Højfolkets huse

Højgård vest for Gram

Bronzealder, Gårde

 

Per Ethelberg

 

Ingen anden periode i vores forhistorie har efterladt så mange spor efter fordums storhed som ældre bronzealder (1800-1000 f.Kr.). Det drejer sig om de mange gravhøje, der den dag i dag ses som markante pejlepunkter i kulturlandskabet (se billede 1). Vi kan spotte dem, hvad enten vi befinder os på morænebakkerne mod øst eller på geesten ud mod vadehavet mod vest. For nemheds skyld har vi kaldt dem, som rejste gravhøjene, for højfolket. Hertil hører bl.a. Skrydstrup-kvinden, Nybøl-manden og Egtved-pigen. Hvordan højfolket boede, vidste vi ind til 1984 ikke ret meget om. Eller rettere, vi havde ikke erkendt det. Det lavede museets udgravning ved Højgård om på.

Højgård 1984

Mellem Gram og Ribe skyder en tunge af Gram Bakkeø sig ud mellem Gelså mod syd og Fladså mod nord. På højdedraget nord for Sankt Thøgers Kirke ligger Højgård. Her havde Børge Kummerfeldt gravet grus gennem adskillige år. En sommerdag i august 1984 blev der ringet fra grusgraven: Lerkar trillede ned fra brinken (se billede 2). Området blev straks besigtiget og det kunne fastslås, at der her lå en gravplads fra tiden omkring Kristi fødsel. Selv om gravene var usædvanligt rige, var det stolpehullerne nord for gravpladsen, som påkaldte sig den største opmærksomhed.

De treskibede langhuse

Bygningerne  på stedet stammede fra nogle usædvanlige huse. Ikke fordi de var treskibede. Det vil sige, at taget var båret af to indre rækker af stolper. Det er velkendt fra ca. 1000 f. Kr og frem til begyndelsen af middelalderen ca. 1050 e.Kr. Det usædvanlige var husenes bredder på omkring 9 m, afstanden mellem vægstolperne på 2-3 m og en samling af ovnanlæg fyldt med ildskørnede sten i vestenden (se billede 3).  Huse af denne slags var sporadisk kendt fra især Vestjylland, hvor de blev dateret til en ældre del af yngre bronzealder (900-800 f.Kr.).

Husenes datering

Frem til 1998 er der ved Højgård udgravet 13 treskibede langhuse (se billede 4). 14C dateringer af husene har vist, at det ældste bliver anlagt omkring 1800 f. Kr., mens det yngste bliver anlagt knap 800 år senere. Det ældste langhus fra Højgård er hermed det hidtil ældste treskibede langhus, vi kender (se billede 5). Det tyder på, at hustypen opstår her i Sønderjylland i begyndelsen af bronzealderen. Herfra spreder den sig til Nordtyskland, Holland, Norge og Sverige. I næsten 3.000 år var det oldtidens typehus.

Enkeltgård eller landsby

Ingen af de 13 huse fra Højgård har eksisteret samtidig (se billede 6). Eftersom der ikke er tegn på at bebyggelsen har været afbrudt, har husenes haft en gennemsnitlig brugstid på ca. 60 år svarende til to generationer. Højfolket boede således på enkeltgårde. Dagligdagen, krig og ufred, indgåelse af ægteskaber, opførelse af gravhøje og bygning af store huse mm. blev aftalt på samlingspladserne  – se også ”Glimt af bronzealderens fællesskab” uge 23). De ældste landsbyer bliver først anlagt i begyndelsen af jernalderen ca. 500-300 f.Kr.

En kæmpehal

Det mest usædvanlige langhus blev udgravet i 1998. Det var 51 m langt og 9 m bredt – se også ”Skrydstrup-kvindens hus” uge 8 (se billede 7). Tre skillevægge opdelte huset i fire rum. Længst mod vest finder vi beboelsen med de karakteristiske jordovne. De to midterste rum har antagelig tjent som lade og værksted. Længst mod øst var stalden indrettet. Lige uden for indgangen var der anlagt en mødding. Det viser fosfatanalysen (se billede 8). Huset er 14C-dateret til tidsrummet 1525-1445 f.Kr. Hermed er der tale om Danmarks foreløbig ældste stald. Intet modsiger imidlertid, at også de ældre treskibede langhuse kan have haft stald.

Med introduktionen af det treskibede langhus øges bofastheden markant. Hermed opstår der også et behov for mere faste marksystemer. Det gør det nødvendigt at gøde markerne for at sikre et stabilt udbytte år efter år. Stalden har givet vis lettet indsamlingen af den livsvigtige gødning og opstår derfor som en naturlig konsekvens af udviklingen af det treskibede langhus (se billede 9).

Højfolkets æra var således andet og mere end opførelsen af gravhøje. Det var en innovativ tidsalder, som kom til at præge samfundsudviklingen lang tid efter, sidste gravhøj var anlagt.

 

 

Billeder

1. Højrække ved Vedsted.
Foto: Mette Boesen.
2. En opmærksom maskinfører opdagede en urne.
Og dermed blev bopladsen fra bronzealderen også opdaget og undersøgt i tide.
3. Hus VI fra Højgård.
Huset er 16,8 x 6,1 m. Afstanden mellem vægstolperne er ca. 3 m og viser, at huset har haft vægge af vandretliggende tømmer.
4. Oversigt over udgravningen ved Højgård 1984-98.
5. Højgård hus II. Det hidtil ældste treskibede langhus.
Vægstolperne er dybere nedgravet end de tagbærende. Det viser, at vægstolperne har båret en stor del af tagets vægt, mens de indre stolper har fungeret som støttestolper.
6. Husklynge fra Højgård med fem huse.
Kun huse fra ældre bronzealder er markeret. De ældste huse i klyngen stammer fra slutningen af bondestenalderen.
7. Kæmpehallen fra Højgård.
Kun hus IV fra Brd. Gram har haft flere kvadratmeter under tag end dette hus.
8. Fosfatanalysen af kæmpehallen fra Højgård.
Rød angiver den højeste fosfatkoncentration. Den lå i husets øst-ende, lige udenfor mod syd. Her var stalden og her lå møddingen.
9. Rekonstruktion af kæmpehallen fra Brd. Gram
Treskibede huse fra ældre bronzealder har antagelig haft bulbyggede vægge. Taget har været lagt med græstørv. Kæmpehallen fra Højgård har lignet denne rekonstruktion. Tegning: Jørgen Andersen.

 

Videoklip

Hør fortællingen om husene ved Højgård..