Religiøse ritualer

Bundsø ved Havnbjerg

Bondestenalder, Gårde, Gravhøje, Offerfund og ritualer

 

Signe Lützau Pedersen

 

Bundsø på Als fremstår i dag som dyrkede marker, men sådan har det ikke altid været. I bondestenalderen var området den inderste del af en fjord. I bunden af denne fjord lå der, på en lille holm, en større bosættelse fra tiden 3000-2900 f.Kr. Denne bosættelse var dog ikke den første menneskelige aktivitet på stedet for flere hundrede år tidligere, i perioden 3500-3200 f.Kr. havde bosætternes forfædre anlagt en rituel samlingsplads på selvsamme højning.

Bundsø – et landskab i forandring

Ved bondestenalderens begyndelse udgjorde Bundsø den inderste del af en langstrakt fjordarm, som strakte sig ind i landet fra Alsfjord og videre gennem Stegsvig og Mejlsvig. Allerede i slutningen af 1500-tallet blev fjordens inderste dele dog inddæmmet, og de to søer, Vestersø (senere Mejls sø) og Bundsø, blev skabt (sebillede 1). Dette sølandskab bestod uændret i mere end 250 år.

I midten af 1800-årene dannede en flok driftige bønder imidlertid et såkaldt søinteressentskab, der havde til formål at få afvandet søerne og omdannet området til dyrkbar agerjord. Dette arbejde forløb ikke udramatisk, men på trods af politisk modvilje, utilsvarende maskineri og stormfloden i 1872, lykkedes det dem alligevel at få området tørlagt i slutningen af 1870’erne (se billede 2).

Ikke al den nyvundne jord var dog lige velegnet til landbrug. Derfor anlagde man ved 1800-tallets slutning en karpedam i den sandede og grusede østlige del af den nu tørlagte Bundsø. Fra et arkæologiske synspunkt var dette heldigt, for i forbindelse med opgravningen af materiale til dammen stødte man på oldsager. En lille holm i Bundsø havde nemlig været beboet i bondestenalderen.

Tusindvis af oldsager

I den sene del af bondestenalderens tragtbægerkultur (3000-2900 f.Kr.) lå der, på holmen Flintholm i Bundsøs sydøstlige del, en boplads, som havde efterladt sig massive spor (se  billede 3). Sporene bestod af affaldslag indeholdende store mængder flintgenstande, knogler fra både dyr og mennesker samt lerkarskår. Allerede ved de første arkæologiske undersøgelser i begyndelsen af 1900-årene bjærgede Kieler-museet mere end 10.000 oldsager (se billede 4 og 5). Da de efterfølgende udgravninger i 1920’erne og 1930’erne viste samme fundrigdom, blev Bundsø hurtigt Jyllands største bopladsfund fra bondestenalderen. Derfor har lokaliteten haft afgørende betydning for udforskningen af denne periode i Danmark, og både en øksetype og en stil til dekorering af keramik er opkaldt efter lokaliteten (se billede 6, 7 og 8).

Religiøse ritualer

I 1979-81 blev der igen gravet på Bundsø. Ved denne udgravning blev der allerdybest nede, under de tykke, oldsagsrige kulturlag, fundet spor efter en af tragtbægerkulturens samlingspladser. Området, hvor bopladsen lå, havde altså været i brug tidligere i samme periode. I Danmark opføres disse samlingspladser i tiden 3500-3200 f.Kr. altså samtidigt med, at megalitterne bygges.

Samlingspladserne er karakteriseret ved afbrudte grøfteforløb, kaldet systemgrave, til tider i kombination med palisaderækker. På Bundsø blev der erkendt to parallelle rækker systemgrave beliggende tværs over ”halsen” på Flintholm. Vi ved ikke så meget om brugen af disse hemmelighedsfulde pladser, men fra lignende lokaliteter er der fundet forskellige genstande i både systemgravene og ved palisaderne. Måske skal disse tolkes som ofringer, hvilket oldsagernes stand taler for. De er nemlig ofte itubrudte eller påvirket af ild. Arkæologerne mener da også, at disse pladser er blevet opført med rituel brug for øje og, at de kan have indgået i et ceremonielt fællesskab sammen med megalitterne.

Tragtbægerkulturens samlingspladser kan ikke ses i landskabet mere, men de samtidige megalitter står stadig tilbage som markante monumenter den dag i dag.

 

 

Billeder

1. Videnskabernes Selskabs kort fra 1783 med Vestersø og Bundsø.
(Deutsch) Med de to søer; Vestersø og Bundsø.
2. Preussisk kort fra slutningen af 1870’erne.
På kortet er Mejls sø og Bundsø stadigvæk fugtige engarealer.
3. Digital højdemodel af Bundsø, hvor Flintholm tydeligt træder frem, som en turkis plet lige ved diget i Bundsøs østlige del.
3. Digital højdemodel af Bundsø.
4. Foto fra udgravningen i 1904/05.
Efter Hoika 1987: Abb. 49.
5. Udgravningen i 1908.
Efter Hoika 1987: Abb. 50.
6. Lerkar dekoreret i Bundsø-stil.
Med de karakteristisk skraverede vandrette bånd, udfyldte trekanter, rhomber og zigzag-bånd. Efter Nielsen 1981: 40.
7. Ansigtskar i Bundsø-stil.
Efter Nielsen 1981: 107.
8. Økse af Bundsø-type.
Økser af denne type er karakteriseret ved at nakkens tykkelse udgør mindre end 60 % af bredden og at bredsiderne er let hvælvede. Efter Vang Petersen 1999: nr. 164.

 

Videoklip

Hør fortællingen om de religiøse ritualer på Als.