Sidste nyt fra Dybbølfronten

Krigergraven fra Ragebøl

Nyere tid, Begravelser, Krige, Monumenter

 

Silke Eisenschmidt

 

På Sundeved er der mange grave med faldne soldater fra kampene i foråret 1864 omkring Dybbøl. En del grave befinder sig på de lokale kirkegårde, men mange soldater blev begravet i umærkede grave, tæt på hvor de faldt under kampene. Der findes således mange ukendte grave.  I foråret 2013 stødte arkæologerne fra Arkæologi Haderslev på en krigergrav fra 1864.

Udgravningen

I november 2013 var museet i gang med at følge en ny spildevandsledning gennem Sundeved. Ved Freltofte, nord for Ragebøl, stødte skovlen umiddelbart under pløjelaget på et velbevaret kranie fra et menneske. Efterfølgende blev den del af graven omhyggeligt frilagt ( se billede 1). Der gik ikke lang tid, før fundet af en kugle gav vished for, at det ikke var en forhistorisk grav, men en grav der måtte stamme fra en af de slesvigske krige (billede 2).

Hvem var den døde

Den faldne soldat var blevet begravet i en lille lavning, tæt ved landevejen.  Hans venstre arm var lagt over ansigtet, mens den højre lå ned langs siden af graven (se billede 3). Den højre hånd lå over bækkenet. På venstre skulderblad sås dele af soldatens patrontaske og mellem skulderen og bækkenet fandt man en geværkugle. Der var rester af uniformen og en fingerring (se billede 4) og endnu en kugle. Geværkuglerne var til et dansk forladegevær, og dermed var soldatens nationalitet fastslået. Han var en ung mand, antagelig mellem 22 og 33 år og havde usædvanlig gode tænder. Ringen viste, at han var gift eller i hvert fald forlovet.

Kamphandlinger  i marts 1864

Graven ligger i et område, hvor der foregik en hård kamp den 17. marts 1864 (se billede 5). Krigsminister Lundbye havde i midten af marts opfordret den danske overkommando til en offensiv operation med et udfald mod de preussiske tropper i Sundeved. Samme dag havde den preussiske hærfører, prins Friedrich Carl imidlertid besluttet at besætte landsbyerne Dybbøl og Ragebøl, der lå inden for den danske forpostkæde (se billede 6). Det danske fremstød blev derfor energisk afvist af en talmæssigt overlegen styrke. Ved Ragebøl og Pythuse iværksattes et preussisk modangreb, og hele terrænet blev erobret. Da dagen var til ende, blev de danske tab opgjort til 153 døde, 253 sårede, 267 fanger og 4 desertører, mens de preussiske styrker kun havde 33 døde og 105 sårede.Der kendes enkelte grave fra Ragebøl-området og to store fællesgrave i Dybbøl. Men hvor hovedparten af de faldne er begravet, vides ikke.

Efter kampen

En preussisk infanterist beskriver situationen efter kamphandlingerne:”Natten igennem hørte man skrig fra de sårede og døende, som lå i nærheden. Forbarmede man sig over de råbende og forsøgte at finde dem, stødte man over alt på lig. Dertil kom lugten af brand og blod. Det var afskyeligt.”

Først dagen efter slaget blev der indgået våbenhvile, så de døde kunne samles sammen. Billedmateriale fra 1864 viser, hvordan oprydning efter et slag foregik (se billede 7). Ligene fra en mark blev samlet sammen, nogle gang sorteret efter militærisk rang, båret hen til vejen, for at blive kørt til en kirkegård eller hurtigt begravet på stedet, ofte i fællesgrave.

Beliggenhed af den venstre arm over ansigtet understreger, at liget bare blev kastet i gravgruben uden store omhu. Det højtliggende kranie i forhold til bækken, kunne tyde på, at der ligger flere faldne i nedgravningen. Der er efterretninger om enkelte sløjfede grave omkring Ragebøl, her i blandt en grav med seks soldater ved Freltofte. Det kan muligvis være denne grav, arkæologerne stødte på.

Bevaring for eftertiden

Da den planlagte kloakledning kunne føres uden om graven, var den ikke truet, og dermed var der heller ikke grundlag for en udgravning. Den er derfor blevet bevaret på det oprindelige sted, og alle genstande blev lagt tilbage i graven. Den 9. april 2014, blev der rejst en gravsten for den ukendte soldat på stedet. Stenen blev indviet med en mindehøjtidelighed (se billede 8).

Litteratur om kampene ved Dybbøl Banke

Den anden Slesvigske Krig i 1864 var en af de blodigste krige i Danmarks historie. Mange bøger om emnet afspejler den store interesse for krigen. Her skal kun nævnes to bøger og to apps, som Sønderborg Slot og Historiecenter Dybbøl Banke har udgivet i anledning af krigens 150-års-jubilæum. Begge museer har udstillinger og aktiviteter om emnet.

  • Inge Adriansen: De slesvigske krige i kulturlandskabet i Sønderjylland. Sønderborg 2013. Her er også krigergraven fra Ragebøl omtalt.
  • Det tilhørende katalog med alle krigergrave og mindesmærker fra De Slesvigske krige i Sønderjylland kan downloades her: http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Det-sker/05a60-December2013.html#A
  • Inge Adriansen og Jens Ole Christensen: Anden Slesvigske Krig 1864. Forhistorie, forløb og følger. Museum Sønderjylland og Tøjhusmuseet 2013. Er udkommet på dansk, tysk og engelsk.Bogen kan downloades her: http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Det-sker/documents/1864-Dansk.pdf
  • Sønderborg Slots app ”1864 – Slaget om Dybbøl” kan gratis hentes her http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Det-sker/05a66-Juni2014.html#A (nederst på siden).
  • Historiecenter Dybbøl Bankes app ”På sporet af 1864” kan gratis hentes her: http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Det-sker/05a70-Oktober2014.html#A

 

 

 

 

Billeder

1. Udgravningen
Arkæologerne udgraver den sydlige del af graven. Foto: Mette Nissen, Museum Sønderjylland.
2. Geværkugle
En af blykuglerne fra graven. Denne slags kugle blev kun brugt af den danske hær. Foto: Birthe Juul Mathiasen, Jydske Vestkysten.
3. Det delvist frilagte skelet
Den sorte plet er rester af soldatens patrontaske og en blykugle. Fingerringen, og endnu en kugle, ligger ved højre underarm (under vandet). Foto: Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland.
4. Fingerring i bronze eller messing.
Diameter er ca. 2,5 cm, hvilket tyder på en ret kraftig mand. Foto: Birthe Juul Mathiasen, Jydske Vestkysten
5. Kort over kampene ved Ragebøl og Dybbøl.
Rød = danske tropper, blå = preussiske tropper, kors = mindesten over faldne soldater (orange = sløjfede mindesten). Sønderjyske billeder, Museum Sønderjylland.
6. Dybbøl falder efter kort, men hård, kamp.
Træsnit efter tegning af Fr. Kaiser, 30. marts 1864.
7. Oprydningsarbejde foran Dybbøl Mølle, april 1864.
Tegning: Wilhelm Camphausen (efter Adriansen 2013)
8. Mindestenen rejses.
Ved indvielsen deltog frivillige, klædt i uniformer fra 1864. Foto: Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland.