Glimt af bronzealderens fællesskab

Egelund ved Aabenraa Sygehus

Bronzealder, Gårde, Gravhøje, Offerfund og ritualer

 

Pernille Kruse

 

Området Brunde/Egelund dækker over et bopladskompleks med otte gårde, et såkaldt kogestensgrubefelt (se ordforklaring) og adskillige gravhøje fra bonzealderen, dvs. ca. 1400-700 f.Kr. Nye undersøgelser viser, at kogestensgrubefeltet, der ligger centralt i området, har fungeret som en samlingsplads igennem 500 år. Her har man mødtes gennem århundreder, spist sammen og diskuteret alt mellem himmel og jord.

Tyve års arkæologiske udgravninger

Igennem de sidste godt 20 år er området Brunde/Egelund øst for Rødekro blevet systematisk undersøgt af Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. Det er uden tvivl det område i Sønderjylland, hvor vi har det mest detaljerede billede af livet i bronzealderen: samspillet mellem bolig, natur, dyrkning af jorden, døden osv. Vi skal forestille os et landskab, der i høj grad er præget af mennesker: Vi ser dyrkede marker og udstrakte græsningsområder til husdyrene; vi ser også mindre skove og fugtige, moselignende områder mod nord. Hertil kommer gårdene og de aktiviteter, der er knyttet hertil, samt de mange, markante gravhøje, der erindrer om forfædrene samtidigt med, at de er betydningsfulde for de efterfølgende generationer.

Fællesspisning i bronzealderen

Indenfor ca. 5 km har vi foreløbigt fundet otte gårde fra bronzealderen. Se billede 1, der viser bopladserne (blå stjerne) og kogestensgrubefeltet (rød stjerne). Der er tale om enkeltliggende gårde uden småbygninger eller indhegninger (se billede 2). I bronzealderen finder vi altså ingen landsbyer, men det synes usandsynligt, at menneskene har boet og arbejdet her uden at have været knyttet sammen i et fællesskab.  Centralt i området, og med 0,5-5 km afstand til gårdene ligger kogestensgrubefeltet – altså en plads fuld af jordovne, hvor man har lavet mad (se billede 3  (kogestensgruberne er sorte) og billede 4). Naturvidenskabelige undersøgelser viser, at dette felt har været i brug igennem 500 år – fra 1300-800 f.Kr. – og altså samtidigt med de otte gårde.

Ved arkæologiske udgravninger kan vi finde spor efter huse, grave, håndværk osv – det er straks sværere at finde noget så abstrakt som et fællesskab. Men kombinationen af gårde, grave, jordovne osv. tillader muligvis et glimt af et sådant fællesskab: Det kunne tyde på, at det centrale kogestensgrubefelt har fungeret som en samlingsplads gennem mange generationer for de mennesker, der har boet her i bronzeladeren. Er det mon her de har mødtes og plejet deres kontakter, trukket på hinandens ekspertise, udvekslet nyheder og fået et godt måltid mad?

 

 

Billeder

1. Kort over de otte bopladser (blå) og kogestensgrubefeltet (rødt).
2. Typisk hus fra ældre bronzealder.
Tegning: Jørgen Andersen
3. Plan over kogestensgrubefeltet. Gruberne er sorte.
4. Profilen af en typisk kogestensgrube.

 

Videoklip

Hør fortællingen om bronzealderens fællesskaber..