En rig kvinde af højfolkets æt

Skelde på Broagerland

Bronzealder, Begravelser, Gravhøje

 

Per Ethelberg

 

I begyndelsen af bondestenalderen blev der på Broagerland syd for Skelde opført en langhøj med et dyssekammer (se billede 1). Langhøjen målte ca. 24 x 8 m og var omgivet af 52 randsten (se billede 2). I dyssekammeret fandtes en meget flot kraveflaske og en øskenkrukke, som daterer anlægget til ca. 3.500 f.Kr. (se billede 3). Her lå fortidsmindet så med en pragtfuld udsigt over Flensborg Fjord urørt ind til midten af ældre bronzealder ca. 14-1300 f.Kr.

Den ældste bronzealdergrav

Da blev en høvding af ædel byrd stedt til hvile i en egekiste, som blev placeret direkte oven på langhøjen. Med henblik på at indpasse den gamle langhøj i den nye højs symmetri blev den vestlige ende fjernet. Det, der var tilbage, blev sammen med egekisten dækket af en rund storhøj. Den var lavet af græstørv og kantet med en ca. 1 m bred stenkrave. Diameteren var godt 20 m (se billede 1 og 4). Det eneste gravudstyr, der var tilbage i kisten, var en smukt ornamenteret våbenøkse af bronze (se billede 5). Den lå umiddelbart under pløjelaget, så man kan ikke udelukke, at gravudstyret oprindelig har været mere omfattende.

En rig kvinde

Højen blev udvidet endnu en gang, men den tilhørende grav blev ikke fundet. Antagelig er den ødelagt i forbindelse med, at højen blev overpløjet (se billede 6).

Præcis hvornår den sidste højudvidelse fandt sted, ved vi ikke. Men kort efter vel omkring 1200 f.Kr. blev gravhøjen atter genanvendt. I den nordvestlige del blev en 2,4 m lang og 0,3 m bred egekiste gravet ned i den yngste høj (se billede 1 og 7). Der er ikke tegn på, at højen blev udvidet ved denne lejlighed. Graven var egentlig lidt undseelig, men det skulle snart vise sig, selv om tidens tand havde været hård ved gravudstyret, at det var en meget rig grav, vi havde fundet.

Gravudstyret viser, at hun er gravlagt i sovestilling med hovedet mod nordøst. Hendes smykker bestod af to prangende spiraløreringe af guld, en vreden halsring af bronze, en bøjlenål med spiraloprullede endeplader, en bred, smukt ornamenteret armring af bronze samt to sirligt, stregornamenterede ankelringe ligeledes af bronze. Dragten blev holdt sammen af et fornemt bælte med en bæltedåse, hvis låg var prydet af et plastisk stjerneornament, som var udfyldt med sort harpiks. Til bæltet hørte også en kegleformet smykkeknap (tutulus). Endelig ser det ud som om, at bæltets ender var afsluttet med to lange og to korte spiralperler af guld. Perlerne var antagelig adskilt at to små, blå, skiveformede glasperler. Desværre fandt vi kun den ene (se billede 8-10).

Glasperlen

Herhjemme er det yderst sjældent at finde glasperler i grave fra ældre bronzealder. Når det sker, er der som regel tale om simple grønne eller blå, skiveformede perler. Glasperlerne stammer antagelig fra det sydlige Europa eller Lilleasien og kom nok herop sammen med guld og bronze. På grund af deres sjældenhed må de have repræsenteret en umådelig stor værdi. Vi skal faktisk helt frem tiden efter Kristi fødsel inden glasperler bliver forholdsvis almindelige.

En menneskeofring?

I fodenden lå en ophobning af brændte knogler, som har vist sig at stamme fra en voksen person. Er det mon kvindens personlige træl, som er blevet ofret for kunne følge sin hersker? Menneskeofringer i forbindelse med bronzealderens begravelser kendes fra flere samtidige grave, men det er sjældent, at ofringerne nedlægges inde i kisten. Den bedste parallel hertil finder vi Egtved-pigens grav.

Sydlige forbindelser

Graven fra Skelde er den hidtil rigeste kvindegrav, som er fundet i Sønderjylland, fra bronzealderen (se billede 11 ). I 1981 fandtes ved Wittenborn nær Segeberg i Holsten en kvindegrav. I sit udstyr ligner den Skelde-graven så meget, at man ligefrem fornemmer en direkte forbindelse. En analyse af datidens traditioner inden for formgivning af smykker og andet udstyr viser da også, at de østlige egne af Sønderjylland og Sydslesvig udgjorde en sammenhørende kulturkreds, som grænsede op til Holsten.

 

 

Billeder

1. Kvinden med sine smykker.
Sådan forestiller vi os, den rige kvinde har båret sine mange smykker.
2. Luftbillede af den frilagte langhøj.
Langhøjen vest for dyssekammeret er fjernet. Dette skete sikkert allerede i bronzealderen mellem 1400 og 1300 f.Kr.
3. Rekonstruktion af langhøjen.
Dyssekammeret var lukket med to store dæksten. Rundt langs kanten af højen var opsat sten.
4. I dyssekammeret lå to lerbeholdere.
Kraveflaskens lodrette furer og øskenflaskens lodrette vulster dateres typisk til slutningen af dyssetid ca. 3.500 f.Kr.
5. Den ældste bronzealderhøj.
Som vi forestiller os den så ud, da man havde fjernet vestenden af langhøjen.
6. Våbenøkse.
Øksen daterer graven til den mellemste del af ældre bronzealder ca. 1400-1300 f.Kr.
7. Bronzealderhøjen udvides igen i ældre bronzealder.
Den tilhørende grav blev ikke fundet. Den er formentligt blevet pløjet væk.
8. Kvindegraven.
Den rige kvindegrav fandtes i den yngste gravhøj.
9. Smykker af bronze.
De to spiralringe og de fire spiralperler af guld, glasperlen og vredne halsring af bronze.
10. Bæltedåse af bronze.
Stjernemønstret var engang udfyldt med harpiks.
11. Tutulus af bronze.
Den lille smykkeplade har antagelig prydet bæltet sammen med bæltedåsen.

 

Videoklip

Hør fortællingen om den rige bronzealderkvinde fra Brogagerland..