Kvæg og myremalm ved Brede Å

Nybo ved Løgumkloster

Jernalder, Landsbyer, Produktion og erhverv

 

André Matthiessen

 

På den nordlige kant af Brede Ådal, ved Nybo mellem Bredebro og Løgumkloster, fandtes i 1987 en stor jernalderlandsby, hvis økonomi har hvilet på to søjler – kvæg og produktion af jern. Nybo er en af de mindre kendte lokaliteter for jernudvinding i Sønderjylland. Der er udgravet 16 slaggegruber fra romersk og germansk jernalder, i forbindelse med en større landsby på mindst 13 gårde.

Landsbyen

Forud for nedlæggelse af naturgasledning fandtes ved Nybo dele af 24 huse, heraf 13 øst-vest orienterede treskibede langhuse, mindst 15 hegn, fem staklader, og seks grubehuse. Det ca. ti meter brede gastracé skar sig gennem bopladsen fra nord til syd, og det var desværre kun muligt at undersøge de anlæg der lå inden for det smalle tracé. De 13 langhuse udgjorde fem parallelle rækker af gårdsanlæg, som lå i forlængelse af hinanden. Ét gårdsanlæg har bestået af mindst ét hovedhus, med en eller flere tilhørende mindre bygninger. Hvert gårdsanlæg har været omgivet af et hegn. Enkelte af gårdsanlæggene har været brudt ned og genopført op til fem gange. Landsbyen har været i brug i perioden 300 – 600 e.Kr.

Landsbyen lå på nordsiden af Brede å, der løber i en hedeslette mellem to bakkeøer (se billede 1). Landsbyens beboere har ved at placere deres gårde netop der haft mulighed for dyrke korn på den sandede hedeslette, og de har haft frodige engarealer, hvor kvæget kunne græsse, i den nærliggende ådal. Desuden har de kunne hente frisk fersk vand fra Brede å. Alt i alt et ideelt sted at bo.

Jernudvinding

Ved udgravningen blev der bl.a. fundet vævevægte af ler i grubehusene, hvilket tyder på, at der har foregået en form for fremstilling af tekstiler på lokaliteten, men det var jernet, der var det vigtigste. Engarealerne langs åen har været et ideelt sted at hente myremalm, som kunne anvendes til udvindingen af jern (billede 2). Myremalmen indeholder en vis procentdel jern, der kan udvindes ved at smelte myremalmen i specielle ovne, hvorved myremalmen deles i jern og slagge. Den ovntype, der er blevet anvendt i Nybo, er af typen slaggegrubeovn.

Det er en type, hvor ovnskakten er bygget som en skorsten over en grube. Gruben er gravet for at have et sted at samle den flydende slagge – restproduktet efter brændingen. Før en jernudvinding blev gruben fyldt med halm eller lignende. Det skulle danne en prop, der forhindrede, at de skiftende lag af myremalm og trækul, der blev hældt i ovnen, ikke faldt ned i gruben før brændingen. Under brændingen kom den brandvarme slagge flydende ned gennem ovnrøret og skabte sig plads i gruben ved langsomt at brænde proppen væk. Jernet lagde sig derimod øverst.

En slaggegrube kan indeholde op til 300 kg slagge, men det er dog langt fra alle gruber, der indeholder så meget. Der er stor forskel på, hvor dybe gruberne er, og hvor meget slagge, der er i dem (se billede 3-5).

Slaggegrubeovne, der kendes fra både romersk og germansk jernalder (ca. 50 f.Kr.–750 e.Kr.), bliver traditionelt opfattet som éngangsovne, idet ovnskakten blev brudt ned efter brændingen, så man kunne få det brugbare jern ud. Derved kunne ovnen ikke genbruges. Nye fund har dog vist, at det måske ikke er alle slaggegrubeovne, der kun er blevet anvendt en enkelt gang.

Der blev ”kun” undersøgt 16 slaggegruber under udgravningen af Nybo, men det har vist sig kun at være toppen af isbjerget. Ved hjælp af et specielt måleudstyr, som bl.a. måler magnetisme i jorden, blev der i 1997 foretaget en magnetisk kortlægning af hele landsbyens område. På baggrund af denne kortlægning menes der at være mellem 600 og 1000 endnu ikke udgravede slaggegruber i området.

En af de rige landsbyer

Der er ikke megen tvivl om, at den store jernalderlandsby ved Nybo har været en af de betydningsfulde landsbyer i det sydvestlige Sønderjylland igennem flere århundreder på overgangen mellem ældre og yngre jernalder. De rige græsningsarealer langs Brede Å gjorde det til et ideelt sted for kvægopdræt, men det var den omfattende produktion af jern – langt mere end landsbyens indbyggere selv skulle bruge – der skabte basis for velstand.  Samfundet havde et stort behov for jern, og dem der kunne levere det eftertragtede produkt havde magt!

Litteratur

Jensen, A-E. & B. E. Bratlund 1992: Nybo : en jernalderlandsby med grubehuse og jernudvindingsovne fra Løgumklosterområdet : Knoglematerialet fra jernalderlandsbyen ved Nybo. Dam-Jensen. E  (red). Løgumkloster-studier 5. Løgumkloster, s. 7-40.

Mikkelsen, P. H. & L. C. Nørbach 2003: Drengsted – Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 43. Moesgård Museum. Aarhus Universitetsforlag.

 

 

 

 

 

 

Billeder

1. Landsbyens placering i landskabet.
Stjernerne markerer landsbyer i området med jernudvinding. Grå = bakkeøer, hvid = hedesletten.
2. Jernproduktion.
Hvordan foregik jernproduktion i jernalderen? Tegning: Jørgen Andersen.
3. Slaggegruber - her fra Galsted syd
Forskellige slaggegruber i Sønderjylland. Foto: A.B. Matthissen.
4. Slaggegrube også fra Galsted syd.
Endnu et eksempler på en slaggegrube fra Sønderjylland. Foto: A.B. Matthissen
5. Slaggegrube.
Fra Sønderjylland, her fra Nørremark. Foto: P. Kruse.
6. Slaggegrube.
En af de store slaggegruber fra Nybo. Foto: Tenna R. Kristensen