Først triumf, så tribut

Nydam Mose ved Øster Sottrup

Jernalder, Krige, Offerfund og ritualer

 

Lene Heidemann Lutz

 

Sejrherrernes jubelråb lyder ud over søen i Nydam. Tilskuerne, der kommer fra hele Sundeved, hujer med fra søbredden. Under begejstrede tilråb ødelægges fjendens våben, der derefter smides ud i det mudrede søvand. Til sidst skubber man ved fælles hjælp den store båd i vandet og vipper den på siden, så den får slagside og delvist synker ned i det lave vand. Den store båd, der bragte den fjendtlige hær til Sundeved, er sat endegyldigt ud af spillet – ligesom den fjendtlige hær.”Krigslykken var med os – vi slog dem tilbage”, råber hærlederen og hans følge. Sejrsrusen følges af taknemmelighed og ydmyghed. ”Vi takker Jer, krigsguder, for sejren og skænker Jer hele krigsbyttet. Alt hvad vi vandt, ofrer vi som tak”. Endnu en gang er Nydam skueplads for en hærs triumf og tribut.

Nydam Mose ved Øster Sottrup på Sundeved var i jernalderen en sø. I perioder har vandstanden i søen kun været ca. 1 m, og omkring 400 e.Kr. var den helt tilgroet. Over en periode på knap 300 år (fra ca. 200 til 500 e.Kr.) blev den lave sø ved gentagne lejligheder brugt som offerplads for krigsbytte – både våben og anden hærudrustning. Mest kendt er Nydam Mose dog for fundet af hele tre jernalderbåde, der formentlig har bragt de fjendtlige hære til Sundeved. Den bedst bevarede båd – den såkaldte Nydambåd – befinder sig i dag på Gottorp Slot i Slesvig  (se billede  1).

Udgravninger i mosen

I årene 1859-1863 foretog man de første udgravninger i mosen, under ledelse af Conrad Engelhardt. Ud over forskelligt militært udstyr stødte man her på tre klinkbyggede både. Den senere så berømte Nydambåd blev siden kastebold mellem Preussen og Danmark efter krigen i 1864. Det var Engelhardts ønske, at båden – trods Sønderjyllands indlemmelse i Preussen – skulle forblive på danske hænder. Båden er i dag i tysk eje, men var i 2003 udstillet på Nationalmuseet i København. 1888 blev der igen gjort et betydeligt fund i Nydam Mose: 100 genstande – fortrinsvis forgyldte og nielloindlagte sværdskedebeslag af sølv.

Knap 100 år senere, i 1984, gravede Nationalmuseet for første gang i mosen og fandt ved denne lejlighed en større samling sværd, skjolde, spyd og lanser – næsten 1.500 genstande. I 1989 indledtes rekognosceringer i mosen med magnetometerudstyr og en mindre udgravning afslørede en større ofring af militært udstyr, omfattende mere end 1000 enkeltdele (se billede 2). I 1992 genfandt man Engelhardts udgravningsområde, hvor de store både var blevet fundet. I 1995-99 undersøgte man bl.a. et offerlag over skibsresterne med yngre ofringer. 2009 kunne det konstateres, at oldsagerne i mosen er truet af planten padderok. Disse planters rødder trænger langt ned i jorden og undervejs borer de sig igennem oldsagerne og vil med tiden ødelægge dem. En mindre undersøgelse i 2011 har derfor bl.a. haft til formål at kontrollere bevaringsforholdene for de genstande, der endnu ligger gemt i mosen.

Krigsbytteofringerne

Foreløbig har man kunnet udskille militært udstyr fra seks ofringer, men fremtidige udgravninger vil uden tvivl bringe flere ofringer frem i dagens lys. De gode bevaringsforhold for metaller og træ i mosens gytjelag betyder, at hovedparten af de genstande, der oprindeligt blev ofret, er yderst velbevarede. Denne fundsituation giver et unikt indblik i jernalderens skibsbygningstradition og våbenteknologi samt viser i detaljer, hvordan jernalderkrigernes udrustning var sammensat – såvel deres egentlige bevæbning som deres personlige udstyr. Våbnene omfatter sværd, økser, spyd, lanser, skjolde og pile ( se billede  3). Militærbælter og rigt ornamenterede sværdskedebeslag viser, at også officererne måtte lade livet i kampen (se billede 4). Personligt udstyr som kamme (se billede 5), fyrtøj (ildsten og ildstål), træskrin, husgeråd og dragttilbehør vidner om dagligdagen for krigerne – før kampen.

