Sol eller kalender?

Guldskålene ved Hammelev

Bronzealder, Offerfund og ritualer

 

Lilian Matthes

 

I den tidlige sommer 1886 gravede gårdejer Nielsen og hans søn på en temmelig fugtig mark ved Gl. Ladegård tæt ved Hammelev for at afvande området lidt. Da de gravede i brinken tæt ved et kildevæld, fulgte to skåle af guld fra bronzealderen op med spaden. Nielsen og han søn valgte at gå lidt stille med dørene, men skålene blev solgt til landråd (= amtmand) Schreiber, som tog vare på guldfundet i første omgang. Det viste sig nemlig, at de to kostbare skåle var del af en overordnet plan. De skulle blive starten på Haderslev Museum!

Nationale forviklinger

Der var nemlig i landsdelen opstået planer om at oprette et museum for at sikre, at oldsager blev på egnen. Sønderjylland var under prøjsisk (altså tysk) styre, og landråden skulle egentlig have afleveret fundet til museet i Kiel, hvor oldsager fra Sønderjylland dengang blev samlet. At han valgte at beholde guldet tyder på, at han allerede på dette tidspunkt vidste noget om planerne om et lokalt museum i Haderslev. I februar 1887 besluttede Haderslev Kredsråd (=amtsråd) at grundlægge et museum, der skulle opbevare de mange oldsager, der efterhånden var fremkommet. Blandt både dansk- og tysksindede i landsdelen fandtes ivrige samlere, heriblandt dyrlæge J.P. Schmidt (Se billed 1). Han havde samlet oldsager i en del år, og sammen med guldskålene blev hans private samling en del af starten på museets oldsagssamling. Skålene fik selvfølgelig museumsnummer 1. Udover at have en meget alsidig samling, var han også god til at dokumentere og beskrive fundene. Det blev da også ham, der blev museets første leder. Museets første bestyrelse bestod af tre dansk- og en tysksindet, og landråd Schreiber blev bestyrelsens formand.

Ved at oprette museet opnåede man, at oldsagerne fra landsdelen ikke blev fjernet, men blev der, hvor de var fundet. Nu i 2012 har museet 125 år bag sig. Det er en del af Museum Sønderjylland og tager stadig vare på de arkæologiske fund fra landsdelen.

Solstråler eller stjerner

Men hvad var det så, Nielsen og hans søn fandt derude i brinken? (se billede 2). Guldskålene fra Ladegård er to ud af ca. 50 skåle af denne type, man har fundet. Deraf stammer 40 fra Danmark, resten fra Nordtyskland, Norden og Frankrig. De er altså ikke særligt sjældne, men at disse to skåle er næsten identiske, er specielt. Guldskålene er dateret til tiden mellem 1100-750 f. Kr. – altså den mellemste periode af bronzealderen.

De er begge ca. 10 cm i diameter og ornamenteret med et ret kompliceret mønster.

Det består af omløbende bånd, lavet af små indhamrede fordybninger. Derefter følger et område med større bukler (ophøjede rundinger), der er indrammet af tredobbelte, forhøjede cirkler. På selve bunden findes et slags strålemønster, der er lavet af bånd med punslede bukler (se billede 3).

På den måde opstår et slags ”sol med solstråler-mønster” på skålene. Nogle mener, at mønstret skal forestille at være en slags kalender, hvilket heller ikke kan udelukkes. Både solen og stjernehimmelen spillede en stor rolle i bronzealderen, og der var mange ritualer knyttet dette. Der fandtes desuden seks huller i siderne på skålene, der viser, at de på et tidspunkt har haft hanke. Det har muligvis været drikkeskåle, der blev tømt, mens man ofrede til kildehelligdommen (se billede 4).

Skålene, gårdejer Nielsen fandt, var sat oveni hinanden, så de dannede en kugle, og inden i lå der noget ”flettet noget”, der gik i opløsning, da det kom i berøring med luften. Det kan have været noget stof eller måske hår. Man mener, at man i bronzealderen i forbindelse med kildehelligdomme ofrede sit hår, hvilket kan have haft noget med frugtbarhedsritualer at gøre.

 

 

Billeder

1. Dyrlæge Schmidt.
2. De to guldskåle fra Ladegård.
3. Tæt på mønstret på guldskålen.
4. Skåle med hanke.
Skåle med hanke fra Mariesminde mose på Fyn.
5. Sol eller kalender?
I dalen ved Ladegaard. Nedenfor den siddende dame løber endnu den kilde, til hvilken guldskålene i sin tid er ofrede.

 

Videoklip

Hør fortællingen om Sol eller kalender?.