Med krigskano og kampvåben

Hjortspringfundet ved Guderup

Jernalder, Krige, Offerfund og ritualer

 

Lene Heidemann Lutz

 

I 4. århundrede f.Kr. kom en fjendtlig hær til Als ad vandvejen. Den ankom i 3-4 krigskanoer, hver med plads til godt 20 mand. Krigerne var udstyret med spyd og skjolde, mens lederne bar sværd og ringbrynjer. Man ved ikke, hvor hæren gik i land. Den alsiske befolkning var dog forberedt og mødte de fremmede i et blodigt slag – måske overraskede de fjenden allerede på strandbredden (se billede 1).

Efter en hård kamp vandt alsingerne slaget. De af fjenderne, der ikke var blevet dræbt, flygtede i deres både. Én af krigskanoerne blev ladt tilbage. Den fyldtes nu med fjendens kampvåben og blev slæbt et par kilometer ind i landet til en lille lavvandet sø. Her på helligpladsen blev krigsbyttet ofret til guderne som tak for sejren. Kanoen og våbnene sænkedes i vandet og var gudernes eje i over 2200 år.

Krigsbytteofret genfindes

Hvis ikke Jens Raben – den daværende bestyrer af Sønderborg Museum – havde været indlagt på lazarettet i 1915 i Sønderborg, havde man næppe fået kendskab til fortidens voldsomme møde mellem alsingerne og den fremmede hær. På lazarettet fortalte en medpatient, at man ved tørvegravning 30 år tidligere havde fundet oldsager i den lille Hjortspring Mose nær Guderup. Først fem år efter hospitalsopholdet – da var 1. Verdenskrig afsluttet – gav Raben oplysningerne videre til Nationalmuseet. I 1921-22 blev den slanke lange krigskano med en hærudrustning til ca. 60 mand udgravet under ledelse af konservator Gustav Rosenberg– alsingernes hellige sted var genfundet og en sand skat af træ- og jerngenstande så atter dagens lys (se billede 2).

Udgravning og bevaring

Mosen, hvor kanoen og hærudstyret lå, var ikke ret stor, kun ca. 50 x 45 m. Den lå i en lille fugtig lavning omgivet af marker. Udgravningen blev udført systematisk og efter datidens forhold meget omhyggeligt. Midt i mosehullet lå krigskanoen fyldt med våben og andre genstande. Rosenberg fandt 169 spyd af jern og ben (se billede 3) med tilhørende spydstager, minimum 64 skjolde, 11 sværd og mindst 10 ringbrynjer. Dertil kom en del skibsudstyr af træ såsom padler, øsekar, forskelligt værktøj, små drejede dåser og service. Man stødte også på dyreknogler, heriblandt skelettet af en hest og to hunde. De mange jerngenstande kunne man nemt tage op, men båden og de øvrige trægenstande var bløde som smør. Heldigvis tegnede og fotograferede Rosenberg alting minutiøst. Som konservator vidste han, hvordan de skrøbelige fund skulle håndteres (se billede 4).

Hjortspringbåden er konserveret i flere omgange. Ved første forsøg anvendte man desværre nogle stoffer, der førte til, at træet begyndte af revne. Heldigvis blev nedbrydningsprocessen stoppet i 1960´erne, da nye metoder til bevaring af vanddrukkent træ blev udviklet. I dag er krigsbytteofferet fra Hjortspring Mose udstillet i sin helhed på Nationalmuseet, hvor man både kan se krigskanoen, mandskabets våben og de mange genstande af træ.

Krigskanoen

Kanoen var knap 20 m lang og bygget af lindetræ. Det spændstige fartøj var rundbundet uden køl og opbygget af en bundplanke med to brede planker på hver side. I begge ender havde båden to opadbøjede forlængelser eller ”snabler”, som også kendes fra skibsbilleder på klipper – de såkaldte helleristninger fra bronzealderen. Bådens dele var syet sammen med snore af lindebast (se billede 5). I kanoen var der plads til godt 20 mand plus en rorgænger. Mandskabet har siddet 2 og 2 ovenpå ribbestativer, der udgjorde bådens indre skelet. Kanoen blev padlet frem med korte årer med langt og smalt blad. Det er uklart, hvor den fremmede hær kom fra, men båden har været meget sødygtig og kan udmærket have tilbagelagt store strækninger.

Typologiske og naturvidenskabelige undersøgelser af krigskanoen og kampvåbnene har vist, at Hjortspringfundet stammer fra ca. 350 f.Kr. – i den periode af oldtiden, arkæologerne kalder førromersk jernalder. Krigskanoen er dermed Nordens ældste plankebyggede fartøj og offerfundet i Hjortspring Mose det foreløbigt ældste i rækken af jernalderens krigsbytteofringer.

Rekonstruktion af båden

Krigskanoen fra Hjortspring er blevet minutiøst rekonstrueret af Hjortspringbådens Laug i samarbejde med Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Den rekonstruerede kano – Tilia Alsie – blev søsat i 1999. Gennem det praktiske arbejde med at bygge båden og ved sejlads med kanoen efterfølgende har nutiden fået vigtig ny viden om den tidlige jernalders veludviklede skibsbyggetradition og jernalderbefolkningens færdsel til vands (se billede 6).

 

 

Billeder

1. Den fjendtlige hær anløber strandbredden.
Et muligt scenario tegnet af H. Ørsnes (fra Kaul 1988, Fig. 23).
2. Udgravningen i mosen i 1921-22.
Foto: G. Rosenberg.
3. Spydspidser af jern og ben.
Foto: L. Larsen, Nationalmuseet (fra Crumlin-Pedersen & Trakadas ,eds., 2003, Fig. 4.2)
4. Del af den udgravede båd.
Båden var fyldt med skjolddele, trækar og spydspidser. Foto: G. Rosenberg.
5. Model af Hjortspringbåden.
Modellen er fremstillet af Gustav Rosenberg, og ligesom originalen, syet sammen. Foto: L. Larsen, Nationalmuseet (fra Kaul 1988, Fig. 9).
6. Til havs med Tilia Alsie.
Rekonstruktionen af Hjortspringbåden. Foto: R.T. Johansen (fra Crumlin-Pedersen & Trakadas, eds. 2003, Fig. 3.96).

 

Videoklip

Hør fortællingen om Hjortspringsbåden..