciel sten.
Sten med skåltegn under udgravning.