Fjender i marsken

Tønderhus i Tønder

Mittelalter, Renæssance, Borge, Krige, Slotte

 

Lennart S. Madsen

 

Museum Sønderjyllands afdelinger i Tønder ligger på det sted, hvor Tønders middelalderlige borg, Tønderhus, lå. Borgen blev anlagt af den sønderjyske hertug, Erik 1., i forbindelse med kampen mod den danske konge og biskoppen af Ribe, der havde sin borg liggende i Møgeltønder (billede 1). 1265 brændte Erik denne borg ned, 1268 byttede han sig til borgen Gottorp og samtidigt blev der bygget borg i Tønder, Aabenraa og Haderslev. Kongen selv byggede både Koldinghus og Riberhus i de samme år. Ved to større udgravninger har henholdsvis Nationalmuseet i 1970 ved Johannes Hertz og Haderslev Museum i 1996-97 ved Lars Krants Larsen undersøgt store dele af Tønderhus (billede 2 og 3).

Borgen i Tønder

På en lav holm udfor den lille spirende bydannelse, der fik navnet Tønder, blev der omkring midten af 1100-tallet opført en stor gård. Den eksisterede igennem godt 100 år, men i kort før 1265 blev den nedlagt, og opførelsen af en borg blev påbegyndt. Borgen kom til at bestå af tre kunstigt opførte banker ude i det lave, fugtige område langs Vidåen: en stor firkantet forborg, en hovedbanke, som vi ikke kender noget til og endelig en aflang banke, der rummede borgens hovedbygning (billede 4). Alle banker blev anlagt ved at store mængder jord, affald og tørv blev kørt ud i den fugtige eng. På denne måde blev bankerne langsom bygget op. Til at sikre dem mod at skride ud i Vidåens vand blev de beskyttet med tørveopbyggede sider og mængder af træpæle. På baggrund af dendrokronologiske dateringer af tømmeret vides det, at forborgen blev bygget i årene 1268-1270, og de andre banker formodentlig samtidigt hermed. Hele anlægget har nok stået færdigbygget 1272, samme år som hertug Erik 1. døde.

Forborgen

Forborgen var nærmest firkantet med afrundede hjørner. Den var 57 m bred øst-vest og muligvis op til 40 m i nord-syd. Den dækkede et areal på ca. 1700 m². Da banken blev ca. 3 m høj, er der medgået omkring 2000 m³ jord til at opbygge den, eller mindst 500 af datidens vognlæs. Omkring banken blev der anlagt en godt 7 m bred voldgrav, hvorfra voldfoden rejste sig. Denne var opbygget af klægtørv, gravet op ude i marsken, hvorimellem der med jævne mellemrum stod nedhamrede pæle for at sikre, at tørven ikke blev skyllet ud i voldgraven (billede 5). Langs bankens rand var der anlagt en 5-6 m bred beskyttelsesvold, der vel har været forsynet med en palisade. Fra banken gik der en bro over til hovedbanken mod syd, og mod nord en lang bro over til byen. På selve banken er der udgravet rester af flere huse, samt en vej, der igennem alle årene gik fra bro til bro, tværs over forborgen (billede 6).  Forborgen blev fornyet og udbygget to gange, første gang ca. 1330 efter en voldsom brand, der ødelagde alle bygninger på forborgen, og endelig i 1451, da den blev forhøjet med en lille halv meter.

De øvrige banker

Som sagt kendes hovedbanken ikke, idet den blev fuldstændig ødelagt ved anlæggelsen af renæssanceslottet 1523. Men broen, der førte fra forborgen over til denne banke, bestod af tømmer, der er fældet både i 1200-tallet og i 1450/51, så den har været på dette sted i hele borgens levetid. I 1970 udgravedes desuden store dele af en aflang banke øst for forborgen, der har rummet borgens fornemme hovedhus, en teglstenbygning med en såkaldt hypocaust (en ovn placeret under gulvet, der sørgede for gulvvarme (billede 7)). Da der ikke var spor efter nogen bro mellem forborg og denne banke, må adgangen have været fra den forsvundne hovedbanke. (billede 8 og 9)

Borgen ødelægges

Kort før 1520 påbegyndte hertug Frederik, den senere kong Frederik 1. at forberede en ombygning af slottet. Men i 1523, da han var blevet konge, ændredes planerne, idet den gamle middelalderborgs tre banker blev lavet om til en stor banke, hvorpå et nyt firfløjet renæssanceslot rejste sig i årene herefter. Udstrækningen af dette slot kan i dag ses i haven bag museerne i Tønder (billede 10 og 11).

Litteratur:

Lars Krants Larsen m.fl.: Tønderhus – en købstadsborg i hertugdømmet Slesvig, 2010.

Sigurd Schoubye: Tønder Slot, 1979.

 

 

Billeder

1. Segl tilhørende bygherren, hertug Erik 1. Abelssøn.
2. Udsigt over udgravningen 1996.
Foto: Lars Krants Larsen.
3. Der graves i beskyttelsesdragt pga. forurent område.
På området havde der ligget et forurenende elektricitetsværk. Foto: Lars Krants Larsen.
4. De to arkæologisk undersøgelser indtegnet på et nyere kort.
Øverst forborgen og til højre den smalle banke med hovedbygningen. Selve hovedbanken lå mod syd, hvor renæssanceslottet er markeret.
5. Omhyggeligt udskåret marsktørv, som kanten af forbanken var opført af og en støttepælen fældet sommeren 1270.
Foto: Lars Krants Larsen.
6. Under vejen over forborgen lå der i 1400-tallet en spildevandsrende i træ.
Foto: Lars Krants Larsen.
7. Det indre af den murede hypocaust.
Der var bevaret dele af tre murede buer, her lå varmemagasinet af marksten. Stenen blev varmet op. Varmen er sendt op igennem huller i gulvet. Foto: Johannes Hertz.
8. En tønde er blevet anvendt som en lille brønd på forborgen.
Den fugtige jord gav gode bevaringsforhold for træ. Foto: Lars Krants Larsen.
9. En meget fin sko fra 1400-tallet.
Tegning: Steen Hendriksen
10. Renæssanceslottet markeret på plænen bag Tønder Kunstmuseum.
Foto: Lars Krants Larsen.
11.Braunius og Hoghenbergs prospekt af Tønder fra 1597.
Renæssanceborgen ligger på sin store banke i Vidåen ud for byen.

 

Videoklip

Hør fortællingen om Tønderhus..