Vold, mord og modbydeligheder!

Ejsbøl Mose ved Haderslev

Jernalder, Krige, Offerfund og ritualer

 

Hans Chr. H. Andersen

 

Igennem mere end 400 år, fra omkring Kristi fødsel, har man ved gentagne lejligheder kastet både våben og andet hærudstyr ud i søen ved Ejsbøl ved Haderslev. Ofringerne stammer fra slagne hære. Udstyr fra op mod 200 mand er endt i søen. Udstyret vidner om, at den ældre del af jernalderen var en urolig tid med mange konflikter. Der er ingen spor af de slagne soldater, men samtidige romerske historiefortællere beretter om germanernes grusomme kamphandlinger.

Helligmosen i Ejsbøl og dens krigsbytteofringer

Allerede omkring 50 f. Kr. beretter Cæsar: ”…. Efter sejren ofres de fangne dyr, og det øvrige samles på ét sted. I mange stater kan man se sammendyngede hobe af sådanne ting på hellige steder, og det er kun sjældent set at nogen har dristet sig til med ringeagt for religionen at skjule taget bytte eller at fjerne noget af det henlagte…..” At Ejsbøl mose må have været et sådant helligsted synes indlysende. Mere end 3000 genstande fra tiden mellem Kristi fødsel og frem til ca. 400 e. Kr. er fundet i mosen. Allerede i tiden forud for Kristi fødsel får søen ved Ejsbøl karakter af helligsø. Spredte fund af mosepotter – oprindeligt med madofre – er fundet her. Omkring og lige efter Kristi fødsel finder vi de første spredte krigsbytteofringer af lansespidser og skjoldbuler. Det drejer sig i alt om måske en snes genstande. Til gengæld stammer langt den største del af de fundne genstande i mosen fra én stor samlet ofring fra omkring 300. e. Kr. Her er næsten alt udstyret fra en hel hær på op mod 150 krigere til fods, 12 officerer til hest, én næstkommanderende også til hest, og ikke mindst selve hærføreren, hans pragtfulde våbenudstyr og hans pengebeholdning i form af 600 gram guldstænger, kastet ud i søen. Sammen med krigernes udstyr er også fundet store dynger af kraftige nagler, som stammer fra mindst to afbrændte både. Naglerne er efterfølgende pakket sammen og kastet ud i søen ved Ejsbøl. Hundrede år senere – omkring 400 e. Kr. – finder vi den næste og sidste krigsbytteofring i søen. Denne ofring stammer fra en mindre hærstyrke på op mod 30 mand, et par underofficerer og to officerer.

Historiefortællerne og de grusomme historier

At det ikke er gået stille for sig, når man har besejret en indtrængende hær på mere end 150 mand, siger næsten sig selv. Den portugisiske historieskriver Orosius sætter i starten af det 5. århundrede e. Kr. ord på et sådant slag i Sydfrankrig: ”…. Da fjenden havde bemægtiget sig to lejre og et umådeligt bytte, ødelagde de med nyt og ubrugt raseri alt, hvad der var faldet i deres magt. Klædninger flængedes, ringbrynjer sønderhuggedes, hestetøj ødelagdes, guld og sølv kastedes i floden. Hestene nedstyrtedes i dybe gruber og mænd ophængtes med reb om halsen i træerne, således at de ikke levnedes mere bytte for sejrherren end nåde for de besejrede……..” Orosius’s fortælling kan måske forklare hvorfor vi ikke har fundet én eneste knogle fra de slagne krigere i mosen. Kampene har fundet sted et helt andet sted, og de ulykkelige krigere, som ikke er sluppet væk fra slagmarken, er her blevet klynget op til skræk og advarsel for andre. Til gengæld må det så også være den stærke bevidsthed om Ejsbøl som helligmose, der gør, at man omhyggeligt indsamler al fjendens udstyr – selv bådnaglerne – og transporterer det hertil og ofrer det hele i søen.

De slagne hære – hvor kom de fra?

En lokal landsbyhøvding og hans mænd har ikke kunnet slå en veludrustet hær på 150 mand. Arkæologerne mener, at Sydskandinavien allerede i de første århundreder e. Kr. f. var ved at blive opdelt i små kongedømmer. Det var en periode med politisk ustabilitet, og de mange våbenofferfund i området tages som udtryk for de magtkampe,  som fandt sted i konsolideringen af disse nye kongedømmer. At man næsten samtidigt med offerfundene i Ejsbøl etablerer sejlspærringer i Haderslev Fjord, viser at man forsøgte at dæmme op for fjendtlig indtrængen af denne vej. Med fundene af bådnagler fra et skib, måske lige så stort som Nydambåden fra Sundeved, er det derfor fristende at antage, at offerfundene fra omkring 300 e. Kr. fra Ejsbøl stammer fra en kamp, der har fundet sted ude langs Haderslev Fjord. De ofrede våben var på den tid ens over et stort område i Nordeuropa, og giver derfor intet direkte fingerpeg om, hvor den indtrængende hær er kommet fra. Det gør til gengæld hærførerens udstyr. Hans unikke og pragtfulde bandolerbælte med guldblikbelagte sølvbeslag har en næsten identisk parallel fra en fyrstegrav i Neudorf Bornstein ved Rendsburg blot 120 km syd for Ejsbøl.

 

 

Billeder

1. Ejsbøl sø som den ser ud i dag….. og for 1700 år siden!
2. Ejsbøl mose i 1950' erne efter dræning af mosen.
I forgrunden ses arkæologernes skurvogn og udgravningen.
3. Ejsbøl mose under udgravning i 1999.
3. Ejsbøl mose under udgravning i 1999.
4. Spydspids af jern fra mosen.
Bøjet og forsætligt ødelagt ved ofringen.
5. Krigskassen
Hærførerens pengebeholdning i form af 600 gram guldstænger.
6. Dynge med flere hundrede bådnagler.
6. Dynge med bådnagler under udgravning.
7. Rekonstruktion af sejlspærringen ”Æ Lei”.
Spærringen ligge Haderslev Fjords udmunding. Etableret år 403 e. Kr. f., altså samtidig med den yngste ofring i Ejsbøl mose. (Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland)
8. Nydambåden fra Nydam offermose på Sundeved.
Bådnaglerne i Ejsbøl stammer fra en båd af denne størrelse. (Radering fra Illustreret Tidende 1865).
9. Sværdbælterne i sølv med guldblik.
Øverst bæltet fra Ejsbøl og nederst bæltet fra Neudorf Bornstein .
10. Der er 120 km imellem Ejsbøl og Neudorf Bornstein.
10. Afstand mellem Ejsbøl og Neudorf Bornstein.

 

Videoklip

Hør fortællingen om ofringerne i Ejsbøl Mose.