Skatten fra Errested

Møntskatten fra Errested ved Haderslev.

Middelalder, Vikingetid, Skattefund

 

Anders Hartvig

 

Lige syd for Errested, lidt nord for Haderslev, blev i 2015 fundet en stor skat fra starten af 1000-tallet. Skatten bestod af sølvmønter, betalingssølv samt en perle af guld. Men hvordan er skatten havnet her og hvorfor er den ikke blevet hentet i dens samtid.

Forhistorien

I vinteren 2014-15 gik detektorfører Michael Kildal Frederiksen med metaldetektor på en mark syd for Errested. Indenfor et lille område, fandt Michael otte sølvmønter fra den sene vikingetid (950 -1040 e.Kr.).  Michael blev øjeblikkelig klar over, at der måtte være tale om mønter fra en oppløjet skat. Herefter blev de otte mønter omhyggeligt indmålt og afleveret til Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. (Billede 1 ).

Efter høst kunne Arkæologi Haderslev med finansiel støtte fra Kulturstyrelsen endelig foretage en udgravning efter skatten. Undersøgelsen blev udført i samarbejde med fire dygtige detektorførere: Michael Kildal Frederiksen (finderen af skatten), Arne Hertz, Bent Hansen og Rene Jacobsgaard. (Billede 2 ).

Undersøgelsen

Undersøgelsen forgik ved at en gravemaskine afrømmede et tyndt lag muld. Den frisk fremgravede flade blev afsøgt med metaldetektor, og de fremkomne fund blev indmålt med GPS, taget op og nummeret. Denne procedure blev gentaget, indtil det var muligt at erkende en fundkoncentration, der kunne fortælle, hvor skatten var gravet ned. Det blev hurtigt klart, hvor skatten var. Indenfor et lille afgrænset område lå en del mønter, og metaldetektorerne viste en cirkulær koncentration. Gravemaskinen blev nu taget væk, og skatten blev i stedet gravet forsigtigt frem med spatel og graveske. Oprindeligt havde skatten været placeret i et lerkar. Men i forbindelse med dyrkning eller etablering af læhegnet var lerkarret blevet beskadiget. Nu stod kun lerkarrets bund med resten af skattens indhold af mønter tilbage. Da lerkarret var blevet ramt af ploven, var dets indhold kommet op i pløjelaget, hvorefter mønterne gennem dyrkningen af marken havde spredt sig indenfor det undersøgte område. (Billede 3).

For at sikre lerkarrets indhold blev der lavet et præparat af gips rundt om lerkarrets bund. Præparatet samt resten af skatten bliver efter endt udstilling På arkæologi Haderslev sendt til Nationalmuseet, hvor præparatet skal udgraves og skatten skal undersøges nærmere. (Billede 4).

Skatten

Skatten består af sølvmønter samt tre små stykker brudsølv og en guldperle. Ved udgravningen blev der fundet 182 mønter med detektor. Dertil skal ligges et ukendt antal mønter, der stadig befinder sig i præparatet. Et forsigtigt bud kunne være, at skatten har rummet omkring 400 mønter, hvilket gør den til den største skat fra perioden, der er fundet i Sønderjylland.

Mønterne i skatten kommer fra England, Danmark, det frisiske område samt det nuværende Tyskland og Frankrig. Denne sammensætning af mønter viser det store og omfattende netværk, der var fremherskende i årtierne omkring år 1000. I skatten er to store grupper af mønter, nemlig Otto Adelheid-penning, der præges i perioden 983-1040 i Goslarområdet, samt mønter slået i England og Danmark af Knud d. Store (1018-1035). Skatten må altså være blevet lagt i jorden engang sidst i første halvdel af 1000-tallet. (Billede 5- 6). Foruden mønter blev der fundet en perle af guld. På perlen ses fire fugle. Fuglene står to og to mod hinanden med hovederne bøjet bagud. Deres halse holder to hjerter. Sort nielo er indlagt i guldet for at fremhæve fjerne. (Billede 7).

Ikke alle mønter er hele, mange er halve, kvarte og mindre, endvidere er flere bøjet og andre har små mærker efter man har tjekke lødigheden. Dette sammenstillet med at mønterne kommer fra et stort geografisk område tyder på samfundsøkonomien endnu ikke er en pengeøkonomi men stadig er vægtøkonomi. (Billede 8).

Skattens ejer

Vi kender ikke til andre samtidige fund i Bjerning sogn. To stednavne, nemlig Errested og Bjerning, fortæller om bebyggelser i sognet før vikingetiden. Bjerning, der har lagt navn til sognet, er i dag forsvundet, mens Errested eksisterer den dag i dag. Hvor bebyggelsen Bjerning har ligget, er uvist, ligeledes er det usikkert om Errested – Eriks sted – ligger, hvor den lå for tusind år siden. Denne Erik, som stedet/bebyggelsen er opkaldt efter, må have været en stormand. Skatten er fundet omtrent 500 meter syd for det nuværende Errested. Måske skatten har tilhørt slægten til denne Erik? (Billede 9). Errested ligger blot fire kilometer nord for Haderslev fjord. Samtidig med nedlæggelsen af skatten været har inderst inde i fjorden omkring Starup stormandsmiljø.  Med stor sandsynlighed skal skattens ejer knyttes til dette miljø.

Årsagen

Men hvorfor er skatten blevet efterladt? I 1043 rykkede Abodriterne hærgende op i Jylland. Ved Lyrskov Hede stod et stort slag. Måske skattens ejer deltog i dette slag og var blandt de mange, der faldt? Da stormanden ikke overlevede, blev skatten ikke hentet før 1000 år senere.

 

 

Billeder

1. Finder af skatten Michael Kildal Frederiksen med en af mønterne.
Foto: Anders Hartvig
2. De fire detektorfører afsøger den friskt fremgravede flade.
3. Bunden af lerkarret med mønter.
Mønterne er faldet ud af karret, da en plov har ramt krukken.
4. Lerkarret i præparat, mønterne ses i toppen.
5. Mønt med Knud d. Store.
Slået i 1024-1029, sandsynligvis i England.
6. Otto Adelheid Penning.
Slået i Goslarområdet i perioden 983-1040.
7. Perlen foldet sammen, og ved siden af ”foldet” ud.
Udfoldet er det tydeligt at se fuglene og hjerterne.
8. Her ses hvordan mønterne er klippet op i halve og kvarte.
9. Udskiftningskort fra 1789 over del af Bjerning sogn.
Her ses Errested (Errigstedt) og Bjerning kirke. Skatten er markeret, ved bækken.