Skrydstrupkvindens bolig og grav

Brdr. Gram ved Vojens

Bronzealder, Begravelser, Gårde, Gravhøje

 

Per Ethelberg & Gunvor Christiansen

 

Skrydstrupkvindens hus

I løbet af ældre bronzealder opstod i området omkring Vojens et rigdomscenter (1.800-1.000 f.Kr.). Det viser sig gennem opførelsen af et stort antal gravhøje og imponerende huse. Der kan næppe være tvivl om, at Skrydstrupkvindens slægt var en af de bærende kræfter i opbygningen af dette rigdomscenter. Store mængder af guld og bronze kom til området. Det er ikke uden grund, at netop denne periode ofte bliver kaldt Danmarks første guldalder. En pæn del af guldet endte nemlig som gravudstyr i de mange gravhøje. En væsentlig forklaring på, hvorfor der opstod et betydningsfuldt rigdomscenter netop her, er områdets geografi. Vi befinder os tæt ved sidste istids hovedstilstandslinje med ungmorænens ler mod øst og de grusede bakkeøer og hedesletter mod vest. I dette landskab finder vi ”Hærvejen” og det var ad den, det dyrebare metal kom til Norden.

I 1993 skulle der udvindes grus i området lige syd for Brd. Grams Køleskabsfabrik. Museum Sønderjylland forundersøgte området og fandt adskillige huse fra den ældre bronzealder (billede 1 ). Især to huse – 1 og 4 – påkaldte sig stor opmærksomhed.

Hus 4 var en mere end 50 m lang og 10 m bred hal (billede 2). Det vil sige, at mere end 500 m2 var under tag. Det er dermed det største hus fra oldtiden, der til dato er udgravet i Sønderjylland. Selve bygningen var opdelt i tre rum (billede 3). Mod vest fandtes beboelsen, der var centreret om en klynge af jordovne. Midterrummet var indrettet som lade. Det var her høsten blev opbevaret. Rummet var domineret af en stor, næsten 2 m dyb kældergrube (billede 4). Ud over opbevaring kunne den også bruges som vævegrube. Herom vidner fund af adskillige vævevægte. Mod øst fandtes stalden. Den var indrettet med båse til både større og mindre dyr. Stalden er en nyskabelse, som opstår netop i ældre bronzealder. Måske opstår den, fordi man nu fik en højere grad af bofasthed, som nødvendiggjorde gødning af markerne for at undgå udpining af jorden. Ved at opstalde dyrene kunne man måske lette indsamlingen af gødning. Trækul og forkullet korn fra stolpehullerne er blevet 14C-dateret og viser, at huset var i brug i tidsrummet 1500-1330 f.Kr. Ud over det forkullede korn, som viser, at man fortrinsvis dyrkede hvede, fandtes der også mange støberester af bronze. De viser, at husherren både mestrede den svære bronzestøbning og evnede at skaffe sig det eftertragtede metal.

Det andet hus fremkom under en lille gravhøj, som præcis dækkede husets opholdsrum. Det var 30 m langt og godt 7 m bredt (billede 5). Ruminddeling er identisk med det store hus. Det vil sige beboelse mod vest, lade i midten og antagelig stald mod øst (billede 6). Ned gennem huset fandtes en række store, dybe gruber, hvis funktion er usikker (billede 7). På grund af gravhøjen var indgangspartiet mod syd bevaret og den var stenbrolagt. I den østligste grube fandtes en halv, vreden armring af bronze. Den kan dateres til slutfasen af ældre bronzealder. Trækul fra stolpehullerne er 14C dateret. De viser, at huset stammer fra tiden mellem 1320 og 1220 f.Kr. Det stod således her på højdedraget samtidig med, at Skrydstrup-kvinden, som er gravlagt i en af bronzealderens storhøje blot 600 m sydvest herfor, levede. Måske det netop var i dette hus, hun boede? Er det tilfældet var det måske hendes bedstefar eller oldefar, som byggede den store hal. Men hvem var Skrydstrupkvinden egentlig?

