Solen i graven

Hjordkær syd for Rødekro

Bondestenalder, Bronzealder, Begravelser, Gravhøje

 

Lilian Matthes

 

Oldtidens begravelsesformer var mangfoldige og er ofte med vore øjne gådefulde anlæg. De blev tit bygget og anlagt meget omhyggeligt, og giver os indblik i tidens ritualer og forestillinger omkring, hvad der skete med de døde. Dødekulten i den yngste stenalder og ældre bronzealder var tæt knyttet sammen med en solkult, der handlede om livet som cyklus, årstidernes skiften og al tings død og genkomst. Graven fra Hjordkær ved Aabenraa er et sådant spændende eksempel på et anlæg, som kan fortolkes på mange forskellige måder. Men lad os først se på, hvad arkæologen fandt.

Gravhøjen

Hjulgraven i Hjordkær blev udgravet af det daværende Haderslev Museum i 1978-79 og viste sig at være et meget kompliceret anlæg med fire byggefaser fra forskellige tider. Det første anlæg er fra senneolitikum (2350-1700 f. Kr.) og den sidste byggefase er udført i periode II af bronzealderen (1500-1300 f. Kr.).

Hjulgraven

Det ældste anlæg var den såkaldte Hjulgrav, som der skal fortælles om her. Den bestod af en stenkreds på ca. 10 m i diameter. Gående fra den ydre stenkreds og ind mod midten fandtes 5 stenrækker, og set fra oven kunne konstruktionen minde om et hjul med eger – deraf navnet (se billede 1). Man kan også vælge at se konstruktionen som billedet af en sol med stråler, sådan som det kendes fra f.eks. en helleristningssten fra Nibehøj i Himmerland (billede 2). Den stammer fra en konstruktion, der som hjulgraven både har været grav for flere individer og et rituelt anlæg.

I midten af stenkredsen fandtes en 50 cm høj stendynge med en diameter på ca. 5 m. Den viste sig at være bygget op over en central grav (3,4 x 1,3 m) omgivet af en grøft. I grøften fandtes spor af træ, der kan fortolkes som resterne af et ”dødehus”. Man fandt knoglerester af en begravet person uden gravgaver i dette gravanlæg. I anlæggets sydlige del fandt man rester af en stammekiste, hvori der havde ligget to personer sammen med to flintdolke af en speciel type (se billede 3). Anlægget har på dette tidlige tidspunkt måske set ud, som rekonstruktionen viser (se billede 4).

Gravhøjen i ældre bronzealder

Et par århundreder senere bliver anlægget dækket af en høj, omgivet af et stolpehegn. I toppen af denne ældste højdel fandtes en grav, hvori man havde begravet et barn på mellem 8 og 12 år.  Barnet havde fået en dolk, en armring, en bøjlenål og en bronzenål med sig, altså rige gravgaver. Barnet var blevet begravet omkring 500 år efter den første gravhøj (hjulgraven) var blevet anlagt. Hvad der har været skyld i den lange afbrydelse er uvist. Senere i denne del af ældre bronzealder, blev der af to omgange gravlagt yderligere mindst 2 personer i det usædvanlige anlæg.

Efter disse begravelser blev der rejst en jordhøj over hele konstruktionen. Det hele havde til sidst en diameter på omkring 15 m og har været omkring 3 m høj, så det var et imponerende bygningsværk.

Soltilbedelse eller en grav?

Hjulgraven er det hidtil eneste kendte eksempel på en sådan konstruktion i Danmark. Det er muligt, at anlægget til at begynde med har været lavet til brug ved kultiske aktiviteter og først derefter er blevet anvendt til begravelser. Man har måske afholdt specielle ritualer eller optog, der har haft med solkulten at gøre. Udenfor stendyngen midt i anlægget fandt man rester af dyreknogler, som kan tyde på, at der er blevet ofret på stedet. Først senere blev det benyttet som gravanlæg.

I 2011 blev højen i et samarbejde mellem Museum Sønderjylland og Aabenraa kommune flyttet 300 m længere mod syd, så fortidsmindet blev tilgængeligt og virksomheden, der nu ligger på området, fik mulighed for at indhegne og udnytte grunden.

 

 

Billeder

1. Plan over anlæg med de fire faser.
I: Hjulgravsanlægget, II: Lyngtørvshøj, omkranset af et stolpehegn, III: Den tørvebyggede høj med plankekiste, IV: Den sidste, største høj, der var omkranset af en stenkreds. Tegning: Funde der älteren Bronzezeit Bd. VI)
2. Billedsten fra Nibehøj.
Soltegn med fem ”eger” og skåltegn. Stenen stammer fra et anlæg, der ligesom hjulgraven er blevet brugt til begravelser og muligvis rituelle aktiviteter i senneolitikum. Foto: P.V. Glob.
3. Flintdolke fra stammekisten i anlægget.
Foto: Michael Andrikopoulos.
4. Rekonstruktion af anlæggets første fase.
Tegning: Jørgen Andersen.

 

Videoklip

Hør fortællingen om hjulgraven..