Gravhøje under marken

Benniksgård ved Rinkenæs

Bondestenalder, Begravelser, Gravhøje

 

Silke Eisenschmidt

 

Da tre arkæologer fra Haderslev Museum i foråret 1997 startede undersøgelsen af en overpløjet gravhøj forud for anlæggelsen af Benniksgård Golfbane, var ingen klar over, at det var optakten til en af de største udgravninger i Danmark det år. Det var ikke udgravningen af den overpløjede høj med et meget medtaget dyssekammer, som var anledning til, at undersøgelsen trak ud. Omkring 100 m vest for den overpløjede gravhøj rettede opmærksomheden sig mod en markant forhøjning med ildskørnet flint. Da muldjorden var afrømmet med en gravemaskine, viste det sig, at en hel højgruppe fra den tidlige bondestenalder (4000-3000 f.Kr.) lå skjult under markens overflade (se billede 1).

Begravelsesplads i et halvt årtusind

Højgruppen bestod af ikke mindre end tre rundhøje og en langhøj (billede 2). De blev ikke opført på engang, men over en periode på ca. 150 år fra ca. 3350 til 3200 f. Kr. Ældst er et lille, rektangulært dyssekammer (anlæg I) omgivet af en lille rundhøj. Dyssen er bygget med seks smalle bæresten og var oprindelig kun beregnet til en begravelse. Lidt senere blev der umiddelbart vest her for opført en større rundhøj med et mangekantet (polygonalt) dyssekammer (anlæg II). Nogenlunde samtidig blev et lignende kammer opført mod syd ‑ anlæg III øst (se billede 3). Anlægget skiller sig ud ved, at det blev omgivet af en rektangulær langhøj. På et senere tidspunkt blev højen forlænget med endnu et oval kammer ‑ anlæg III vest. I modsætning til de ældre anlæg blev det forsynet med en gang (billede 4). På den måde kunne der foretages flere begravelser i kammeret. Den sidste høj, der bliver anlagt er en lille, kvadratisk jættestue ‑ anlæg IV ‑ vest for langhøjen. Den dækkes af en høj med en diameter på 17 m (se billede 5-6).

Begravelsesskik

Omsorgen for de døde omfattede ikke kun opførelsen af monumentale gravanlæg, men også de mange gaver afdøde fik med i graven. Lerkar og flintredskaber i form af økser, mejsler, knive og pilespidser hører til gravudstyret, som også omfatter smykker af rav. Den yngste begravelse i kammer IV fandt sted ca. 2800 f. Kr., mere end 400 år efter gravanlægget blev bygget (se billede 7).

At de døde levede videre i de efterladtes forestillingsverden, viser bl.a. de mange keramikskår, som fandtes som regulære skårlag syd for de største kamre (billede 8). Skårene stammer fra lerkar, man havde sat langs højranden foran indgangene, sandsynligvis fyldt med mad og drikkevarer til de gravlagte (se billede 9).

Langs Flensborg Fjord i yngre stenalder

Fra storstensgravene har man en flot udsigt over Flensborg Fjord. De blev anlagt på skrånende terræn, en typisk beliggenhed for datidens begravelsespladser. Mod syd falder terrænet markant ned mod en sø. Igennem søen løber en bæk, som udmunder i fjorden. Nærheden til ferskvand og hav gør området velegnet til beboelse. Mange fund af flinteredskaber bekræfter, at området var tæt befolket i bondestenalderen (billede 10). Langs Flensborg Fjord har storstensgravene ligget tæt. I skovområder f.eks. ved Gråsten og Kollund er mange af dem stadigvæk bevaret.

Overgangen fra jægerstenalder til bondestenalderen foregik i Danmark omkring 4000 f. Kr. Kun ca. 500 år senere ‑ efter urskoven var ryddet langs kysterne ‑ begyndte anlæggelse af storstensgrave. Over en periode på ca. 200 år blev der først bygget små dysser, beregnet til begravelse af en eller to personer. De yngste storstensgrave kaldes jættestuer. Gangen viser, at de regelmæssigt blev brugt igen og igen. Alene i Danmark blev der i denne periode anlagt mere end 25.000 storstensgrave.

Udgravningen ved Benniksgård i Rinkenæs viser på bedste vis den udvikling storstensgravene gennemløber. Vi har ikke kun fået oplysninger om komplicerede og vel gennemtænkte byggetraditioner, men også fået et lille indblik i de rituelle handlinger, der foregik i forbindelse med begravelserne. De religiøse forestillinger, der ligger bag, kan vi i dag, mere end 5000 år senere, kun gisne om.

 

 

Billeder

1. Udgravningsfeltet
Udgravningsfeltet efter muldjorden var fjernet.
2. Oversigtstegning.
Fire gravhøje med fem storstenskamre.
3. Anlæg III øst udgravet.
Aftrykkene efter de store bæresten og de to brolagte begravelsessteder fremtræder tydeligt.
4. Resterne af anlæg III vest lige før anlæggelsen af greenen til hul 18.
Aftrykkene efter de store bæresten ses i fuld højde i lerpakningen bag stenene.
5. Anlæg IV er det eneste kammer med bevarede bæresten.
I nyere tid er en af stenene gravet ned, fordi den forstyrrede pløjningen.
6. Tørmur
Mellemrummene mellem de store bæresten blev omhyggeligt lukket med stenfliser (tørmur). Bag stenene blev der lagt et tykt lag ler for at forhindre indsivning af vand.
7. Flinteredskaber.
Fundene fra den yngste begravelse i kammer IV. Fra højre ses en hulslebet flintøkse, en mejsel og en tyndbladet økse.
8. Skårlag foran kammer IV under udgravning.
De gule plastikpinde markerer fund af potteskår.
9. Skår fra tre, fint ornamenterede lerkar
Karrene var hensat som offergaver til de døde foran randstenene, ved indgangen til det vestlige kammer i langhøjen.
10. Fund
Talrige fund fra bondestenalderen vidner om, at storstensgravene ikke lå isoleret, men var en del af datidens kulturlandskab.

 

Videoklip

Hør fortællingen om gravhøjene ved Benniksgård..