 

Skrydstrupkvinden

Efter at have ligget uforstyrret i sin kiste under en gravhøj i mere end 3000 år, blev Skrydstrupkvindens grav fundet og åbnet i 1935. Forventningerne ved udgravningens start var egentlig ikke overvældende, da man kunne se, at der havde været gravet i højen tidligere (billede 8). Efter 10 dages arbejde stødte man alligevel på det, der skulle blive et af vores vigtigste gravfund fra bronzealderen.

Her lå nemlig en ganske ung kvinde begravet. Især hendes dragt, hendes frisure og hendes gravgaver var særdeles velbevarede (billede 9). Årsagen var den alkappe som havde forseglet og dermed bevaret den gravlagte, som om hun lå i en konservesdåse (billede10). Hun var død i en alder af 18-20 år, målte 170 cm og var spinkelt bygget. Hun var gravlagt i et vævet, langt skørt og en figursyet overdel. Tøjet var vævet af uld fra mørke, rødbrune får. Hendes trøje var kortærmet og med broderi. Som en form for nederdel havde hun et stort, næste 2 meter bredt stykke stof, der var samlet om livet i mange folder. Måske var det ikke hendes dagligdagsbeklædning, men snarere et skørt til lejligheden. Det virker nemlig som om, skørtet var for langt til at være praktisk at gå i. Hun bar også et vævet bælte, hvor der var fastgjort en udsmykket kam i horn. Som øreringe bar hun store spiralringe i guld.

Hendes hår var opsat i en yderst kunstfærdig frisure, der må have taget mange timer at sætte (Billede 12). Håret var askeblond og 60 cm langt. Det meget lange hår var redt op over en valk, fastholdt med flere uldsnore og flettet i mange fletninger. Frisuren var til sidst fastholdt med et fint hårnet lavet af hestehår, der igen var beviklet med flere snore. Det virker som om, frisuren var beregnet til kun at skulle ses forfra. Samtidig må den have været meget vanskelig at gå rundt med. Meget tyder på, at Skrydstrupkvinden ved sin død blev gjort i stand i mange timer, for at kunne blive begravet med en form for gravfrisure.

Vi kender ikke årsagen til hendes død. Studiet af skelettet afslørede ikke nogle former for sygdom. Tværtimod var hun høj af vækst og hendes tænder var i meget god stand. Der var et tykt emaljelag og ikke det mindste tegn på caries. Tilsyneladende har hun ikke manglet noget i sin kost under sin opvækst. Sygdom kan man ikke gardere sig imod – heller ikke i ældre bronzealder.

Hendes høje position i samfundet understreges af selve gravformen, en gravhøj på 13 meter i diameter og 1,75 meter i højden krævede mange ressourcer at bygge. Opgaven med at samle de omkring 6.000 tørv var en fælles opgave for det lokale samfund. Hendes tøj og frisure vidner også om overskud og samtidig om en stor omsorg for den afdøde .

Skrydstrupgraven er den sidste velbevarede egekistegrav, der er kommet frem i dagens lys. Mon der vil komme flere?

 

 

 

Billeder

1. Oversigtsplan med hustomterne. 1 - 5 er markeret.
2. Høvdingehallen.
Hus 4, fra 1500-1400 f. Kr. set fra luften.
3. Høvdingehallens indretning
Ruminddeling i huset omkring 1400 – 1330 f.Kr. Tegning Jørgen Andersen.
4. Den ældste kældergrube
- tømt og udgravet.
5. Skrydstrupkvindens hus
Hus 1 fra ca. 1320 – 1220 f.Kr. – set fra luften.
6. Indretningen af Skrydstrupkvindens hus.
Tegning af Jørgen Andersen.
7. Aktivitetsgruber i Skrydstrupkvindens hus.
Hvad de har været brugt til og hvordan, forbliver en hemmelighed! Tegning.Jørgen Andersen.
8. Skrydstruphøjen
Højen som den så ud i 1935 umiddelbart før udgravningen.
9. Skrydstrupkvinden
- som hun i dag udstilles på Nationalmuseet.
10. Allag i højen
Lagene ses tydeligt som to tykke striber.
11. Skrydstrupkvindens frisure.
12. Tegning af Skrydstrupkvinden.
Tegning af kunstmaler Johannes Glob fra nov. 1935.

 

Videoklip

Hør fortællingen om Skrydstrupkvinden og hendes hus ved Vojens..