Vikinger ved Hærvejen

Gammeltoft ved Bov

Vikingetid, Landsbyer

 

Klaus Hirsch

 

Igennem årene er kun ganske få landsbyer fra vikingetiden blevet udgravet i Sønderjylland, og i det hele taget er der langt mellem fund fra denne periode i det meste af landsdelen. I omegnen af Danmarks to ældste byer, Ribe og Hedeby, er der naturligvis gjort en del fund, men store dele af området mellem Kongeåen og Ejderen synes ikke at have været bebygget i store dele af vikingetiden. Der er dog undtagelser.

Gammeltoft

I 2007 udgravede museet et 0,7 ha stort areal sydvest for krydset Omfartsvejen og Kejsergade i Bov, i forbindelse med et stort, nyt industriområde.

Området bærer fra middelalderen navnet ”Gammeltoft”. Det kan oversættes til ”stedet hvor den gamle landsby lå”, og er naturligvis givet af de bønder, der engang i 1000-tallet flyttede deres gårde hen til den ”nye landsby”, hvor også Bov Kirke senere blev opført (billede 1). Forventningen var derfor, at det ville blive muligt at udgrave en god del af en landsby fra vikingetiden (700-1000 e.Kr.), og det kom til at holde stik.

De første fund

Det var den kendte amatørarkæolog Andreas Wortmann fra Bov, der i 1972 gjorde de første fund fra vikingetiden her. Senere havde Hans Chr. H. Andersen fra Haderslev Museum i 1995 fundet gruber, stolpehuller og grubehuse fra en større bebyggelse, og i 2001 undersøgte Silke Eisenschmidt, også fra Haderslev Museum, et grubehus i forbindelse med anlæggelsen af en cykelsti.

Undersøgelsen 2007

Udgravningen i 2007 førte til fund fra flere forskellige perioder i oldtiden. De ældste fund kan dateres til yngre palæolitikum. Det drejer som om en række flintgenstande, som rensdyrjægere for ca. 11.000 år siden må have efterladt på deres lejrplads (billede 2). Andre fund stammer fra en anden lejrplads, der er dog væsentligt yngre. Tusindvis af flintgenstande kan dateres til den yngre del af maglemosekulturen (7.000-6.500 år f.Kr.). Men langt de fleste fund stammer fra en landsby fra vikingetiden (ca. 700-1000 e.Kr.).

Landsbyens huse

Et stort antal stolpehuller stammer fra beboelseshuse og ladebygninger, men også fra små lagerhuse og indhegninger. Der blev udgravet i alt 18 treskibede huse, hvoraf tre var orienteret nord-syd, men langt de fleste lå øst-vest (billede 3). Enkelte huse lå ind over hinanden, hvilket klart viser, at bebyggelsen må have eksisteret over en længere periode, og at kun en håndfuld huse var samtidige. Husene er altså over et par århundreder blevet fornyet flere gange.

Tre huse var særligt velbevarede og interessante (billede 4). Væggene var markeret af en 15-30 cm bred grøft, hvori væggene havde stået. De bestod af lodretstående stave. Det største hus, formodentlig gårdens hovedbygning, lå øst-vest og dets vægge var let buede. Huset var 18 x 7 m, og taget blev båret af kun to sæt kraftige stolper, der stod med en indbyrdes afstand på 8,5 m. To mindre sidebygninger med samme vægkonstruktion lå nord-syd. De var rektangulære, 9 x 5 m, med afrundede hjørner. Taget på det ene blev båret fire stolper i hjørnerne samt af et par fritstående stolper i husets sydlige del. Den eneste indgang lå på østsiden. Det andet hus var en anelse større end det første, men havde en helt anden tagkonstruktion.  Taget blev båret af tre stolpepar, et i husets midte og de to øvrige par placeret foran hver gavl. Dette hus havde indgang i hver gavl.

En del huse havde andre typer vægge, enten bestående af lerklinet fletværk, eller vandretliggende bulplanker mellem de nedgravede stolper. Af denne type var f. eks. bebyggelsens største hus, et 30 m langt og 6,5 m bredt hovedhus med let buede vægge, og tre indgange, en i nord- og to i sydvæggen.

Grubehuse

Der blev fundet rester af mindst 20 grubehuse, en betegnelse for mindre, ovale, kvadratiske eller rektangulære bygninger, der er delvist nedgravede i jorden (billede 5). Gulvene i disse hytter lå 30-80 cm under overfladen.

