Muddis landsby og hendes køer

Mojbøl ved Øster Lindet

Middelalder, Gårde, Vadesteder

 

Tenna R. Kristensen

 

I forbindelse med gensnoningen af Jels Å ud for landsbyen Møjbøl blev der i 2002 fundet og udgravet et vadested (billede 1).  Vadestedet blev siden delvist rekonstrueret og ligger nu i ådalen synligt og tilgængeligt for offentligheden. De arkæologiske undersøgelser af vadestedet har vist, at det har eksisteret gennem nogle hundrede år i begyndelsen af middelalderen, og at det er blevet udbedret flere gange. Da der var bevaret meget træ, har man ved hjælp af dendrokronologi kunnet få flere meget præcise dateringer.

Det ældste vadested

I året 1081 e. Kr. blev det første vadested over engen etableret. Det var ca. 2,5 meter bredt, og bestod nederst af et ca. 10-20 cm tykt lag sand, der var lagt ud over den bløde engbund. Herpå blev der placeret et lag af groft plantemateriale, og vejbanen blev kantet med et fletværkshegn langs begge sider (billede 2). Hegnene bestod af tætstillede, spidst tilhuggede pæle, hvorimellem der var flettet fingertykke grene (billede 3 og billede 4). Efterhånden blev vadestedet nedslidt, sumpede til og blev dækket af mudder. Men det har stadig fungeret som overgangssted for dyr, for i mudderet fandtes mange klov- og hovspor efter heste, køer og får (billede 5).

Det andet vadested

I året 1145 var det første vadested efterhånden ubrugeligt, og man flyttede nogle meter mod nord. Her blev det næste vadested anlagt. Af denne udgave var der dog ikke meget bevaret, kun en del spredte større sten og forskellige trækonstruktioner, der har støttet stenene i vejen. Dette vadested fungerede øjensynligt kun i en kort periode.

Det yngste vadested

Små 50 år senere måtte bønderne til det igen. Omkring år 1200 flyttede man igen lidt mod syd og lagde et nyt vadested delvist oveni det første vadested med flethegnene. Igen blev der udlagt et lag af hvidt sand, et lag som samtidig forseglede de gamle dyrespor. Sandet dannede underlag for en belægning af store sten. Det er et udsnit af dette vadested, der kan ses i engen i dag (billede 6). Belægningen var ca. 6 meter bred og bestod af en ca. 1,80-2,00 m bred kørebane i midten. Langs begge sider er der blevet lagt en kant af større sten i flere lag. Stenene blev holdt på plads af vandretliggende træplanker og skråtstillede stolper. Blandt andet er flere af stolperne i det ældre vadested genbrugt som kantsikring i det nye (billede 7).

Det nye vadested var langt stærkere og mere robust end dets forgængere, og det har derfor bedre kunnet modstå den nedbrydning, som åens vand, de stadige oversvømmelser og de mange dyr udsatte konstruktionen for. At det er solidt bygget skyldes, at trafikken over vadestedet på den tid er blevet tættere, og at man har haft et stigende behov for at få vogne bragt sikkert og nemt over åen. Hjulsporene efter de mange vogne ses tydeligt i kørebanen. Afstanden mellem hjulsporene er ca. 1,20 meter, hvilket er standardafstanden mellem hjulene på en middelaldervogn (billede 8).

Vadestedets længde kendes ikke, men stenene kan følges med jordspyd mindst 25 meter mod øst. Det vides ikke, hvornår vadestedet blev opgivet, men det må være sket i løbet af middelalderen. På trods af sin gedigne konstruktion har det nemlig indimellem stået under vand, og efterhånden er det blevet for upraktisk. I stedet må man have opført en rigtig bro, hvor ådalen var smallest. Det gamle vadested dækkedes efterhånden af mudder og jord (se billede 9).

Møjbøl

Da landsbyen Mojbøl nævnes første gang i 1231, kaldes den ”MODDÆBØL”, hvilket betyder ”Moddas gård”. Modda er et gammelt dansk kvindenavn, og landsbyen er altså startet med en gård ejet af en kvinde. Hun må have haft jord på begge sider af Jels Å, idet Møjbøls ejerlavsgrænse ligger ved Nørreåen lidt længere mod syd. Hun har som noget af det første måttet etablere vadestedet over ådalen, for at kunne dyrke sin jord og have kreaturer gående også på det stykke jord, der ligger mellem Jels Å og Nørreå. (billede 10).

Landsbyen Mojbøl må være etableret kort før 1081 e. Kr. Den ligger i den sydlige udkant af Farrisskoven. Hvordan Modda har fået jorden er ukendt, men da Mojbøl nævnes i kong Valdemars jordebog, har kongen også ejet jord i området, og jorden kan meget vel være givet Modda af kongen. Efterhånden deles jorden, og der komme flere gårde i landsbyen.

Hærvejen

Det ældste vadested har måske kun været benyttet af Modda og hendes slægt, men allerede da det andet vadested etableredes 1145 har flere benyttet det, og da det tredje vadested blev bygget omkring 1200, er det ikke længere kun dyr, der passerer ådalen. Hjulsporene viser, at også vogne har passeret åen på dette sted. Det er derfor muligt, at vadestedet i 1200-tallet er blevet en del af hærvejen. Hærvejens forløb mellem Skodborg og Immervad Bro er netop karakteriseret ved at bestå af mange veje i stedet for blot et enkelt vejforløb. Et af Hærvejsforløbene kan have gået fra Skodborg, igennem Farrisskoven ved Jels og forbi Mojbøl i en periode, før den flyttede mod øst til Stursbøl og Slevad Bro.

Voldstedet

Følger man Jels Å mod vest, støder man på det sted, hvor åen løber ind Nørreåen og bliver til Gram Å, på et voldsted. Borgbanken, der er lavet ved at den yderste spids af landtangen mellem de to åer er afskåret ved en voldgrav, stammer sandsynligvis fra 1300-tallet. Der vides ikke noget om borgen, der har ligget her, men mon ikke det er Moddas slægtninge, den lokale stormandsslægt, der har kunnet søge tilflugt her i ufredstider?

 

 

Billeder

1. Udgravning af vadested.
I ådalen nedenfor den østligste gård i Møjbøl ses vadestedet under udgravning. Foto: Tenna Kristensen.
2. Det ældste vadested med flettede hegn.
En vandledning har ødelagt en del af hegnet. Foto: Tenna Kristensen.
3. Flettet hegn.
En del af det flettede hegn langs vadestedet. Foto: Tenna Kristensen.
4. Stolper fra det flettede hegn.
Stolperne stammer fra træer fældet år 1081 e.kr. Foto: Tenna Kristensen.
5. Dyrespor.
De mange dyrespor tegner sig i lyst sand i det mørke mudder. Foto: Tenna Kristensen
6. Det yngste vadested.
Det yngste vadested fra omkring 1200, set fra nord. Foto: Tenna Kristensen.
7. Træ ved vadestedets ene kant.
Træet skulle sikre mod udskridning. Foto: Tenna Kristensen.
8. Oversigtsplan over vadestedet med hjulspor indtegnet.
Bemærk at nord er til højre. Tegning: Hans Peter Jørgensen.
9. Åbningen af det renoverede vadested i september 2003.
Renovering samt indhegning og oplysningstavle blev betalt af Sønderjyllands Amt. Foto: Tenna Kristensen.
10. Landsbyen Møjbøl.
Set på et preussisk kort fra ca. 1890. Vadestedet ligger lige over O'et i Moibüll.

 

Videoklip

Hør fortællingen om Muddis køer og Vadestedet ved Mojbøl..