Overjerstal-kredsens Pompeji

Galsted ved Rangstrup

Jernalder, Landsbyer

 

Per Ethelberg

 

Over Jerstal-kredsen kalder vi den kulturgruppe, som var dominerende i Sønderjylland eller rettere i Nordslesvig fra 50 f. Kr. fødsel til ca. 200 e. Kr. fødsel (se billede 1). Kredsen er opkaldt efter en større gravplads, som blev delvis udgravet af Kieler-samlingen i 1884 umiddelbart vest for den lille landsby Over Jerstal. Over Jerstal-kredsens tidsalder ligger i den periode, vi kalder ældre romersk jernalder.

Det romerske bæger

På gravpladsen fandtes nogle lerkar, som i både form og ornamentik har vist sig at være tidstypiske for ældre romersk jernalder i Nordslesvig. Særlig typisk er det romerske bæger, som er et lille rundbuget lerkar med facetteret rand (se billede 2). Det er gerne prydet med tre eller flere vandret omløbende furer lige under randen. Lidt større kar er ofte kam-ornamenterede.

Galsted

Overskriften – Over Jerstal-kredsens Pompeji – henviser til, at vi i perioden 1980-95 ved den lille landsby Galsted har fundet og udgravet en ualmindelig velbevaret bebyggelse fra netop ældre romersk jernalder (se billede 3). Den har således eksisteret samtidig med romernes Pompeji, indtil denne blev ødelagt af et voldsomt vulkanudbrud i år 79 e. Kr.

Stolpehuller i tusindvis

Sporene efter fortidens bebyggelse er ikke umiddelbart synlige for det blotte øje, som de er i det ”rigtige” Pompeji. Først når mulden bliver fjernet, kan bebyggelsen ses i form af tusindvis af mørke aftegninger i den gule undergrund. Nogle af de mørke pletter er stolpehuller. For det trænede øje danner de klare hustomter på samme måde som stjernerne danner stjernebillederne på nattehimlen. Andre er grøfter, som viser, hvor der stod hegn.

Den ældste landsby

Som noget helt unikt er den ældste landsby opstået med udgangspunkt i en gravhøj, der blev opført i ældre bronzealder (1800-1000 f. Kr.). Rundt om gravhøjen blev der anlagt 13 huse (se billede  4). Der er udelukkende tale om treskibede langhuse. 10 af husene er sat med seks sæt tagbærende stolper – tre sæt på hver side af indgangen -, som det er typisk inden for Over Jerstal-kredsen. De tre sidste huse var lidt mindre og blot sat med fire sæt tagbærende stolper. Alle husene var omgivet af et fælles landsbyhegn, som var sat i en dyb grøft. I landsbyhegnet var der en indgang ud for hovedindgangen i hvert langhus. Husene var adskilte af stikhegn, der gik fra husvæggen ud til landsbyhegnet. Herved opstod der en lille forgård mellem hus og hegn. Disse små forgårde repræsenterer de hidtil ældste sønderjyske tofter (se billede  5). Hver gård havde også en indgang, som gav adgang til fællesområdet med gravhøjen. Der er ikke fundet spor efter husvægge. De må derfor være rejst på fodremme, dér hvor stikhegnene ender. Foreløbig kan vi ikke datere denne landsby nærmere inden for perioden 0 – 100 e. Kr.

Den yngste landsby

Da landsbyen med fælleshegnet blev opgivet, skete der en fuldstændig omstrukturering af landsbyen. Antallet af gårde blev reduceret fra 13 til 9 (se billede 6). Størrelsen på toften blev kraftigt forøget og hver gård fik sin egen indhegning. Alle gårdene – med undtagelse af en – stødte op til hinanden og fik fælleshegn med naboen. Øst for landsbyen blev der anlagt en gravplads, som var fælles for de otte gårde. Her var der udelukkende begravet bønder og krigere i urnegrave. Generelt kan den yngste landsby dateres til 75-150/75 e. Kr.

Landsbylederens gård

Den gård, der lå for sig selv, havde sin egen gravplads (se billede 7). Tre af gravene var omgivet af gravhaver, som vi kender det fra bl.a. Pompeji (se billede  8 og 9). En af gravene var desuden en jordfæstegrav. Den familie, der boede her, var tydeligvis noget særligt. Det bliver yderligere understreget af, at en af de døde var begravet med en fingerring af guld. Vi regner med, at det var på denne gård landsbylederen boede med sin familie.

Stormandsgården

Længere mod sydøst lå endnu et gårdskompleks, som bestod af tre gårde (se billede  10). Her boede stormanden. Det ved vi, fordi hver gård havde sin egen lille gravplads, og i en af gravene fandtes en guldberlok. En lignende guldberlok er fundet i tilknytning en stormandsgård fra Stepping Mølle (se billede  11). Stormanden selv fandt vi ingen spor efter. Måske han er begravet i en lille gravhøj syd for gården. Vi må regne med, at stormændene har rådet over flere landsbyer af samme slags som Galsted.

Galsted-udgravningen kort

Galsted-landsbyen blev fundet og delvist udgravet i 1979-80 forud for anlæggelsen af naturgasnettet. I årene 1993-95 blev den resterende og største del af bebyggelsen udgravet, fordi ejeren ønskede at avle kartofler på markerne. For at højne kvaliteten af kartoffelhøsten skulle området stenstrengslægges. Det forgår ved at sigte pløjelaget for større sten og lægge dem i dybe render under pløjelaget. Udgravningen har frilagt et af de bedste bevarede og mest komplette sønderjyske fundkomplekser fra ældre romersk jernalder. Der kan derfor ikke være tvivl om, at Galsted langt ud i fremtiden vil komme til at indtage en nøgleposition i udforskningen af Over Jerstal-kredsen.

 

 

Billeder

1. Udbredelse.
Over Jerstal-kredsens udbredelse omkring Kr. f.
2. Over Jerstal-kredsen keramik.
Her fra Hjemsted grav 1406. Nederst ses en let forstørret udgave af ”det romerske bæger”.
3. Oversigtplan over Galsted-bebyggelsen 1980-95.
A: Ældste landsby B:Yngste landsby og gravplads. C: Landsbyledergård og -gravplads. D: Stormandsgård og -gravplads. E: Enkeltgård. F:Krigergravplads.
4. Den ældste landsby.
Som man tror den har set ud. Tegning: Jørgen Andersen.
5. Forgårde.
De små forgårde er tolket som udtryk for toftens oprindelse i Nordslesvig.
6. Den yngste landsby.
Som vi tror den har set ud. Tegning: Jørgen Andersen.
7. Landsbyledergården.
Mod vest ses de tre gravhaver fra landsbyleder-familiens gravplads.
8. Cirkulær gravhave.
Omslutter en jordfæstegrav, fra Galsted.
9. Cirkulær gravhave.
Omslutter en jordfæstegrav fra Pompeji .
10. Stormandsgården i fase 2 bestod af tre gårde.
Gårdene var bygget sammen. Den største gård ligger længst mod vest.
11. Guldberlok.
Fra Stepping Mølle.

 

Videoklip

Hør fortællingen om jernalderfolkene fra Over Jerstal..