Vikinger på Løjt Land

Wostoft ved Løjt Kirkeby

Vikingetid, Gårde

 

 Museum Sønderjylland undersøgte i 2005 et areal på ca. 2,5 ha ved Barsøvej i Løjt Kirkeby. Her fandtes en landsby fra vikingetid og tidlig middelalder, ca. 800-1000 e.Kr. Landsbyen bestod af mindst tre gårdsanlæg. Til de enkelte gårdsanlæg hørte nogle store beboelseshuse, stalde, lader samt nogle værkstedshytte (se billede 1).

Rig og fattig

Ikke alle vikinger var krigere. Langt de fleste var fredelige handelsfolk eller bønder.  Samfundet var stærkt lagdelt.  Øverst i samfundspyramiden stod kongen og de store høvdinge – aristokratiet.  De frie bønder udgjorde et mellemled og lavest stod trællene, der var jordløse landarbejdere. Næsten hele befolkningen boede på landet. I 800-tallet blev der anlagt en landsby i de øde skove på Løjt Land. Landsbyen bestod af nogle gårde, som hver i sær var omgivet af hegn. Hovedbygningen lå midt på gårdspladsen, mens andre bygninger lå ud mod hegnet.

Til disse gårde knyttede sig nogle særlige små huse, de såkaldte grubehuse. De var som oftest rektangulære, 3 x 4 m eller deromkring og halvt nedgravede i jorden (se billede 2). Inde i selve huset var der en ovn (se billede 3) og langs væggene var der opbygget bænke, som beboerne kunne sidde på, når de opholdt sig i huset eller ligge på om natten. Disse huse var vikingetidens værkstedshytter. Det var desuden som oftest i sådanne hytter, at samfundets fattigste boede. I Løjt fandtes fem af disse grubehuse.

Handel og håndværk

Det ene grubehus var indrettet som tekstilværksted. På gulvet blev der under udgravningen fundet såkaldte ten- og vævevægte, der er karakteristiske for vikingetidens tekstilproduktion. Tenvægte blev hængt under tenen, det værktøj man tidligere anvendte for at spinde ulden til tråd. Den sørgede for at give tenen vægt, så den via sin roterende bevægelse hjalp vikingekvinden med at spinde en tråd. Moderne eksperimenter har vist, at der skulle forskellige vægte til at fremstille tråd i forskellig tykkelse. Og i et af grubehusene lå der netop et helt sæt (se billede 4). Dette lader formode, at den der arbejdede i dette grubehus hovedsageligt spandt de forskellige tråde, som væveren derefter anvendte. Til væven hørte vævevægte (se billede 5). Vævevægte er brændte klumper af ler, der hang i lodrette tråde i den typiske, opretstående væv, som man dengang benyttede. De sørgede for at holde disse tråde stramme, mens væveren arbejdede.

Der blev fundet i alt 36 tenvægte, hvilket tyder på en tekstilproduktion, der er større end til husbehov. Man har både kunnet producere tekstiler til dagligt brug samt finere lærredsstoffer til velhavende kvinder. Der er således tale om en håndværksmæssig specialisering. Vikingerne i Løjt har hovedsageligt ernæret sig ved landbrug men suppleret indtægten med tekstilproduktion. Bønderne har kunnet sælge eller bytte landbrugsprodukter som korn, kød, uld og tekstiler og til gengæld har de kunnet erhverve forskellige råvarer samt eftertragtede importerede genstande fra andre dele af Norden eller Tyskland på de lokale markeder.

 

 

Billeder

1. Rekonstruerede huse fra vikingetiden i Ribe Vikingecenter.
Foto: Lisbeth Christensen.
2. Rekonstruktionstegning af grubehus med opstadsvæv.
Tegner: Jørgen Andersen.
3. Grubehus fra Wostoft.
3. Grubehus med rester af stensat ovn nederst til venstre. Foto: Lisbeth Christensen.
4. Sæt af tenvægte fra grubehus i Wostoft.
Foto: Steen Henriksen.
5. Opstadsvæv med vævevægte i Ribe Vikingecenter.
Foto: Lisbeth Christensen.

 

Videoklip

Hør fortællingen om vikingerne på Løjtland..