Sikringsstilling Nord

Nyere tid, Forsvarsværk

 

Tenna R. Kristensen

 

Ca. 200 m syd for forsvarsvolden ”Æ Vold” fra jernalderen møder vi endnu et forsvarsanlæg. Det stammer fra 1. verdenskrig og er en del af den sikringsstilling, som den tyske hær anlagde tværs over Sønderjylland mellem Hoptrup og Skærbæk. Den tyske hærledelse var bange for, at englænderne skulle gå i land ved Esbjerg og på den måde bane sig vej til Kiel og videre til Berlin. Anlægget blev et af sin største af sin art i Europa.

Stillingens opbygning

Stillingen bestod af en hovedforsvarsstilling i form af to parallelle skyttegravslinjer, som for hver ca. 200 meter var forbundet med forbindelsesgrave. Foran skyttegravene var anbragt to bælter af pigtrådshegn. Bag skyttegravene lå de mellemsvære og svære batterier. Der blev opført ca. 900 bunkere og 33 batterier, foruden talrige signalstationer, oversvømmelsesanlæg og militærjernbaner (billede 1).

Andholm Batteriet

Til gruppen af svære batterier hører Andholm Batteriet (billede 2). Det består af to 10 og 14 m lange mandskabsbunkere (billede 3, 4,  5 og 6)  og et 24 m langt dobbelt ammunitionsmagasin (billed 7). Begge mandskabsrum er forsynet med skydeskår med jernluger til nærforsvar. Magasinet består af to rum med hver sin indgang. I det vestlige rum opbevaredes granaterne og i det østlige krudt. De tre bunkere er camouflerede og delvist nedgravede.  Mod nord, vest og øst er de desuden dækket til med massive græsbevoksede jordvolde, så kun de ca. 2,5 m høje sydfacader er frilagte.

Kanonen

Mellem de to mandskabsbunkere findes en 16 x 13,5 m stor og ca. 4 m dyb udgravning beregnet til kanonen. Foran hullet ligger to aflange jordvolde (billede 8). Begge er 3 m brede og ca. 0,5 m høje. Imellem dem lå oprindeligt et jernbanespor. Når englændernes forventede landgang i Esbjerg var en realitet, var det meningen at transportere en kanon via jernbanen fra Øst-eller Vestfronten frem til sikringsstillingen. Kanonen kunne fragtes helt frem til kanten af udgravningen imellem de to jordvolde. En medbragt kran blev opstillet ovenpå jordvoldene og kranen kunne herfra hejse kanonen ned på plads i hullet. Når kanonen var monteret kørte toget, men kunne komme tilbage og hente kanonen igen.  Så vidt vi ved, blev der aldrig opstillet en kanon i Andholm.

Sikringsstillingen genopdaget

Efter Genforeningen kom stillingen til at ligge i Danmark og den danske hær valgte at sprænge de fleste af anlæggene og resterne gik efterhånden i glemmebogen. I midten af 1970’erne fattede nu afdøde ingeniør Mogens Scott Hansen, heldigvis interesse for stillingen. Han foretog en omfattende registrering og opmåling af stillingen sammen med sin hustru Mette Sarus Hansen. Desuden interviewede de en lang række mennesker, som havde haft deres færden i stillingen, eller som på anden vis kunne bidrage med nyttige informationer til historien.

Stillingen i dag

I dag findes der omkring 75 intakte eller delvist intakte synlige anlæg, hvoraf der er adgang til 38. Derudover findes der rester af 64 sprængte anlæg, samt omkring 30 helt tildækkede anlæg hvor den nøjagtige placering og tilstand i flere tilfælde er ukendt. Anlæggene er nu fredede som fortidsminder for eftertiden.


Litteratur:

Scott Hansen, Mogens: Sikringsstilling Nord.1992

Link til Museum Sønderjyllands app: http://verdenskrigensspor.dk/

 

 

Billeder

1. Kort over stillingen.
2. Skitse af Andholm batteri 1923.
3. Lille mandskabsbunker.
4. Stor mandskabsbunker.
5. Mandskabsbunker indvendig.
6. Massiv jerndør i lille mandskabsbunker.
7. Ammunitionsmagasin.
8. Jernbanevolde.