Rensdyrjægerne ved den lille sø

Slotseng ved Mølby

Jægerstenalder, Jagtpladser

 

Jørgen Holm

 

Pludselig lå den dér, knoglen, skinnende i solen, kærtegnet af svedige arkæologfingre (billede 1 og 2). Glade råb steg en majdag i 2001 op fra det mægtige udgravningshul ved Slotseng. I over 14.000 år havde denne tilsyneladende uanselige brysthvirvel af et rensdyr, eminent bevaret, ligget indkapslet i et iltfattigt, olivengrønt lergytjelag i 5 meters dybde. Der var noget helt særligt ved netop denne knogle, blot én blandt flere hundrede. I den sad nemlig stumpen af en flintpilespids, som var splintret, da den ramte dyret under en vellykket jagtekspedition engang i den sene istid. Det var et lille stykke af bladet, der sad tilbage.

Der blev i de gamle aflejringer – i istiden en lavvandet sø – fundet rester af flere rensdyr (billede 3). Mange af knoglerne og takkerne var bearbejdede. Hertil kom enkelte fugle- og fiskeknogler samt nogle ganske få redskaber og affaldsstykker af flint.

En raketagtig temperaturstigning på 6-7° bevirkede i slutningen af sidste istid, at den mægtige iskappe, der dækkede store dele af Skandinavien, i løbet af ret få år smuldrede og kollapsede. Ud ad gletscherportene tordnede mudrede smeltevandsfloder, som rev alt med sig, bl.a. en stor isklump. Til sidst dannedes en lille, lavvandet sø i den skålformede fordybning, som isklumpen efterlod. Det er ud i denne sø, at istidsjægerne har smidt noget af deres affald (billede 4 og 6).

Det er sandsynligt, men ikke bevist, at der er en forbindelse mellem fundene i dødishullet og fire bopladser, som er udgravet på bakketoppen ovenfor i årene 1990-93. Afstanden er ca. 80 m. To af dem stammer fra Hamburgkulturen, opkaldt efter de navnkundige bopladser i Ahrensburgdalen lidt nord for Hamborg. De to andre er formentlig lidt yngre og stammer fra den såkaldte Federmesser-kultur („Pennekniv-kultur“).

Bopladserne fremtrådte som ovale, 5-10 m lange flintkoncentrationer med tusindvis af flækker og spåner, flækkeblokke og flere hundrede deciderede redskaber: Pilespidser, zinken, skrabere og stikler (billede 5). Stikler er stenalderens „stemmejern“, og de er velegnede til arbejde i knogle og tak.

Zinken er tyske arkæologers betegnelse for nogle særdeles karakteristiske flækkeredskaber, som ved finhugning er forsynet med et krumt „næb“ i den ene eller begge ender. De mange funktionsmuligheder ­- skære, skrabe, bore – gør det oplagt at sammenligne denne type med nutidens svejtsiske lommekniv. Netop zinken er karakteristisk for Hamburgkulturens rensdyrjægere.

 

 

Billeder

1. Rensdyrknoglen med pilespidsen.
Knoglen der blev fundet i maj 2001 med pilespidsen i.
2. Pilespidsen tæt på.
3. Udgravningen i dødeishullet ved Slotseng.
4. Profil af istidssøen.
5. Redskaberne efter rensdyrjægerne ved Sloteng.
Pilespidser, zinken, skrabere og stikler.
6. Jelssøerne for ca. 14.000 år siden.
Panoramaet viser landskabet og bopladserne for 14.000 år siden. Tegning Jørgen Andersen

 

Videoklip

Hør fortællingen om rensdyrjægerne fra Sloteng og hvad arkæologerne fandt der..