Hemirs gård! Nye tider - nye folk

Hjemsted ved Skærbæk

Jernalder, Landsbyer

 

Per Ethelberg

 

Stednavne fortæller historie

Når søndagsturen går gennem små landsbyer som Sommersted, Hammelev, Drengsted, Hjerpsted, Emmerlev eller Hjemsted, er det nok de færreste, som er klar over, hvornår og hvordan disse navne er opstået (se billede 1). Navnene har to led. Første led er afledt af et mandsnavn, mens andet led udtrykker ejerskab. Endelsen –lev betyder arvelod, mens –sted henviser til, hvor man boede eller opførte sin gård. Hjem- er afledt af mandsnavnet Hemir. Hjemsted betyder derfor Hemirs sted eller gård. På samme måde er Hamme- afledt af mandsnavnet Hamis. Hammelev betyder derfor Hamis’s arvelod. Der er almindelig enighed om, at disse stednavne opstod i jernalderen – sandsynligvis i 200-tallet e. Kr (tab. 1 nederst).

Efter romersk forbillede

Måske blev navnene dannet efter romersk forbillede. Efter endt tjeneste i den romerske hær, var det almindeligt, at kejseren tildelte de trofaste soldater et jordlod inden for rigets grænser. Her kunne de opføre en gård og etablere sig med deres familier. Denne skik var ikke ukendt blandt germanerne, fordi mange på den tid lod sig hverve til den romerske hær.

Stammesamfund i opbrud

I 200-tallet var de gamle stammesamfund i opbrud. I Sydskandinavien var dannelsen af de første kongeriger godt i gang. Anglerne havde allerede i begyndelsen af 1. årh. etableret et rige i det sydøstlige Sønderjylland. I sidste halvdel af 2. årh. fulgte jyderne trop og etablerede et rige i det centrale Jylland. De nydannede riger konsoliderede og udvidede deres magtområder. Det foregik næppe fredeligt. Krig og ufred hørte til dagens orden. Herom vidner de mange samtidige våbenofferfund i østjyske og fynske moser  (se billede 2).

Sejrens frugt

Hemir var soldat eller officer i den jyske konges hær. Omkring år 200 var den sidste af Overjerstal-kredsens fyrster blevet besejret. Som tak for udvist  mod og trofasthed, blev han tildelt et jordlod, hvor han kunne opføre sin gård og bo med sin familie. Hemirs jordlod lå på Hjemsted Banke, som udgør den vestlige del af Toftlund Bakkeø. Her på Banken kunne man bo i sikkerhed for de tilbagevendende stormfloder. På de frodige marskenge var der god græsning for kreaturerne, og på geesten kunne man dyrke markerne (se billede 3). Hjemsted Banke var et godt sted at bygge en gård.

Før Hemir

Hemir var langt fra den første, som byggede på Hjemsted Banke. I perioden 0-200 e. Kr. lå der her stor landsby med måske mere end 100 indbyggere. I landsbyen boede bønder og krigere. De døde var begravet på syv urnegravpladser (se billede 4). En mindre gravplads var forbeholdt krigerne. Enkelte krigere blev dog også begravet sammen med bønderne. Lederen af landsbyen boede antagelig på en gård lidt uden for landsbyen. Hans familie var begravet i jordfæstegrave på en særlig gravplads. Efter romersk forbillede blev gravene på denne gravplads anlagt langs vejen, som førte op til landsbyen. Hver grav blev markeret med en lav gravhøj. Det var en af Overjerstal-kredsens mange landsbyer.

Efter Hemir

Landsbyen blev antagelig udslettet og indbyggerne tvunget bort, gjort til slaver eller etnisk udrenset af den hær, hvori Hemir tjente. I begyndelsen af 200-tallet fandtes der kun én gård på Hjemsted Banke, og det var Hemirs. Alle blev begravet i jordfæstegrave (se billede 5). Omkring år 300 var der tre gårde. Hemirs gård var nu en landsby. Landsbyen bestod den af 10 gårde, da den ca. år 450 blev opgivet (se billede 5). Hvorfor ved vi ikke. Måske udvandrede man sammen med andre jyder, anglere og saxere til England? Nogen må dog være blevet tilbage, for ellers ville navnet Hjemsted – Hemirs gård – næppe være overleveret til vore dage.

Hvordan ved vi det

Historien om Hemirs gård bygger på de omfattende udgravninger, som Museum Sønderjylland gennemførte på Hjemsted Banke primært i tidsrummet 1977-86 (se billede 6). Der er fortsat tale om en af de største udgravninger museet har gennemført. Udgravningen har givet et af de mest komplette billeder af et jernaldersamfund i tiden 200-450 e. Kr., som vi kender fra Danmark  (se billede 7). Det er historien om Hemir og hans samtid, der bliver fortalt i Hjemsted Oldtidspark.

Sønderjyske stednavne

Af sønderjyske stednavne, som kan føres tilbage perioden 200-350 e. Kr., kan nævnes:

Alslev  = Alfs arvelod
Birkelev  = Bjarkes arvelod
Bramstedt = Bramis sted
Drengsted = Drengis sted
Frøslev = Frøs arvelod
Hammelev = Hamis arvelod
Harrislee = Hareks arvelod
Haderslev = Hatars arvelod
Hjemsted  = Hemirs sted
Emmerlev = Imbris arvelod
Kliplev = Klippis arvelod
Normsted = Northmans sted
Sejerslev = Sejrs arvelod
Simmersted = Sighmars sted
Sommersted = Sumars sted
Sølsted = Sylfas sted
Tinglev = Tingis arvelod
Travsted = Truids sted
Wenningstedt  = Winnis sted
Ørslev = Øthirs arvelod
Ønlev = Øthæns arvelod
Årslev = Aars arvelod

 

 

 

Billeder

1. Hjemsted anno 2008.
Foto: Kort- & Matrikelstyrelsen.
2. Del af våbenofringen fra Ejsbøl Mose nær Haderslev.
Med spydspidser, lansespidser, skjoldbuler og ildslagningssten.
3. Ardspor efter jernalderbondens plov.
Sporene viser, at jorden rundt om landsbyen var opdyrket.
4. Urnegrav fra Hjemsted Banke 0-200 e.Kr.
Den stammer fra tiden før, Hemir byggede sin gård.
5. Jordfæstegrav fra Hjemsted Banke 200-300 e.Kr.
Kisten består af en udhulet træstamme, der er svitset på den udvendige side inden begravelsen.
6. Mere end 100.000 m2 blev udgravet.
7. En af de mange brønde fra Hjemsted.
Dateringen af landsbyens udvikling hviler på årringedatering af de mange brønde. Denne brønd er lavet af en udhulet træstamme (holk), sikret med risfletning og omgivet af en stenpakning.

 

Videoklip

Hør fortællingen om Hjemsted Banke og jernalderlandsbyen..