Sammen mod havet

Forballum ved Mjolden

Middelalder, Gårde, Landsbyer

 

Tenna R. Kristensen

 

Allerede omkring Kristi fødsel byggedes der værfter – kunstige forhøjninger anlagt i den lave marsk – i de frisiske egne i Holland. På disse værfter opførte man enten en gård eller i en del tilfælde en hel landsby. I middelalderen nåede skikken til det nuværende Danmark. Langt de fleste af de danske er gårdværfter, men der findes også enkelte landsbyværfter. Forballum er et af disse og med henblik på at fastlægge opbygning og alder på dette værft foretog museet i 2001 en mindre undersøgelse.

Saxo

“… Denne landsdel er rig på agerland og bugner af kvæg. Men den ligger lavt og er åben ud mod oceanet, så den undertiden overskylles af højvande (se billede 1) … Ofte river vandet da markerne op fra grunden, så der bliver sø i stedet, og flytter jorden til et andet sted; den ejes nu af dem, på hvis ejendom den har aflejret sig. Oversvømmelsen følges af frugtbarhed, og jorden giver græs i mængde …. Om vinteren er landet til stadighed under vand, og markerne fremtræder som en sø, så naturen næsten gør det svært at sige, hvilket element de skal regnes til, når det en del af året er muligt at sejle, hvor man til en anden tid kan pløje…. De omgiver markerne med grøfter, som de sætter over med springstokke. Deres huse opfører de på forhøjninger, som er bygget af tørv…”

Sådan beskriver Saxo i 1200-tallet forholdene i marsken.

Værfterne

Værfter er, som Saxo skriver, kunstigt skabte forhøjninger, som opføres i marsken for at hæve en, to eller flere gårde op over stormflodsniveau. Mange værfter kan være hævet flere gange igennem århundrederne.

Marsken langs Europas nordvestkyst strækker sig fra Den Helder i Holland til Blåvandshuk nord for Fanø. I hele området findes værfter, de er blot anlagt til forskellig tid. I den hollandske marsk er de ældste værfter anlagt før Kristi fødsel. Mellem Elben og halvøen Eiderstedt er de ældste værfter fra lige efter Kristi fødsel. Mellem Eiderstedt og den dansk-tyske grænse er værfterne ikke ældre begyndelsen af middelalderen (se billede 2). Indtil da kunne man her bo på den flade marsk eller på små naturlige forhøjninger i marsken, idet stormfloder endnu ikke var en trussel.

Den danske marsk

Nord for grænsen er registreret ca. 50 værfter, som alle ligger i Tønder- og Ballummarsken (se billede 3). Da marsken her er meget smal, er værfterne først anlagt ret sent, idet man tidligere har dyrket jorden fra den højtliggende geest eller har boet i marsken uden at være truet af stormfloder.

Forballum

En af de arkæologiske undersøgelser, som har bidraget med lidt mere detaljeret viden om værfternes historie, blev foretaget i Forballum i 2001. Forballum ligger som det sydlige af to gestområder i Mjolden sogn, der deles af Brede å. Det er et lavt geestområde liggende 5 meter over havet. Området er omgivet af marsk på alle sider og overgangen mellem marsk og gest er nogenlunde jævn. Der ligger her en del ubebyggede værfter, ligesom de eksisterende gårde ligger på værfter. Man ved, at både Ribe Domkapitel og Trøjborg i middelalderen ejede gårde i Forballum, men ellers kendes der ikke meget til områdets tidlige historie (se billede 4).

Udgravningerne

Allerede i 1968 blev der foretaget prøveundersøgelser og boreprøver i det nordøstlige værft i Forballum af geologen Kingo Jakobsen. Der blev registreret 6 kulturlag i værftet, der altså var forhøjet et antal gange. Ca. 200 meter vest for dette værft ligger et ganske stort værft, der måske har rummet to gårde.

Den sidste gård på stedet brændte i 1850’erne, og værftet blev herefter forladt. Under udgravningen blev der åbnet flere mindre felter i dette værft. Der blev blandt andet fundet forskellige bygningsspor fra middelalderen i form af stolpehuller, pæle og husgulve, samt to brønde, opbygget af udskårne klægblokke (se billede 5).

En stolpe fra det ældste lag er blevet årringsdateret til at være fældet kort efter 1095. Den første gård blev altså anlagt her i slutningen af 1000-tallet. Igennem middelalderen hævedes terrænet på grund af det meget affald, som det også kendes fra de middelalderlige kulturlag i byerne, og på den måde hæves terrænet i takt med at gården blev fornyet.

Overraskende afslørede denne udgravning, at selve opbygningen af et værft på dette sted først er sket efter middelalderen. Fra 1100 til op i 1600-tallet boede man på en lille sandbanke i marsken, der langsomt hævedes op til en meter på grund af affald. Først engang i 1600-tallet – sandsynligvis efter den store stormflod 1632, blev banken hævet kunstigt med ½ m tykt lag klæg lagt ovenpå de middelalderlige kulturlag (se billede 6 og 7).

Litteratur:

Tenna R. Kristensen: Arkæologiske undersøgelser langs den sønderjyske vestkyst. Sønderjyske Museer 2001.

Lennart S. Madsen. Undersøgelser af værfter i den danske marsk. Sønderjysk Månedsskrift 1997, hefte 1-2.

 

 

 

Billeder

1. En stormflod i 1976.
Set fra kirken på Hallig Hooge. Foto: Bernhard Speck.
2. Hundorf ved Garding på Ejdersted.
Det middelalderlige værft var omgivet af et sommerdige, som holdt højvandet ude. Tegning: Jørgen Andersen.
3. Et af de smukkeste danske værfter.
Sødam i Tøndermarsken. Foto: Carl C. Christiansen.
4. Misthusum ved Skærbæk
Et eksempel på en landsby, hvor gårdene lå på individuelle værfter.
5. Værftet i Forballum under udgravningen.
De ældste lag i bunden af værftet dukker frem. Foto: Tenna R. Kristensen.
6. Den senmiddelalderlige brønd.
Over brønden anes de regelmæssigt lagte klægtørv i det egentlige værft fra 1600-tallet. Foto: Tenna R. Kristensen.
7. Gravemaskine på Forballum.
Der kan findes arkæologisk guld for enden af regnbuen og gravemaskinens skovl. Foto: Tenna R. Kristensen.

 

Videoklip

Hør fortællingen om værftet ved Mjolden..