Nydam Mose – offersø gennem 500 år

Nydam Mose ( se billede 6) fungerede formentlig allerede fra slutningen af førromersk jernalder og i ældre romersk jernalder (fra Kristi fødsel til 150/200 e.Kr.) som en helt ”almindelig” offersø, hvor den lokale befolkning ofrede lerkar med mad, dele af dyr og andre helt enkle genstande. Fra det 3. årh. ændredes søens betydning. I yngre romersk jernalder (200-375 e.Kr.) ofredes tre skibe med indhold af værdifuldt militært og personligt udstyr. Disse forandringer skal formentlig sættes i forbindelse med gentagne territoriale konflikter i den sydøstlige del af det nuværende Sønderjylland. Meget tyder på, at søen havde fået status af en regional helligdom og fungerede som forum for sejrherrers triumf og tribut. I det femte århundrede benyttes Nydam Mose til væsentlig mindre ofringer af militærudstyr – uden ledsagende skibe. Om det hænger sammen med en generel ændring i offerskikken, eller om det skyldes, at den besejrede hær var mindre og ikke kom til vands, kan der jo spekuleres over. Måske er forklaringen den enkle, at søen fra ca. år 400 e.Kr. var mere eller mindre tilgroet og det derfor var umuligt at ofre de store skibe.

Centralt placeret offerplads

Hvor man i øvrigt tidligere var af den opfattelse, at Nydam Mose lå i et tyndtbefolket randområde, har de seneste udgravninger på motorvejstracéet mellem Kliplev og Sønderborg vist, at det modsatte rent faktisk var tilfældet. Nydam Mose var i 2.-5. årh. en centralt placeret offersø midt i et relativt tæt beboet område. Udgravninger ved Ravnhøjgård III, Klosterbjerg III, Ullerup, Tavhave I og Søgårdsmark har afsløret bebyggelser fra tidsrummet 128-400 e.Kr. – og det alene på motorvejsstrækningen. Disse mange nyopdagede bosættelser har alle været i brug i den periode, hvor man mindst tre gange samledes i Nydam Mose – områdets regionale offerplads – til en storstilet ofring af våben og skibe. Sundeved var åbenbart et attraktivt og territorialt vigtigt landområde, og flere befolkninger havde interesse i det.

Hvem vandt, hvem tabte?

De spørgsmål, vi gerne vil have svar på i dag, er stort set de samme som dem Engelhardt uden tvivl brød sin hjernen med:  Hvem ofrede våbnene? Hvem tilhørte våbnene? Hvorfor blev våbnene ofret? Hvilke begivenheder lå  forud for ofringerne? Eller anderledes formuleret: Hvem kæmpede mod hvem og hvorfor? Nyere forskning har beskæftiget sig intensivt med disse spørgsmål. Forskning i Museum Sønderjyllands regi peger på, at Sundeved og Als fra omkring Kristi fødsel var integreret i Angler-riget, og allerede fra år 51 e.Kr. befæstet mod nord af Olgerdiget (se Glimt fra Oldtidsdage, uge 25). Fundmaterialet fra Nydam Mose viser, at området i tiden efter alligevel gentagne gange var skueplads for store territoriale konflikter mellem befolkningsgrupperne i den sydjyske region. De mange bopladser med huse af angelsk type på Sundeved fra de første århundreder efter Kristi fødsel tyder dog på, at anglerne havde fået fodfæste på Sundeved – og blev der. Først omkring 400 e.Kr. tynder det ud i bebyggelserne – og i samme periode ofres der flere gange i Nydam. Mon anglerne blev udfordret igen – og tabte? Noget kunne tyde på det.

 

Litteratur 

Engelhardt, C. 1865: Nydam Mosefund 1859-1863. Kjöbenhavn.

Jørgensen, E. & P. Vang Petersen 2003: Nydam mose – nye fund og iagttagelser. Jørgensen, L., B. Storgaard & L.G. Thomsen (red.): Sejrens triumf – Norden i skyggen af det romerske imperium. Nationalmuseet, s. 258-284.

Kruse, P. 2012: Anglere på Sundeved? Med graveske gennem Sønderjylland. Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev.

Rau, A. 2010: Nydam Mose. Die personengebundenen Gegenstände. Grabungen 1989-1999. Bd. 1-2. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 72. Carlsbergfondet, Højbjerg.

 

 

Billeder

1. Nydam-båden.
Tegnet i 1869 af Magnus Petersen.
2. Nydam IV-fundet.
Fundet består af knap 1000 våbendele ofret i en klump. Foto: Per Poulsen, Nationalmuseet (efter Jørgensen & Vang Petersen 2003:fig. 33).
3. Spyd- og lansespidser fra Nydam Mose.
Efter Jørgensen & Vang Petersen 2003:fig. 14.
4. Pragtbælte med beslag og vedhæng af bronze, sølv og guld.
Til venstre ses et af beslagene med guldpresblik og blå glasindlæg. Foto: John Lee, Nationalmuseet (efter Jørgensen & Vang Petersen 2003:fig. 8).
5. Kam fra Nydam Mose.
Foto: Steen Henriksen, Haderslev Museum.
6. Nydam Mose i dag.
Foto: Egil Søbye, Museum Sønderjylland.

 

Videoklip

Hør fortællingen om slaget i Nydam Mose..