Kapellet der var en kirke

Skt. Thøgers kapel ved Enderupskov

Mittelalter, Kirker, Markedspladser

 

Lennart S Madsen

 

I den vestligste del af Gram sogn, lidt øst for Enderupskov, ligger de græsklædte ruiner af det såkaldte ”Skt. Thøgers Kapel”. Ruinerne har nu intet med et kapel at gøre, men er de sidste rester af en romansk kirke, der var sognekirke i det lille Endrup Sogn. Dette sogn bestod af den vestligste del af det nuværende Gram sogn og sandsynligvis den nordligste del af Højrup sogn.

Kirken blev opført engang omkring år 1200 af utilhugne kampesten. Den bestod af et kor og et skib, var godt 25 m lang og 11-12 m bred. En meget normal sognekirke. Den blev nedrevet en gang efter 1561, men ruinerne kunne endnu ses op i 1800-tallet. Kirketom­ten blev overpløjet i 1900-tallets begyndelse, før den blev delvist udgravet og fredet af Nationalmuseet i 1931. Murene er i dag markere­de med græstørvsvolde (se billede 1). Et større område omkring ruinen er inddraget i fredningen, idet der naturligvis ligger en kirkegård omkring kirken (se billede 2).

Skt. Thøger

Kirken var, som en af de ganske få danske kirker, viet til Skt. Thøger, en lokal helgen fra Vestervig i Thy. Det er uvist hvorfor kirken havde fået denne meget sjældne og helt lokale nordjyske helgen som værnehelgen. Endrup sogn var fra starten et lille og fattigt sogn. Allerede i det ældste bevarede kirkeregnskab fra omkring 1300 betaler kirken kun den laveste takst i afgift, og dette forhold varede ved middel­alderen igennem. Det har nok været vanskeligt for det lille sogn at holde kirke og præst, og det var vel i den sidste ende det, der førte til, at den blev nedlagt.

Kildens kræfter

Et gammelt sagn fortæller, at der ved kirken, mellem to gravhøje, sprang en helligkilde, hvortil folk strømmede Skt. Hans aften for at søge helbredelse. Denne kilde findes endnu på marken vest for ruinen. Vandet i kilden mistede dog sin helbredende kraft, da en mand badede „sit skabede øg“ deri. Dette sagn peger muligvis tilbage på et middelalderligt marked, der måske igennem årtier blev afholdt ved kirken.

Markedsplads

Igennem flere år er der på marken mellem kirken og Gels Å fundet adskillige genstande, der peger i retning af, at der her syd for kirken har været afholdt markeder med tilrejsende håndværkere. Der er fundet masser af spor efter metalstøbning af forskellig slags, enkelte smykker samt en stor grube midt på kirkegården med op til 150 såkaldte borgerkrigsmønter, altså mønter der stammer fra første halvdel af 1300-tallet (se billede 3). Disse mønter er næsten uden metalindhold, og en håndværker kan have brugt dem til omsmeltning sammen med andet kobber. Gruben blev undersøgt af museet i 1993 i forbindelse med en undersøgelse, der skulle fastlægge udstrækningen af kirkegården udenfor det fredede areal. Det er uvist, hvor længe markedet varede, men der er ikke fundet genstande, der er yngre end tiden omkring 1400.

Herremandens segl

Et af de bedste fund fra marken ved Skt. Thøger er et segl, der kan dateres til 1300-tallets begyndelse (se billede 4). Det har tilhørt adelsmanden Viffert Callisen, af en slægt, der sandsynligvis stammer fra Øster Lindet sogn. Seglet blev fundet på et område indenfor kirkegården, og stammer derfor sandsynligvis fra en delvist oppløjet grav. Da det var skik, at herremandens segl blev smidt ned i dennes grav, er der en mulighed for, at Viffert Callisen ligger begravet ved Endrup Kirke. Muligvis er det endda ham, eller hans slægt, der har opført voldstedet Lykkesholm i engene syd for kirken.

Slutningen på kirken og præsten!

I 1528 blev præsten Hans Fynbo fra Skt. Thøgers kirke i Endrup sogn afskediget af hertug Christian i Haderslev. Årsagen var, at han ikke ville frasige sig sin katolske tro og indføre den lutherske ordning i sin kirke. Det samme skete for præsten i Gram.

Hans Fynbo rejste til domkirken i Ribe, hvor han var præst til reformationen også nåede denne by. Igen ville han ikke fornægte sin tro, og han døde uden at have fået sakramenterne og blev begravet udenfor sin dør, som det hedder i et dokument fra 1580.

Om der kom en afløser for Hans Fynbo vides ikke, men sandsyn­ligvis blev kirken i Endrup betjent af præsten i Højrup, Knud Knudsen. Dette varede dog ikke mange år. En gang efter 1561 blev Skt. Thøgers kirke nedrevet, og sognet blev ophævet. I den samme periode blev kirken i Gram udvidet, sandsynligvis for at gøre plads til de nye sognebørn.

 

 

Billeder

1. Kirketomten set mod øst
Koret ses i baggrunden. Murene er markeret med svage volde. Foto: Lennart S. Madsen.
2. Søgegrøften.
Her anes de mange grave som mørke, firkantede felter i det gule undergrundssand. Foto: Lennart S. Madsen.
3. De gule pinde markerer metal.
I denne store grube eller nedgravning fandtes mange Borgerkrigsmønter, samt forskellige smykker og metalaffald. Foto: Lennart S. Madsen.
4. Viffert Callisens segl.
Seglet viser en murkrone. I det røde lak det positive stempel af selve seglets negativ. Foto: Steen Hendriksen.