Naffet 33

Af 

 

Bygningen blev opført i 1853, og fungerede som forhus til Josua Petersen og A. P. Bonnichsens jernstøberi som blev åbnet i 1841. Fabrikken fremstillede alverdens former for støbegods som f.eks. ovne, gitre, landbrugsmaskineri og dele til skibe. I 1847 beskæftigede fabrikken 47 personer og det gjorde den til en af byens største arbejdspladser.

Huset har været udsat for en del ombygninger gennem tiden. Ud over mindre betydelige ændringer er der fjernet to pinakler (spidse dekorative murpiller, magen til dem på siderne, se billede) fra gavltrekanten. Den voldsomste ændring skete da man tilføjede den anden etage, som kom til i 1924. Bag ved huset, langs Allégade, er en lille del af selve fabriksbygningen bevaret.

Huset hører til en undergruppe af historicismen som kaldes nygotikken, pga. de spidse pinakler som refererer til gotiske katedraler. De nævnte forandringer har dog forringet denne del af husets karakter. Den symmetriske opdeling med det store midterparti, portrætfriserne og den pudsede facade er derimod træk som hører til klassicismen. De fladbuede muråbninger tilskrives den tyske arkitekt Karl Friedrich Schinkel (1781-1841), som nok var den mest indflydelsesrige arkitekt i samtiden. I 1842 blev Hamborg ramt af en voldsomt ødelæggende brand, hvorefter de udbrændte kvarterer blev genopbygget i Schinkels stil. Alle de nye huse fik deres facader tegnet, og disse tegninger blev udgivet i bogen Hamburgs Neubau. Bogen var til stor inspiration for arkitekter rundt omkring i Europa, blandt andre Gottlieb Bindesbøll som tegnede Thorvaldsens Museum, og her i Haderslev læste man tydeligvis også med.

Litt.: Hartmann, Sys (red.): Huse i Haderslev bd. 1. 1982. s. 197

Lund, Hakon & Knud Millech (red.): Danmarks Bygningskunst. 1963. s. 364