De har været uegnede til beboelse, da der ikke var ildsteder i husene, så de må have været benyttet som værksteder. Hytterne kan inddeles i to grupper: 19 grubehuse havde en oval grundplan. De var 2,8 – 4 m lange, og 2,4 – 3 m brede. De to tagbærende stolper befandt sig på henholdsvis øst- og vestsiden af nedgravningen. Væggene bestod af en række lodret nedrammede pæle med en fletvæg af riskviste imellem sig. De kan muligvis have været lerklinede. Det sidste grubehus var af en helt anden konstruktion (billede 6). Det havde en rektangulær grundplan, 3,25 x 2,4 m, med runde hjørner og med en smal væggrøft langs kanten, hvori der havde stået en væg af tætstående, lodrette, spejlkløvede planker.

Det er overvejende sandsynligt, at de fleste grubehuse i Gammeltoft har været benyttet som vævehytter, idet der er fundet bl.a. vævevægte og spinderedskaber på gulvene (billede 7).

Fundene

De fleste fund består af keramik (billede 8). Udover potteskår blev der fundet vævevægte og tenvægte (spinderedskaber) (billede 9). Metalfundene består overvejende af små jernstumper, som menes at være smederester. Kun få jerngenstande kan identificeres, bl.a. en nøgle og to knive. Af andre metalfund (bronze og messing) kan nævnes to små rektangulære brocher, som man antagelig kan dateres til det 700-tallet. Fundet af en lille klump bronze samt dele af en smeltedigel er et bevis på at, der foregik metalstøbning på Gammeltoft.

Det eneste sølvfund er en arabisk mønt, en dirhem, fra vikingetiden (billede 10). Den blev fundet af amatørarkæolog Dan Hansen, Kruså. Den velbevarede mønt er forsynet med et hul og er formentlig blevet brugt som hængesmykke. På Gammeltoft blev der desuden fundet seks glasskår, formentlig rester af drikkebægre, samt 15 glasperler (billede 11). Dette glas må være importeret, ligesom flere små stykker basaltlava fra Rhinegnene, der stammer fra møllesten og en slibesten af glimmerskifer fra Norge.

Betydningen af udgravningerne

Beliggende langt fra de centrale byer som Ribe og Hedeby, kan landsbyen ved Gammeltoft i høj grad udvide vores viden om vikingetidens bebyggelse i det senere hertugdømme Slesvig. Landsbyen,  der må have bestået af mindst tre samtidige gårde (den er ikke totaludgravet) ligger lige op ad Hærvejen, som løber kun 600 m øst for landsbyen. Hærvejen går her på den smalle landtange mellem Flensborg Fjord mod øst og de mere uvejsomme områder i Frøslev Mose længere mod vest. Landsbyen lå således meget tæt på denne vigtige nord-sydgående transportkorridor, og der var der derfor let adgang til de handels- og luksusvarer, der blev transporteret ad denne vej. Landsbyens store antal grubehuse tyder på en produktion af tekstiler, som må have været væsentlig større, end det der skulle til for at dække beboerne eget behov. De forholdsvis mange glasperler og glasskår af drikkebægre giver ligeledes anledning til en formodning om, at landsbyen ved Gammeltoft med dens ret få gårde dannede rammen om en lille lokal handelsplads ved Hærvejen.

 

 

Billeder

Vævevægte
(Deutsch) Vævevægte.
1. Preussisk kort fra 1880’erne med Gammeltofts placering tæt ved Bov.
2. Flintgenstande fra jægerstenalderen.
Et udvalg af de ca. 11.000 år gamle flinteredskaber og -afslag, der blev fundet under udgravningen.
3. Udgravningsplan med bygninger
Blå = Øst-vestvendte huse. Rød= nord-sydvendte huse. Gul = grubehuse .
4. De tre specielle bygninger med væggrøft og vægge af lodretstående træstave.
5. To tætliggende grubehuse.
(Deutsch) 5. To grubehuse.
6. Det rektangulære grubehus under udgravning.
Væggrøften, der løber langs nedgravningens kant.
7. To vævevægte med mønstre.
De blev ikke fundet i grubehusene, men var nedlagt i et stolpehul i en bygning, antagelig som et husoffer.
8. Et såkaldt halvkuglekar, fra et af grubehusene.
(Deutsch) 8. Halvkuglekar
9. En samling tenvægte fra grubehusene.
(Deutsch) 9. En samling tenvægte
10. Den arabiske dirhem.
(Deutsch) 10. Arabisk mønt.
11. Glasperler fra grubehusene.
(Deutsch) 11.Glasperler.

 

Videoklip

Hør om vikingerne ved Bov.