Romerske kontakter

Tombølgård på Als

Jernalder, Begravelser, Gravhøje, Krige

 

Mads Leen Jensen

 

Kort efter Kristi fødsel blev der på Kær-halvøen mellem Als Sund og Augustenborg Fjord anlagt en gravplads. Den rummer  en af Sønderjyllands fornemmeste grave fra denne tidlige del af ældre romersk jernalder. Det er ikke meget vi ved om selve gravpladsen, men små brudstykker tegner et interessant billede. Der er gennem årene, ved almindelig markarbejde, fundet rester fra mindst ni urnegrave. Den ene indeholdt et rigt udstyr, der vidner om, at den gravlagte må have tilhørt samfundet elite – muligvis en af romernes alliancepartnere.

En gravplads dukker op af mulden

Marken Stenneshøj, umiddelbart øst for gården Tombølgård, har i flere perioder af oldtiden været brugt som gravplads for egnes beboere. Mindst to, for længst, sløjfede dysser fra bondestenalderen har igennem oldtiden stået som synlige markeringer i landskabet. I kanten af de gamle gravhøje er der gennem længere tid fundet keramikskår fra ældre jernalder. Formodentlig stammer de fra urner, der flere tusinde år efter højenes opførelse, er gravet ned i selve højfoden.

Ældre romersk jernalder

Gravpladsen fra begyndelsen af ældre romersk jernalder (1-150 e.Kr.) blev opdaget i 1925, hvor den første urnegrav atter kom for dagens lys. Dengang var det stadig muligt at ane flere svage forhøjninger på markoverfladen umiddelbart øst for Tombølgård. Forhøjningerne stammer vel både fra de føromtalte sløjfede dysser og fra småhøje over gravene fra ældre romersk jernalder.

De første fund blev indleveret til Sønderborg Museum i 1925. Det var to urnegrave. De må have stået i højfoden af en gravhøj fra bondestenalderen, idet der på jorden lå megen brændt flint. Den ene urne er en ret almindelig jernaldergrav. Udover de brændte knogler indeholdt den en bennål, en bronzefibel og en jernkniv.

Den anden er mere interessant. Sammen med et par mønstrede lerkarskår blev der fundet to jernknive og nogle sammenbrændte bronzerester, deriblandt vistnok et stykke af et bronzekar.

Egnens rigeste gravfund

Den 3. oktober 1932 underrettede Fru Detlefsen fra Tombølgård Sønderborg Museum om endnu et fund fra marken.

Ved efterårspløjning var der fundet en filigranperle i guld i en urne samt lerkarskår fra yderligere fem urner. Daværende museumsinspektør Jens Raben tog ud for at besigtige stedet og foretog en mindre udgravning på stedet. Herved fremkom endnu en urne, der som låg havde et stort romersk bronzefad med ”æggestavsrand” (se billede 1 og 2). Selve urnen var en stor, hjemlig produceret krukke (se billede 3 og 4). Udover de brændte knogler indeholdt den en romersk bronzekasserolle, en sølvfibel, dele af to drikkehorn, bronzeringe og beslag til to hestebidsler, to jernknive samt tre glas- og to ravperler.

Romerske kontakter

Det var bestemt ikke hvermandseje på denne tid, at blive gravlagt med et stort romersk produceret bronzefad og en kasserolle, samt drikkehorn og en sølvfibel. Men det var bestemt heller ikke tilfældige genstande. Bronzefadet, kasserollen og drikkehornene udgør et standardiseret drikkeservice, som kendes fra andre samtidige, rige grave i det danske og nordtyske område.

Det ser ud til, at der blandt den germanske, militære elite var en forkærlighed for ganske bestemte typer af romerske bronzevarer. Eksempelvis er bronzefadet med ”æggestavsrand” typisk  i tidlige, rige grave fra ældre romersk jernalder (1-40 e.Kr.). Den slags luksusvarer blev formodentlig fordelt blandt de germanske stammers førende familier igennem et romersk gavediplomati. Romerne havde på denne tid store interesser i at skabe alliancer med de germanske stammer nord for den romerske grænse – Limes – ved Rhinen.

Under kejser Augustus (27 f.Kr.-14 e.Kr.) blev der foretaget flere ekspeditioner ind i Germania i forsøget på at rykke rigsgrænsen frem til Elben. En romersk flådeekspedition blev i år 5 e.Kr. sendt op langs den jyske halvø og har formodentlig nået ind i de indre danske farvande. En række rige gravfund, som alle ligger tæt på kysten, og som alle har romersk importvarer (bronzekar, drikkeservice), kan repræsentere romerske alliancepartnere langs den rute den romerske flåde fulgte, ledsaget af en landhær (se billede 5).

Måske vidner den rige grav ved Tomølgård om et sådan alliancefællesskab, som en alsisk høvding indgik med de romerske udsendinge.

 

Litteratur:

Grane, T. 2007: Did the Romans Really Know (or Care) about Southern Scandinavia?

An Archaeological Perspective. I: Grane, T (red.) 2007. Beyond the Roman Frontier: Roman Influences on the Northern Barbaricum. Quasar, s. 7-29.

Norling-Christensen, H. 1960: Romerske industriprodukter i Sønderjylland. I: Jens Raben 14. marts 1880, 18. februar 1960. Et mindeskrift. Historisk Samfund for Als og Sundeved, s. 129-148.

Storgaard, B. 2003: Kosmopolitiske aristokrater. I: Jørgensen, L., Storgaard, B. & L. Gebauer Thomsen (red.): Sejrens Triumf – Norden i skyggen af det romerske Imperium. København, s. 106-125.

 

 

Billeder

1. Bronzefadet fra Tombølgård under udgravning.
Fadet ligger som låg på en underliggende urne. Foto: Jens Raben, 1932.
2. Bronzefad med æggestavsrand.
Tegning af bronzefad type Eggers 91.
3. Urnen set fra siden.
Urnen blev brugt til den gravlagte og de medfølgende gravgaver.
4. Urnen set fra oven.
Urnen er fyldt med den gravlagtes knogler og gravgaver.
5. Augutus' mulige flådeekspedition i år 5 e.Kr.
Grave med romersk import, fra begyndelsen af ældre romersk jernalder (1-40 e.kr.), er markeret med prikker. (Fra Grane 2007, 21, fig. 7).