Skibe på stranden

Stolbro Nakke vest for Guderup

Vikingetid, Begravelser, Monumenter

 

Silke Eisenschmidt

 

Skibet har i vikingetidens Skandinavien (700-1000 e.Kr.) haft en så stor betydning, at nogle stormænd blev begravet i deres skibe, mens andre måtte ”nøjes” med et symbolsk skib i form af sten. Stenene er placeret i en skibslignende spidsoval form og kaldes skibssætninger. De to sydligst kendte steder med skibssætninger i Danmark ligger direkte ved Augustenborg Fjord i tilknytning til små bugter, som var velegnede landingspladser for mindre skibe og både.

Stolbro Nakke

Yderst på Stolbro Løkke, parallelt med stranden, har der ligget mindst fire skibssætninger. Umiddelbart øst for skibssætningerne, lidt højere i terrænet, anes tre små gravhøje omgivet af en krans af sten (billede 1). Skibssætningerne blev i 1938 beskrevet og tegnet af lederen af Museet på Sønderborg Slot, Jens Raben (billede 2). I 1960, samme år som han blev rigsantikvar og leder af Nationalmuseet, udgravede P. V. Glob en skibssætning og en rundhøj. I dag er kun den udgravede skibssætning samt de tre rundhøje synlige i terrænet (billede 3).

Den udgravede skibssætning (53c) ligger parallelt med kysten og er ca. 12 m lang og 4,5 m bred på midten (billede 4). Den består af ca. 45, 50-70 cm store marksten, mens stenene i stævnen er lidt større. Indenfor stenene, lidt nordvest for midten, fandtes en ca. 120 x 80 cm stor plet med mørkt sand blandet med trækul og små brændte menneskeknogler. Dette var resterne af den begravede, men der manglede helt gravgaver, som kunne datere anlægget nøjere. Denne form for grav, med kun en brandplet, er typisk for 600-800-tallet. Genstande fundet i den udgravede rundhøj peger på samme periode.

Dyndved Strand

Følger man Augustenborg fjord indad kommer man efter 3,5 km til den lille ø Katholm. Parallelt med kysten, overfor øen, har der ligget tre skibssætninger. Også disse har Jens Raben første gang beskrevet og tegnet i 1930’erne (billede 5). Men ingen er arkæologisk undersøgt.

Den midterste er bedst bevaret (billede 6-7). Anlægget har omkring samme størrelse som skibssætningerne ved Stolbro, men er dog pga. de større sten mere imponerende. Skibssætningen er omkring 13 m lang, 7-8 m bred og er dannet af ca. 40 sten. Af de øvrige to skibssætninger er kun enkelte sten bevaret. Stenene blev i nyere tid brugt som bølgedæmpere i strandkanten. Desværre er skibssætningerne i dag skjult af sivene bag det lille skur (billede 8).

Som ved Stolbro Nakke indgik også disse skibssætninger i en større gravplads. På forhøjningen umiddelbar øst for vejen, nu tilgroet med skov, fandtes i forbindelse med grusgravning i 1930’erne fire skeletgrave. De døde var gravlagt i kister. Som eneste gravgave havde de fået deres personlige kniv med. Skeletgravene er lidt yngre end begravelserne med skibssætninger og er typiske for 900-tallet.

Truede fortidsminder

Skibssætninger kendes i Danmark fra omkring 20 lokaliteter med alt fra en enkelt til over 100 skibssætninger. Hyppigere er de i Sverige med omkring 1500 lokaliteter, mens der kun kendes spredte forekomster i Norge og langs den sydlige Østersøkyst. De fleste har omtrent samme størrelse som skibssætningerne på Als, og de er næsten altid placeret i nærheden af kysten. Enkelte har dog ligget langt inde i landet. Disse er ofte meget imponerende med ret store sten og en længde på op til 90 m. Selvom selve graven ‑ en brandplet ofte uden gravgaver, hvilket er typisk for denne periode – umiddelbart virker ret fattig, så kræver anlæggelsen af en skibssætning en større arbejdsindsats, som sikkert kun blev samfundets højere stillede personer til del. Og netop på den midterste del af Als synes der at have været en eller flere betydende slægter igennem vikingetiden.

Antallet af skibssætninger har før i tiden været meget højere, selvom der ikke kendes mange fra Sønderjylland. Mange er blevet ødelagt af naturens kræfter, andre af den lokale befolkning, der har kunnet anvende stenene til mange formål. Man kan kun håbe, at Sønderjyllands sidste, bevarede skibssætninger kan trodse de ødelæggende kræfter i fremtiden. De vidner om en ganske speciel gravskik, om havets betydning og er i sig selv et fornemt symbol på vikingetiden.

 

 

Billeder

Skibssætning på Stolbro Nakke i 2012.
Foto: S. Eisenschmidt.
1. Beliggenhed af skibssætninger og rundhøje.
Tegning J. Raben 1938. Skibssætning 53c og rundhøj 54b blev udgravet i 1960.
2. Skibssætningerne på Stolbro Nakke.
J. Rabens tegning 1938 og P. V. Globs udgravning 1960.
3. Skibssætning på Stolbro Nakke.
Foto: S. Eisenschmidt, 2012.
4. Skibssætning på Stolbro Nakke under udgravning.
Foto: P. V. Glob, 1960.
5. Skibssætningerne ved Dyndved Strand.
Tegning J. Raben, publiceret 1948.
6. Den vestlige og midterste skibssætning.
Dyndved Strand i foråret 1997, set fra øst. Foto: S. Eisenschmidt.
7. Den midterste og de tilbageværende sten i den østlige skibssætning.
Dyndved Strand i foråret 1997, set fra vest. Foto: S. Eisenschmidt.
8. De tilgroede skibssætninger ved Dyndved Strand.
Forhøjningen i baggrunden, nu bevokset med træer, blev i den yngre del af vikingetiden (900-tallet) brugt som gravplads. Foto: S. Eisenschmidt.

 

Videoklip

Hør fortællingen om skibssætninger ved Stolbro Nakke..