Et villakvarter fra jernalderen

Rugmarken ved Løgumkloster

Jernalder, Landsbyer

 

Anders Hartvig

 

I dag findes villakvarterer med deres strukturerede grunde og lige hække i alle byer. Ved Løgumklosters nordlige udkant, hvor Lobæk og Kisbæk løber sammen, ligger i dag villakvarteret Rugmarken. (se billede 1) En arkæologisk undersøgelse har vist, at der allerede i perioden yngre romersk til ældre germansk jernalder (170 – 550 e. Kr.) lå en massiv bebyggelse på stedet.

Gårdene

Udgravningen viste at der i perioden ældre germansk jernalder (375-550 e.Kr.) var en bebyggelse på stedet. Mod syd lå en lille landsby, hvor hver gård bestod af et treskibet hovedhus ud fra hvilket et hegn, bestående af jordgravede stolper, løb rundt og dannede en gårdsplads (se billede  2). Efter disse gårde nedlægges flyttes landsbyen omkring 50 meter længere mod nord.  Her var gårdene placeret meget stringent og struktureret på en række, hvor hovedhusene lå gavl mod gavl. Rækkelandsbyen var opført i to faser. Gårdene bestod af et treskibet hovedhus og en indhegnet gårdsplads mod nord. I anden fase fortsætter husenes stringente placering mod syd, men nu indhegnes landsbyens nu af et stort fælles hegn, og til hvert hovedhus hører en mindre økonomibygning (se billede 3) Rækkelandsbyen er ikke fuldt udgravet. I søgegrøfterne kan den følges over en strækning på 100 meter mod øst og vest og må have bestået af mindst fem gårde. Rækkelandsbyen dateres til perioden ældre germansk jernalder (375- 550 e.Kr.).

Grubehuse

Til rækkelandsbyen hørte seks grubehuse.  Grubehusene befandt sig syd for landsbyen og lå sammen to og to, sandsynligvis fordi de afløser hinanden.  På grubehusenes bundlag lå vævevægte lavet af ubrændte ler, hvilket vidner, at de blev anvendt som håndværkshytter (se billede 4).

Frankisk glas

I et af grubehusene blev syv gullige glasskår fundet (se billede 5 og 6). Skårene stammer fra et såkaldt frankisk spidsbæger, der er produceret i det nordvestlige Europa, det daværende Frankerrige. Frankisk glas er et prestigeprodukt, der kun kendes fra få steder i Danmark, og skal dateres til det 5. og 6. århundrede. Ved handelspladsen Dankirke, syd for Ribe, kendes samme type af frankiske glas. Måske befolkningen fra Løgumkloster har været i Dankirke og erhvervet sig dette glas. Man kan forstille sig ærgrelsen, da dette flottet glas gik itu, og det måtte smides ud.

Jernudvinding

Spredt mellem stolpehullerne blev resterne af 13 jernudvindingsovne fundet.  Kun slaggegruben og en cirkel af rød brændt sand var tilbage. Selve ovnkappen og skorstenen var for længst nedbrudt. I bunden af flere af ovnene lå brændt halm, der har fungeret som brændsel i ovnene (se billede 7). Halmen viste sig at være rug, men om dette er årsagen til moderne villakvarters navn skal være usagt.

Litteratur

Hansen, Torben Egeberg 1994: Et jernalderhus med drikkeglas i Dejberg, i: Kuml, 1993-1994, s. 211-237.

 

 

Billeder

1. Luftfotoaf villakvarteret.
Fra 2010. Udgravningsfeltet er markret med rødt.
2. Gårdsplads.
Fra ældre germansk jernalder(375 - 550 e.Kr.).
3. Rækkelandsbyens anden fase.
Mod øst kan søgegrøfterne med husene ses.
4. Grubehus.
Med ubrændte vævevægte.
5. Skår af frankisk glas.
Foto: Jørgen Andersen. Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev.
6. Rekonstruktion af frankisk spidsbæger.
Tegning: Torben Egeberg Hansen, 1994.
7. Forkullet halm.
Fundet i bunden af en jernudvindingsovn.

 

Videoklip

Hør fortællingen om jernalderlandsby ved Løgumkloster..