Til forsvar mod fjenden!

Jernalder, Forsvarsværk, Krige

 

Tenna R. Kristensen

 

Omtrent 3 km nord for Rødekro ligger på østsiden af Ribevej en lille rasteplads i en granplantage. Her gemmer sig to helt unikke fortidsminder. De har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre, idet de er bygget med 1800 års mellemrum. Men de bindes sammen af placeringen i landskabet og den historie der knytter sig til dem. De er nemlig begge opført for at beskytte og forsvare området mod syd imod fjender fra nord.   Det yngste anlæg Andholm Batteri er fra 1. verdenskrig, som du også kan læse om her på Oldtidsglimt.  Det andet anlæg ”Æ Vold” stammer fra jernalderen.  

”Æ Vold” eller ”Vendersvold” ligger langs med plantagens nordlige kant og fortsætter mod øst og vest over en strækning på flere kilometer (se billede 1).  I terrænet ses i dag en 1 – 1,5 m dyb grav, som mod syd flankeres af en ca. 3/4 m høj jordvold. Ved udgravninger mellem 1988-95 og i 2000 har museet fastlagt udstrækningen og karakteren af ”Æ Vold”. Den kan følges fra jernbanen i vest til området sydsydvest for Ellebjerg, hvor den støder op til et vådområde.

Udgravningerne har vist, at der er tale om et forsvarsanlæg, som har bestået af en  4-5 m bred voldgrav og en palisade i form af en enkelt række tætstående stolper, som har stået 4 til 6 m nord for graven. Syd for graven har ligget en jordvold, som oprindeligt må have været noget højere end den lave jordvold, som ses i terrænet i dag (se billede 2 og 3).

Bygget i ufreds år

Det lykkedes i 1995 at bjerge egetræstolper fra palisaden. De er blevet dendrodateret til 2. halvdel af 200-tallet e.Kr. Det placerer anlægget i en brydningstid, hvor småkonger, høvdinge og stammer kæmpede om magten og forsøgte at konsoliderer sig i området. Formålet har været at danne en spærring, hvor der ikke findes naturlige grænser i form af vandløb, søer og moser. Man har villet forhindre en fjende fra nord i at bemægtige sig landet mod syd.

”Æ Vold” består

Forsvarsvolden forsvinder aldrig helt ud ad historien. Den bliver på et tidspunkt til en ejerlavsgrænse mellem Øster Løgum og Andholms jorde. Hvornår vides ikke præcist, men den er indtegnet på Johannes Mejers kort fra 1641. I 1812 bliver den beskrevet af Pastor Kjer: “Volden er en dyb Grav, der strækker sig øster og vester, hvorpaa vel en stor Jordvold har været opkastet, der vel muligere kan have været en Forskansning, som de Danske kan have betjent sig af imod Holstenere eller Vender”.  Den er også beskrevet i 1921, hvor den var meget tydeligere i landskabet end i dag.

Genopretningsprojekt

Voldgraven ved ”Æ Vold” blev brugt som markvej og volden blev dyrket og blev derfor mere og mere nedpløjet. I et samarbejde med Haderslev museum, Sønderjyllands amt og Skov- og Naturstyrelsen blev man i 1994/95 derfor enige om, at Æ vold skulle beskyttes med yderligere nedbrydning. Derfor opkøbte Skov- og Naturstyrelsen et areal på 1,16 ha, omfattende det ca. 550 m lange forsvarsanlæg mellem Hærvejen og Andholm Bæk og anlægget blev fredet (se billede 4). Samtidig blev Andholmbatteriet gjort tilgængeligt og der blev etableret en stiforbindelse mellem den øst for liggende Hærvejssti og ”Æ Vold”.

 

Udvalgt litteratur

Andersen, Steen Wulf: ”Æ vold” ved Øster Løgum. Sønderjysk Månedsskrift nr. 1, 1990 p. 7-15

Ethelberg, Per: Den tidlige rigsdannelse i Slesvig (525-775/800) i Det Sønderjyske Landbrugs Historie,   Madsen, L. S. og O. Madsen red.  2003, p. 272-300.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billeder

1. Æ volds vestlige ende.
2. Snit gennem Æ vold.
3. Æ Vold snittegning.
4. Æ vold østlige ende.